Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Helsinki
Helsinki, eller Helsingfors som det også kaldes af svenskerne, eller Stadi som det hedder i folkemunde, er en hyggelig storby på størrelse med København.
Sammenligningen med København er meget nærliggende og ikke blot når det gælder størrelse. Helsinki ligger rent geografisk måske nok noget mere nordligt end København, men på trods af det minder klimaet i de to hovedstæder overraskende meget om hinanden omend der er betydeligt større chance for tocifrede frostgrader og en hvid jul i Helsinki. Den finske hovedstand er en hyggelig havneby, hvor du kan fornemme historiens vingesus på næsten hvert gadehjørne og i mange gamle bygninger. Du vil således ikke være i tvivl om, at Helsinki er en by, hvis rødder strækker sig helt tilbage til 1550 da den svenske kong Gustav I grundlagde den. Overalt finder du derfor små hyggelige gader, som nu til dags er fyldt med småbutikker som sælger finurlige varer eller den nyeste mode.
Helsinki er en destination, som vi i øjeblikket ikke tilbyder rejser til. Du kan derfor med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev og på den måde være blandt de første til at få besked, når vi åbner for salg af rejser til Helsinki i Finland. Hos Escapeaway finder du udelukkende en samling af nøje udvalgte hoteller med gode anmeldelser, og mens du venter på, at vi lancerer rejser til Helsinki, kan du jo tage et kig og måske finde en rejse til et af de mange andre rejsemål vi tilbyder i Europa, f.eks.:
>> Rejser til Dublin
>> ...eller måske en rejse til London
Sightseeing, shopping og gastronomi af høj kvalitet
På din vej rundt i byen vil du møde den ene flotte arkitektoniske perle efter den anden, hvor udsmykning i form af løvehoveder, høje tårnspir og majestætiske søjler pryder byens hovedbanegård, rådhuset, katedralen og mange andre af de mange gamle bygninger. Samtidig vil du dog tydeligt med det samme se at Helsinki ikke er en by, som hænger fast i fortiden. Nye spændende bygninger skyder op hist og her som for eksempel det tre etager høje, futuristiske hovedbibliotek, Oodi. Derudover er byen kendt for sit levende kulturliv og ikke mindst store udvalg af anerkendte restauranter, hvor især menukort med fiskeretter eller russiske retter er værd at gå efter. Byens beliggenhed ved Den Finske Bugt ikke langt fra den store nabo i øst afspejler sig således også kulinarisk.
Rejser du til Helsinki om sommeren, som kan være overraskende varm her så langt mod nord, vil byens mange parker og andre grønne områder have en naturlig tiltrækningskraft. Her kan du nyde en picnic eller blot tage et hvil for at samle ny energi til mere sightseeing. I den populære Esplanade Park i hjertet af byen er der desuden gode chancer for at du kan opleve en af mange årlige festivaler. Om vinteren, hvor temperturen normalt tager et krafttigt dyk, er det et andet samlingspukt, du bør opsøge mindst en gang i løbet af ferien, saunaen. Der er således talrige offentlige saunaer rundt om i byen, hvor du på egen krop kan opleve en af finnernes egne yndlingsbeskæftigelse. Flere steder kan du tilmed få forskellige wellness-behandlinger eller kombinere den fugtige varme med et opfriskende dyp i havet.
Helsinki, en nem by at være turist i
Du kommer nemt og hurtigt fra lufthavnen ind til Helsinki med bus, tog eller taxa. Selve byen er udstyret med både metro og sporvogne, som gør rejsen fra A til B meget lettere, og hvis du ikke kan finde vej kan du roligt spørge en forbipasserende. Finnerne er et lidt tilbageholdende, men varmt og veluddannet folk, som kommunikerer meget sikkert på engelsk. Skiltningen i byen findes desuden også på svensk.
Lysene vil tændes for dig når du kommer på besøg i Finlands hovedstad Helsinki. Helsinki, De Tusinder Søers hovedstad byder på en ægte storby-oplevelse ikke langt fra Danmark. Er du afsted på mere end en forlænget weekend, kan det også varmt anbefales at tage på dagsture udenfor byen. Den idylliske middelalderby Porvoo, som ligger blot en times kørsel fra Helsinki, er for eksempel et populært udflugtsmål og kendt for sine fotogene, velbevarede bydel og især de røde gamle pakhuse af træ, som ligger helt ned til floden. Du kan sågar afsætte en dag til at sejle over bugten til Estlands hovedstad Tallinn, der i sig selv har et væld af interesssante seværdigheder.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Helsinki