Escapeaway official logo
Bo i hyggelige lejligheder centralt i London

Velkommen til

Cove Cannon Street

Her kan du selv lave mad i dit eget køkken i London

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Her finder du hyggelige og moderne lejligheder centralt i London, tæt på flere seværdigheder, butikker og restauranter. Og du har mulighed for selv at stå for madlavningen i dit eget køkken, der har alt du skal bruge. Du kan vælge mellem en studio-lejlighed eller en lejlighed med separat soveværelse. Uanset hvad du vælger, får du en ideel bolig til dig og din partner.  

Med sin centrale beliggenhed i bydelen City of London, finder du mange seværdigheder, butikker og restauranter indenfor gåafstand. Hotellet er beliggende knap 400 meter fra St. Paul's Katedral, hvorfra du nemt kan gå videre til f.eks. Museum of London. Er du interesseret i arkæologi, kan du besøge London Mithraeum, blot ca. 250 meter fra hotellet, hvor du bl.a. kan se de historiske fund fra et romersk tempel, samt fund fra andre spændende udgravninger. Til de store seværdigheder som Big Ben, Westminster Abbey og London Eye er der ca. 2,5 km, som du kan gå til langs Themsen. Du kan også besøge Tower of London, som du finder ca. 1200 meter i modsatte retning. 

På dage hvor du ikke selv ønsker at stå for madlavningen, kan du gå på opdagelse i området, der byder på et godt udvalg af restauranter, barer og caféer. Mange af stederne tilbyder også take-away, såfremt du ønsker at spise i lejligheden.

Foretrækker du at tage den offentlige transport rundt, kan du benytte dig af Londons ikoniske røde busser, eller det velfungerende metrosystem. Nærmeste metrostation, Mansion House, finder du blot ca. 50 meter fra hotellet, og herfra kan du tage metro til f.eks. Westminster. 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Cove Cannon Street byder på 77 lejligheder, både studio-lejligheder (1-værelses) og lejligheder med separat soveværelse (2-værelses). Alle er udstyret med aircondition, smart TV, gratis Wi-Fi, værdiboks og køkken med køleskab, opvaskemaskine, elkedel, brødrister, kogeplader, ovn, mikrobølgeovn og basalt køkkengrej. Badeværelserne er udstyret med WC, bruser, toiletartikler og hårtørrer. Lejlighederne med separat soveværelse, kaldet Lejlighed (1 soveværelse), har desuden også vaskemaskine og tørretumbler - bemærk dog at dette IKKE gælder Accessible-lejlighederne og ej heller Studio-lejlighederne. Disse kan i stedet benytte sig af hotellets vaskeri kvit og frit.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Bagageopbevaring forefindes. Wi-Fi er gratis og tilgængeligt i alle lejligheder (med forbehold for ændringer). For lejligheder der ikke har egen vaskemaskine og tørretumbler, kan hotellets vaskeri benyttes gratis (med forbehold for evt. ændringer vedr. dette).

Venligst kontakt hotellet i god tid og meddel forventet ankomsttidspunkt.

Bemærk at der på hoteller i England opkræves eller reserveres et depositumsbeløb ved ankomst (ved opkrævning refunderes beløbet ved hjemrejse), som oftest via kreditkort.

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Cove Cannon Street. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Mulighed for A/C

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tekøkken

Træningsrum

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

46 Cannon Street

EC4N 6JJ London

Koordinater

Breddegrad: 51.512264

Længdegrad: -0.093511

Kort og afstande

  • Afstand til centrum ca. 1 km

  • Den monumentale St Paul’s Cathedral ca. 500 m vis på kort

  • The Viaduct Tavern, den hyggelige pub med den makabre fortid ca. 800 m vis på kort

  • Find apetitten på Borough Market ca. 1.1 km vis på kort

  • Hils på Beefeaters i Tower of London og se kronjuvelerne ca. 1.7 km vis på kort

  • En af verdens mest berømte broer - Tower Bridge ca. 1.7 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

På Holiday Inn Regents Park bor du i området Marylebone i det centrale London, tæt på populære attraktioner og Regent's Park, hvor du kan tage en pause fra storbylivet.

region image

På Ibis London City - Shoreditch bor du som nabo til det fashionable kvarter Whitechapel og har Tower Bridge og Tower of London inden for gåafstand.

region image

Dette hotel er velegnet til en skøn weekend i London. På ca. 20 minutter til fods kommer du til Big Ben og London Eye.