Storbyferie i London
London har altid haft en nærmest magisk tiltrækningskraft: En kæmpe storby som omfavner indbyggere fra folkeslag over hele verden, og så ligger den lige ovre på den anden side af Nordsøen. Her kan vi danskere begå os overalt og kommunikere ubesværet med de lokale, se fodbold med nogle af verdens bedste spillere, nyde teaterforestillinger i verdensklasse og drikke en pint på en traditionel pub - alt sammen inden for få timers rejse.
Det er nu du skal rejse til London hvis du vil have glæde af det lave engelske pund og de meget billige flybilletter. Hver dag har du flere flyafgange til London end nogen anden by i Europa. Du kan flyve fra Kastrup, Billund, Aarhus, Hamburg og Aalborg lufthavn fra priser der starter ved ca. 200 kr. for en enkeltbillet. Dermed er det billigere at flyve til London, end at tage en togrejse på tværs af landet. Brug vores søgemaskine til at finde en billig storbyferie i London inkl. fly og hotel, eller stå selv for transporten og bestil "kun" et af de håndplukkede hoteller som du finder i programmet hos Escapeaway Rejser - de har alle mindst 4 ud af 5 stjerner i gæsternes anmeldelser.
Få mere inspiration til din rejse i vores guide - se alle rejser til London
Shopping
London er for mange den ultimative shoppingby. Tag en tur til Oxford Street og se spændende butikker lige så langt, som øjet rækker. Når du er på shopping i London, er du helt fremme ved modens centrum. Alt, hvad der er in, kommer først til storbyen og ligger og venter på de store handelsgader hvor alle de store brands har deres egne 'flagship stores'. Det spændende nye designertøj, eller de mere almindelige butikker med priser, der ofte ligger under de danske! Se også små, unikke designerbutikker, som laver tøj, der ikke findes andre steder i verden. Fælles for alle butikkerne er den høflige betjening og det exceptionelt store udvalg – det er ikke til at tage fejl af.
Fodbold i London
Englænderne påstår at have opfundet fodboldspillet, og sikkert er det i hvert fald, at den bedste engelske fodboldrække, Premier League, er verdens største liga målt på både omsætning, seertal og ikke mindst lønninger. Blandt Englands seks største fodboldklubber - The Big Six - finder man de tre London-klubber Arsenal, Tottenham og Chelsea, mens også West Ham, Crystal Palace og Fulham er fuldtidsprofessionelle topklubber. Der findes altså ikke en enkelt London-klub, men en hel række, hvilket gør at der stort set spilles topfodbold i byen hver dag i sæsonen. Byen er også hjemsted for et af verdens største og mest kendte stadions, Wembley, hvor man kan få en rundvisning som en del af en storbyferie i London med fokus på bold.
Tag på pub i London
Et af de bedste kendetegn ved London er de altid hyggelige pubber, som bestandigt emmer af god engelsk stemning og tradition. På en pub i England vil man typisk servere lettere retter som ”fish and chips”, en frisk anretning med fisk og pomfritter. Få skænket en frisk fadøl, Guinness eller ale og mærk London fuldt ud. En pub i London kan ikke sammenlignes med noget andet. Den helt unikke blanding af den engelske tradition, som altid hænger ved på en pub, og så det moderne metropol-liv, som bevæger sig lige uden for døren. Tager du på pub i et område som Camden Town i den nordlige del, oplever du som oftest den bedste blanding af frisk live-musik og det pulserende liv lige ude på det åbne marked, hvor du kan shoppe i både butikker og boder.
Kultur og kunst
Er du interesseret i at opleve moderne udgaver af de gamle Shakespeare-fortællinger på et af hovedstadens teatre, så prøv fx Royal Shakespeare Company, som vel nok kan siges at være i hvert fald blandt de 5 mest kendte teatre i verden. Teatret viser de kendte Shakespeare-stykker som Romeo og Julie og King Lear. Målet for teatret er at holde det moderne publikum til de klassiske værker, der i flere tilfælde vises i mere moderne form. Teater-kulturen ser du også i byens ”West End”, hvor kendte teatre som Theatre Royal Haymarket og Theatre Royal Drury Lane rager op i byens kulturliv. Her kommer man, hvis man vil se alt lige fra drama til komedie. Det er ikke alle forundt at få denne sublime oplevelse, som også involverer nogle af teaterhistoriens mest elskede musical-opsætninger.
De mest kendte seværdigheder i London
Ud over de kulturelle institutioner, sporten og de mange øl-steder, så rummer London også en række førsteklasses seværdigheder, som inkluderer:
- Big Ben
- London Eye
- Buckingham Palace
- Tower of London
- Tower Bridge
- Saint Paul's Cathedral
- Westminster Abbey
- Trafalgar Square
Derudover kan det varmt anbefales at tage en sejltur på Themsen med altid underholdende kommentarer i højttalerne, måske med besøg i Maritime Greenwich, hvorfra verdens tid måles.
Vælg det rigtige hotel
På en storbyrejse er det vigtig at bo centralt og specielt i en by som London, for selvom transportsystemet er godt og hurtig, kan man nemt bruge meget tid på transport. I London anbefaler vi at du bestiller et 3* hotel eller bedre, da mange 1* og 2* hoteller ofte er meget slidte. Du kan bestille et hotelværelse på et 3* hotel i London fra kr. 600 pr. dag for 2 personer.
Det kan tage lang tid at finde de billige hoteller i London, hvis man ikke lige kender til byen i forvejen. Med vores søgefunktion når du hurtigt ind til de bedste og billigste hoteller. Vælg dine egne søgekriterier, og se hvor nemt det kan gøres. Vi holder kontakten til så mange hoteller som muligt for at sikre vores brugeres brede valgfrihed. Du har muligheden for at vælge kvalitet til den bedste pris.
>> Læs også om forlænget weekend i London
>> Se alle rejser til England her
Kort over London
Populære hoteller i London
- Nærmeste lufthavn: 2 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 6 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 1 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi