Rejser i september - sensommer i varmen

Når efteråret begynder at vise tænder herhjemme, er der stadig masser af sommer at hente sydpå. Bl.a. i relativt nære rejsemål som Tyrkiet og Grækenland er der stadig masser af stranddage til rådighed. Samtidig begynder storbyerne igen at være attraktive, efterhånden som den værste varme - som om sommeren nærmest kan være kvælende - har hævet sig fra byer som Rom, Madrid og Sevilla.

Lokalt holder mange i Sydeuropa sommerferie i august, så efterhånden som september trænger sig på, begynder der igen at være mulighed for at finde billige rejser til lækre hoteller og ferieboliger i lande som Italien, Spanien og Portugal. Hos Escapeaway sender vi dig sydpå med rutefly på en ferie i september fra enten Aalborg, Aarhus, Billund, København eller Hamburg lufthavn. På den måde får du det største og mest fleksible udbud af rejser i september, med valgfri afrejsedato og rejselængde.

De bedste rejsemål i september

Hvor rejser man hen i september?

Hos Escapeaway har vi masser af dejlige rejsemål, som passer perfekt til en rejse i september, men vi har udvalgt en lille, eksklusiv håndfuld destinationer, som du kan læse nærmere om her:

Toscana
Intet over - intet ved siden af: Toscana er kendt som Italiens hjerte og det er ikke tilfældigt. Ud over smukke byer som Firenze, Lucca, Pisa og Siena, så byder denne utrolige region også på formidable vindistrikter, elegante kyststrækninger, rullende landskaber og ældgamle seværdigheder. Her kan du sagtens bruge to uger uden at nå så meget som en brøkdel af Toscana, og du får lyst til at komme tilbage næste år. Prøv et ophold i september på en autentisk agriturismo og tag på udflugt til smukke Firenze, som i Middelalderen var en af Europas smukkeste og mest indflydelsesrige byer.

>> Alt om rejser til Toscana med Escapeaway

Prag
Tjekkernes hovedstad er - for at bruge et slidt udtryk - pragtfuld, og mættet med hygge, charme, elegance og store seværdigheder. Samtidig er prisniveauet i Prag stadig lavt i sammenligning med flere af vore andre destinationer, og i september aftager turistmængderne med temperaturerne, som dog er storbyvenlige i underkanten af de 20 grader på de gode dage. Tag en guidet gåtur rundt i den inderste by for at få et overblik over Prags historie som centrum for tjekkisk økonomi og handel.

>> Alt om rejser til Prag med Escapeaway

Cypern
Den smukke ø i det østlige Middelhavet er tilbage som en favorit rejsedestination, og selvom tilstrømningen af turister er størst i juli og august, så er vi faktisk af den overbevisning, at man bør rejse hertil i september for at få det bedste af begge verdener. Efter den skoldhede sommer, som giver temperaturer i midten af 30'erne, falder dagtemperaturerne i september til et niveau i den høje ende af 20'erne, hvilket giver dig fuldt udslag på strand-barometret, samtidig med at formiddage og aftener åbner op for udflugter, cykelture og vandring i de smukke landskaber, fx. i Avakas-kløften eller de kølige Troodos-bjerge.

>> Alt om rejser til Cypern med Escapeaway

Paris
Står den på storbyferie og Paris, så husk skridttælleren og de gode sko. Selvom metroen i Paris er blandt verdens bedste, så fortjener denne historiske storby at blive oplevet fra overfladen. Når september kommer, betyder det også genstart af skoler, regeringskontorer og meget andet, hvilket bringer livet tilbage til visse kvarterer. Samtidig dykker priserne på hotelværelser en smule, da højsæsonen er ved at være ovre. Med andre ord en perfekt måned til at se Eiffeltårnet, Louvre, Notre Dame, Triumfbuen, Champs-Élysées, Sacre Coeur, Versailles-slottet, Montmarte... okay, budskabet er nok nået frem nu.

>> Alt om rejser til Paris med Escapeaway

Sådan booker du en billig solferie i september til varme rejsemål

Vælg dit favorit rejsemål i september i søgeboksen og søg efter udvalgte hoteller fra Escapeaway. Herefter kan du vælge blandt nettets billigste flybilletter - med rutefly til større lufthavne - og sammensætte det hele til en billig pakkerejse, som endda er sikret af Rejsegaranti.

Vælg først om du vil rejse fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg - så finder vores smarte søgemaskine de bedste priser på flybilletter for dig. Vælg derefter et hotel på dit favoritrejsemål som passer dig, og vi sammensætter din rejse helt automatisk. Tilføj billeje til din booking for ultimativ frihed og fleksibilitet på rejsen. Det er sådan, du rejser i september med Escapeaway. God tur!

>> Se også rejser i august
>> Se også rejser i oktober