Miniferie

Miniferie eller forlænget weekend, kært barn har mange navne, men ofte er det rejser af 3 dages varighed. Selv få dage i udlandet kan give en god følelse af at komme lidt "væk fra det hele". Et lille afbræk fra hverdagen. Book din miniferie med Escapeaway i dag!

En weekend er ikke lang tid, så det gælder om at få mest muligt ud af de dyrebare minutter. Jo mindre tid, der går på transport, tjek ind og papirarbejde, jo bedre. De fleste rejser derfor ikke så langt, når de skal på en weekend-ferie.

Mest populære miniferie-destinationer

På weekend-ophold i europæiske storbyer

De europæiske hovedstæder er populære rejsemål for miniferierne. Blandt de helt store hit er klassiske storbyferier i London, Lissabon, Rom, Barcelona, Budapest, Wien, Prag og Paris, men også Amsterdam og Berlin, der ligger tættere på, er blevet et meget yndede mål for den korte ferie de senere år. En del danskere tager til Stockholm på ferie hen over weekenden. Det er hurtigt og nemt med fly fra Kastrup Lufthavn. Generelt er byer og lande, der ikke kræver den store forberedelse med søgning af visa med videre, typisk mest populære.

Selvom du ikke har mere end et par dage til din rådighed, kan du få meget ud af en miniferie i en af disse spændende storbyer. Hvis du ikke trykker på vækkeurets snooze-knap for mange gange, kan du således sagtens både nå lidt shopping på farverige markeder, afslappende slentreture krydret med sightseeing samt ikke mindst at nyde byens café- og restaurantliv i løbet af dagen. Du vil vende hjem med så mange nye indtryk og minder i bagagen, at det føles som om, du har været væk længe.

I store millionbyer med et væld af seværdigheder og attraktioner er du i sagens natur ofte nødt til at lave en skarp prioritering. Du alligevel ikke kan nå at se alt i løbet af en miniferie, så det er som regel bedre at koncentrere sig om nogle afgrænsede områder eller udvalgte attraktioner. Netop til en rejse af få dages varighed er det af samme grund oplagt at kigge mod Europas lidt mindre storbyer. Den irske hovedstad Dublin er med sin overskuelig størrelse for eksempel perfekt til en forlænget weekend.

Få mere inspiration i rejsetemaet storbyferie.

Miniferie for både børn og voksne

I en travl hverdag, hvor arbejde og måske børn hurtigt ender med at fylde det meste af tiden, er en miniferie i en weekend en chance for at samle ny energi og forkæle jer selv med lidt kvalitetstid sammen. Er det bare være jer voksne, som skal afsted, er det selvsagt oplagt så at kigge på vores håndplukkede udvalg af hoteller for voksne. Det inkluderer både Adults only-hoteller og steder uden nedre aldersgrænse, hvor man dog primært tilbyder faciliteter og oplevelser, der henvender sig til par og andre voksne gæster.

Det er naturligvis ikke kun forældre, der kan trænge at komme lidt væk og opleve noget nyt. Vi har derfor også mange hoteller og ferieboliger, som er perfekte til miniferier for familier med børn. Det er steder, hvor man både tilbyder gode faciliteter for de yngste og oplevelser, som hele familien kan være fælles om. Familier er selvfølgelig meget forskellige, så derfor tilbyder vi også mange forskellige hoteltyper. Uanset om I blot ønsker at slappe af ved vandet eller om dagene skal være fyldt med aktiviteter og oplevelser, finder du det her hos Escapeaway.

Små pusterum i løbet af året

Mens de lange ferier om sommeren og vinteren er perfekte til de længere rejser, er en miniferie en oplagt mulighed for at komme afsted uden for højsæsonerne. Særligt i foråret, hvor der er adskillige helligdage, er der gode muligheder for at tage på en forlænget weekend uden at skulle bruge af feriedagene. Det er for eksempel en chance for at tage forskud på sommeren med en smuttur sydpå.

Tilsvarende er sensommer og efterår uden for skolernes ferie på mange måder et ideelt tidspunkt at rejse på. Der er mindre trængsel ved det populære seværdigheder, og uden højsommerens hede er sightseeing mere komfortabel. Sidst, men ikke mindst, har du gode chancer for at finde gode tilbud på miniferier, hvis du har mulighed for at rejse uden for skoleferier og højtider.

Book din miniferie med Escapeaway i søgemaskinen her på siden. Du kan med fordel både bestille hotel og flybilletter som en samlet pakkerejse, så den er dækket af Rejsegaranti.