Escapeaway official logo
Nessebar i Bulgarien med udsigt over havet

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Nessebar

Den smukke, gamle del af Nessebar ligger ude på en lille ø, som kun er forbundet med fastlandet af en smal landtange. Blot 5 kilometer mod nord ligger Sunny Beach, men den korte afstand til trods har disse to byer på Bulgariens riviera ikke ret meget tilfælles. Mens den populære badeby først blev etableret mod slutningen af 1950'erne, har Nessebar en historie, der strækker sig mere end 3.000 år tilbage.

Idyllisk verdensarv

Denne tidligere græske koloni er - naturligvis, fristes man til at sige - indskrevet på UNESCOs prestigefyldte Verdensarvsliste. Ikke overraskende er Nessebar med sine romantiske, brostensbelagte stræder, hyggelige torve og maleriske gamle bygninger samtidig et af områdets mest populære udflugtsmål. De fleste rejsende til denne del af Bulgariens Sortehavskyst lægger gerne vejen forbi Nessebar mindst én gang i løbet af ferien.

I højsæsonen summer det derfor af liv i gaderne i den lille ø-by, hvor talrige souvenirsælgere, gademusikanter og karikaturtegnere kappes om de besøgendes opmærksomhed. Men selv midt på sommeren falder der dog lidt ro over Nessebar sidst på dagen, hvor de fleste besøgende vender tilbage til deres hoteller langs kysten. Derfor får du på en rejse til Nessebar også mulighed for at nyde en mere charmerende side af byen og slå dig ned på en restaurant med lækre, lokale specialiteter på menuen. Mange steder kan du samtidig nyde den gode udsigt over Sortehavet.

Strande i gåafstand

Nessebar er mest kendt for den gamle bydel omgivet af vand. Det er da også her alle de historiske seværdigheder er. Der er dog også en nyere bydel inde på land. Her findes de fleste hoteller, større supermarkeder og ikke mindst er herfra nem adgang til byens strande, der strækker sig ud langs kysten mod både nord og syd. I den lille badevig ude ved den gamle by er der en lidt mere afslappet atmosfære og bedre snorkling. Du har således masser af muligheder for at bade inden for gåafstand.

Det er desuden det nemt at hoppe på lokalbussen eller minitoget til Sunny Beach, hvis du vil bade her eller eventuelt udforske badebyens berømte og meget livlige natteliv. Busbilletten koster kun et par kroner, og generelt vil du på rejsen til Nessebar kunne nyde godt af et lavt prisniveau. Selv med impulsindkøb og restaurantbesøg vil du opleve, at rejsebudgettet rækker langt her sammenlignet med mange andre destinationer omkring Middelhavet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller, vi omhyggeligt har udvalgt til vores program for rejser til Nessebar.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Nessebar

Kortvisning