Julemarkeder

En rejse til et julemarked i Europa er for mange en elsket tradition. Disse markeder er kendte for deres unikke atmosfære, det smukke julepynt, de lækre ting du kan spise og drikke, og de mange forskellige ting du kan købe. Hvert år op til jul kommer tusindvis af rejsende til europæiske storbyer i årets sidste uger. For her kan du opfylde hele tre ønsker på én gang: julemarkeder, julehygge og  spændende juleshopping.

Her er nogle af de mest kendte julemarkeder i Europa:

Wien, Østrig: Wiens julemarkeder er kendte for deres elegante måde at arrangere tingene på, og for de mange traditioner, man holder fast i. Her kommer du til at opleve julearrangementer og klassiske koncerter, boder fyldt med kunst og kunsthåndværk, plus naturligvis alt det smukke, lokale julepynt. Du kan også smage dig gennem alle madboder, der tilbyder østrigske specialiteter som lækre pølser, apfelstrudel, kager, glühwein eller måske en varm kop te med en sjat Stroh Jägertee.

Berlin, Tyskland: Berlin har flere  gode julemarkeder, men det mest berømte er nok det ved Gendarmenmarkt, som er særligt kendt for de mange boder med unikke og håndlavede produkter. Med det store juletræ i midten og duften af gløgg og slik, samt masser af madboder med delikatesser som oste, ristede kastanjer og pølser (test gerne en currywurst)  er du garanteret at komme i julestemning.

Prag, Tjekkiet: Prag er en anden europæisk perle, når det kommer til julemarkeder. Den gamle rådhusplads og Venceslas-pladsen forvandles til ægte vinterunder-landskaber med store, gnistrende juletræer i midten af pladserne, omkranset af boder med julepynt og kunsthåndværk af lokale kunstnere. Derudover kan du smage dig gennem delikatesser og slik i de mange madboder.

Gdansk, Polen: Julemarkedet i Gdansk giver dig en autentisk oplevelse af polske juletraditioner og  den lokale kultur i smukke og historiske omgivelser. Det er en fantastisk destination for dig, der ønsker at opleve julestemningen i Polen og samtidig udforske den smukke gamle bydel i Gdansk. Anbefales.

London, Storbritannien: Julemarkederne i London, som nok er en af verdens mest spændende byer, er det perfekte sted at opleve julemagien tæt på. Hertil kommer både lokale og besøgende fra hele verden. Julemarkederne skaber en hyggelig atmosfære, der giver dig en god mulighed for at opleve klassiske juletraditioner midt i storbyens travlhed. Her kan du få ordnet juleshoppingen i de store shoppinggader og stormagasiner, samtidig med at du kan nyde den særlige stemning, som du finder på en lokal pub, når butikkerne er lukket, og byen slapper af.

Edinburgh, Skotland: Slottet Edinburgh Castle er en imponerende kulisse for byens julemarked, da slottet oplyses om aftenen, hvilket skaber en helt særlig atmosfære. Julemarkedet i Edinburgh tiltrækker både mange lokale og besøgende fra hele verden. Her, i hjertet af Skotlands hovedstad kan du nyde den historiske by og opleve skotske juletraditioner. Ekstremt hyggeligt!

Budapest, Ungarn: Julemarkederne i Budapest findes flere steder i byen og mange synes, de er de smukkeste i Europa. Det mest kendte julemarked er nok det ved Vörösmarty-pladsen med boder, der tilbyder dejlig julepynt og lokalt håndværk. Her kan du også prøve traditionelle ungarske retter som gullasch og langos, udover søde kager og ungarske pebernødder.

Barcelona, Spanien: Julen i Barcelona er kendt for de farvestrålende gader, imponerende lysshows og smuk juleudsmykning. En gåtur gennem byen i ugerne op til jul er en skøn oplevelse - og med temperaturer, som ofte ikke føles sådan særligt juleagtige! På julemarkederne i Barcelona vil du opleve den katalanske kultur og komme i julestemning, mens du handler julegaver og udforsker byen. Her er shopping for alle smager og budgetter.

Uanset hvor du vælger at rejse hen, for at besøge julemarkederne i Europa, er dette en fantastisk måde at komme i julestemning på. Samtidig får du mulighed for at opleve de lokale traditioner og den lokale kultur. Hvert marked og hver by har sin egen unikke charme og er helt sikkert et besøg værd - en julemarkedsrejse skaber minder.

Velkommen til din rejse op til jul med Escapeaway! Vidste du, at du hos os kan finde helt unikke, skjulte perler af hoteller? Dem kalder vi for Hideaways. Dem kan du se her. Unikke, udvalgte hoteller vi er stolte af at kunne tilbyde.

>>> Se vores Hideaways hoteller i Wien

>>> Se vores Hideaways hoteller i Berlin

>>> Se vores Hideaways hoteller i Prag

>>> Se vores Hideaways hoteller i Gdansk

>>> Se vores Hideaways hoteller i London

>>> Se vores Hideaways hoteller i Edinburgh

>>> Se vores Hideaways hoteller i Budapest

>>> Se vores Hideaways hoteller i Barcelona