Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Kalopanayiotis
Kalopanayiotis ligger i den frodige Marathasa-dalen i Troodosbjergene omkring 60 kilometer nord for Limassol. Kører du op i dalen fra hovedstaden Nicosia, er det den første bjerglandsby, du møder. Den har eksisteret siden middelalderen, hvilket du med det samme vil fornemme i de stemningsfulde, smalle gader.
Berømt kloster og kurbade
Lige overfor Kalopanayiotis på modsatte side af floden ligger Agios Ioannis Lampadistis klostret, der sammen med ni andre byzantinske kirker i Troodosbjergkæden er indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste. Faktisk er den lille bjerglandsby efter sigende opkaldt efter en af første beboere, Panayiotis, som byggede sit hus netop her for at bo tæt på klosteret. Det var et fungerende kloster frem til starten af det 19. århundrede. Siden har det blot tjent som kirke, men nogle bygninger blev dog også en overgang brugt som skole for børnene i Kalopanayiotis og nabolandsbyer.
Det er ikke uden grund, at Kalopanayiotis ofte beskrives som en af de smukkeste landsbyer på Cypern. Beliggenheden med de flotte udsigter og de frodige omgivelser nær den lille flod er enestående. Dertil kommer, at et velhavende bysbarn i de senere år har restaureret og forvandlet mange af de karakterfulde bygninger i det gamle centrum til hyggelige hoteller og ferieboliger. Det har trukket nye beboere og feriegæster til byen, som ellers ligesom mange andre af baglandets landsbyer i mange år havde oplevet en affolkning. Derfor finder du også et par anerkendte restauranter og populær vinbar i byen.
De mineralrige kilder ved Kalopanayiotis, der i århundreder er blevet brugt til kurbade, er også stadig noget mange i sig selv rejser hertil efter. I sin tid havde både klosteret og adskillige af byens huse egne kurbade, og i dag ligger der en eftertragtet luksus-spa i byen. Sammen med den stilfulde renovering af de smukke, gamle bygninger har det givet byen nyt liv.
Udflugter
På grund af beliggenheden lidt oppe i bjergene smutter man ikke bare lige en tur ned til kysten for at tage en hurtig dukkert. Men omvendt er netop den lidt afsides beliggenhed på sikker afstand af masseturismen ved kysten en af de ting, som gør Kalopanayiotis til et attraktivt rejsemål. Denne idylliske, velbevarede bjerglandsby er således helt ideel for dig, som rejser til Cypern for at nyde en afslappende ferie med fokus på kvalitetsoplevelser.
Når det er sagt, er der dog rig mulighed for at tage på udflugter, når du rejser til Kalopanayiotis. Både udforskning af Troodosbjergene og udflugter ud mod kysten kan anbefales. Sæt også gerne en dag af til at besøge hovedstanden Nicosia, hvor du som turist både kan besøge den græske og tyriske side.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de håndplukkede hoteller med gode gæstebedømmelser, som har fundet vej til vores program.
Læs mere om Kalopanayiotis
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Kalopanayiotis
Billeder fra Kalopanayiotis