Rejser til Kalavassos
Kalavasos ligger tæt ved Cyperns populære sydkyst cirka midt mellem Larnaka og Limassol. Denne traditionelle landsby har derfor en ideel placering for dig, som rejser til Cypern for både at dase ved vandet og udforske øen på spændende udflugter.
Idyllisk landsby med en rig historie
Den idylliske landsby har rødder tilbage til middelalderen, men der har været bosættelser i området i årtusinder. Dem kan du se spor efter få kilometer fra byen ved Tenta-udgravningen. Frem til 1970'erne var der en indbringende udvinding af kobber i området nord for Kalavassos. Det er stadig muligt at se rester af de gamle mineskakter og udgravningerne, som i mange år var områdets vigtigste indtægtskilde. I den henseende er Kalavassos dog faktisk ikke unik. Minedrift efter især kobber har været en vigtig og lang del af øens historie. Det er således ikke tilfældigt, at odltidens grækere opkaldte Cypern efter kobber, som på latin hedder Cyprium.
I dag er det dog ikke længere værdifulde metaller og mineraler, som tiltrækker rejsende til Cypern. I stedet er hovedattraktionen de 300 solskinsdage om året og øens mange smukke strande. Det får du rig lejlighed til at opleve på den rejse til Kalavassos. Her kan du desuden se frem til at nyde den afslappende stemning blandt den lille bys gamle, rustikke stenhuse og en god beliggenhed tilpas tilbagetrukket fra den populære kyst.
God beliggenhed til udflugter
Der er en lille håndfuld tavernaer og caféer samt en lille, men velassorteret købmand i byen. Hvis du tager en tur ned til kysten for at tage en forfriskende dukkert eller slikke lidt sol, er der her endnu flere spisesteder og bedre indkøbsmuligheder. Det tager for eksempel ikke mere end 10 minutter, at køre ned til den lille Zygi marina, hvor der er en lille strand og spisesteder tæt ved vandet.
Da der kun er et par kilometer ned til motorvejen, er det fra Kalavasos i det hele taget nemt at tage på udflugter. Vil du en dag besøge de populære feriebyer Larnaka eller Limassol, kan begge nås på bare omkring en halv times kørsel. Du kan også følge motorvejen hele vejen op til Cyperns farverige hovedstad Nicosia, der som den eneste i verden er todelt. Som turist kan du frit udforske både den græske og tyrkiske side. Sidst, men ikke mindst, har du fra Kalavassos gode muligheder for at udforske et væld af spændende seværdigheder og mindre landsbyer med autentisk cypriotisk atmosfære inde i baglandet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de håndplukkede hoteller i Kalavassos, du finder i vores program. De er udvalgt efter de bedste anmeldelser, så du får de bedste betingelser for en mindeværdig rejse.
Rejser til Cypern
Læs mere om Cypern og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Kalavassos
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen