Rejser i maj måned

En ferie i Maj måned er helt perfekt for dig der søger en billig rejse hvor det stadigvæk på de fleste rejsemål er lavsæson, men hvor klimaet er stabilt og lunt. Book din rejse i maj med Escapeaway i dag!

Maj er ligesom september måned dog højsæson når det gælder kulturrejser, så rejser du til byer som Firenze, Lissabon eller Barcelona skal du forvente mange turister, da maj måned er perfekt til en storbyferie. Læs mere om vejr og klima på alle rejsemålsbeskrivelser. Maj måned er i øvrigt også en af de måneder hvor du hos mange rejsebureauer finder restpladser til gode penge, og det gælder både hvis du er på jagt efter en charterrejse og individuelle pakkerejser.

De bedste rejsemål i maj

Hvor rejser man hen i maj måned?

Den rutinerede rejsende ved godt, at en ferie i maj kan være magisk og livgivende. Syd for os er foråret godt i gang, og på mange populære rejsemål vil det nærmest føles som ægte sommer - dog er det i maj stadig svært at finde en sikker badeferie i Europa, men hvis du gerne vil tage forskud på sommeren og er interesseret i nogle af de mest magiske storbyer, så er maj nærmest perfekt til en rejse - måske blot en forlænget weekend, eller en miniferie i forbindelse med Store Bededag eller Kristi Himmelfart.

Lissabon
Portugisernes smukke hovedstad er et fantastisk rejsemål i maj. Selv i starten af måneden står foråret i fuld flor, og med 9 timers solskin om dagen behøver man ikke tænke meget på paraply og regnslag. Flyvetiden fra Danmark til Lissabon er omkring 3,5 timer direkte, hvilket er overkommeligt for en 3-, eller 4-dages ferie. I maj får du dagtemperaturer omkring eller lige over 20 grader, hvilket er et perfekt udgangspunkt til at opleve denne levende by, som ud over at være en vigtig havneby, også tiltrækker en stor skare af international arbejdskraft. Blandt højdepunkterne finder man Belémtårnet, borgen São Jorge, Bairro Alto, de ikoniske sporvogne og den smukke kystlinje.

>> Læs alt om rejser til Lissabon her

Sicilien
Den sydlige beliggenhed, meget tæt på Afrika, gør Middelhavest største ø til et af de første steder man kan opleve sommer i Europa. Man siger, at der kun findes to årstider på Sicilien, og når varmen først kommer, så går det stærkt på Sicilien, hvor en ferie i maj ofte kan afstedkomme temperaturer, hvor strandhåndklædet kan komme frem. Dog skal man ikke forvente badetemperaturer i havet på dette tidspunkt. Til gengæld kan man opleve spændende seværdigheder som Tempeldalen, Taormina, den mægtige vulkan Etna, og den aktive vulkanø Stromboli. Sicilien har en række lufthavne, som er godt forbundet til Europa og alle større lufthavne i Italien.

>> Læs alt om rejser til Sicilien her

Florida
USAs sydligste stat er et mekka for børnefamilier især, og hvil man have både naturoplevelser, badeferie og temaparker på en ferie i maj, så er intet sted vel bedre end netop Florida. Hvis du rejser til Florida i maj får du temperaturer op mod 30 grader og dermed masser af timer på stranden, hvad enten du vælger de Atlantiske strande ved Miami, eller de mere børnevenlige strande langs Den Mexicanske Golf på vestsiden. Tag til Cape Canaveral og se Kennedy Space Center, kør en tur til Key West ad den ikoniske Overseas Highway, se kæmpestore alligatorer i Everglades, eller tag børnene med i Disney World, Legoland eller Universal Studios.

>> Læs alt om rejser til Florida

Santorini
Denne græske perle er en del af øgruppen Kykladerne, og er især kendt for sine dybblå kupler. Øen er af vulkansk oprindelse og her har verden set et af de største vulkanudbrud i nyere tid, som fandt sted ca. 1640 før Kristus. Det store udbrud gør at geografien og geologien her er meget dramatisk, og krateret har dannet en enorm bugt, som nærmest 'omfavnes' af Santorinis landmasse. Hos Escapeaway finder du en række hyggelige og håndplukkede hoteller på Santorinis nordlige del, som er perfekte udgangspunkter for en ferie i maj, bl.a. med gode vandreruter og udflugter til ruiner og smukke kystbyer.

>> Læs alt om rejser til Santorini

Sådan booker du en billig solferie i maj til varme rejsemål

En rejse i maj giver dig mulighed for at opleve populære destinationer, før de for alvor lukker op for de store mængder af turister på solferie. Dermed er priserne lavere og køerne til attraktionerne er kortere, ligesom du ofte vil have bedre muligheder for at opleve landskabet uden at skulle søge skygge og vand hvert femte minut. Hos Escapeaway har vi håndplukket hoteller, som har charme, stil og en særlig beliggenhed - og som har de bedste anmeldelser fra gæsterne. Samtidig har vi gjort det muligt for dig at kombinere vores hoteller med nettets billigste flybilletter gennem vores søgemaskine, som søger hos alle flyselskaber. Dermed kan du sammensætte en fleksibel pakkerejse i maj, som endda er sikret af Rejsegaranti.

God tur!

>> Læs også om rejser i april
>> Læs også om rejser i sommerferien