Escapeaway official logo
Hotel Le Colombier Suites i Alsace

Velkommen til

Hotel Le Colombier Suites

Suite på Hotel Le Colombier Suites
Deluxeværelse

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hotelbygningen, som stammer fra 1700-tallet, har en smuk beliggenhed ned til kanalen, og denne placering bidrager til den hyggelige atmosfære. Da den gamle bygning er blevet omdannet til hotel, var det nødvendigt at følge særlige regler, hvorfor hvert værelse har sin egen karakter og charme. Den moderne komfort og den personlige service er der dog ikke gået på kompromis med.  

Det, jeg personligt sætter stor pris på ved Hotel Le Colombier Suites, er beliggenheden blandt maleriske, gamle huse. Her er du tæt på hyggelige, udendørs serveringssteder og det skønne folkeliv kombineret med en rolig beliggenhed. Hotellet har ikke egen restaurant, men hvad gør det, når du har byens store udvalg lige for dine fødder? Desuden kan du lade bilen stå, og det kan godt være en fordel, når du bor i et vinparadis som Alsace. 

Du bor i "La Petite Venice"

På grund af kanalen (som faktisk mere er en å), der løber mellem husene, kaldes denne del af Colmar for La Petite Venice (lille Venedig). Og jo, der er noget specielt med vandløb i en by, ligesom alle bindingsværkshusene, som fører en tilbage til en svunden tid. Der er ikke mere end ca. 550 meter til centrum og katedralen Saint-Martin, men du behøver slet ikke gå så langt for at kunne nyde byens skønhed og gode tilbud. Du er nemlig omgivet af både barer og restauranter, så det er bare at vælge og vrage, når sulten og tørsten melder sig. 

Et hotel med charme

Det er lykkedes at tilføre hotellet en personlig charme, hvor gammelt og nyt blandes i et fint mix. Det kan heller ikke skjules, at det har været vigtigt at bevare det lokale og det traditionelle, og dette præg finder du også i hotellets hyggelige værelser. Hotellet har en reception, som holder åbent 24/7, der er renseri-service og bagageopbevaring. På Le Comombier kan du slå dig ned i baren med en god drink efter en oplevelsesrig dag eller i den lille tilhørende have. 

Derfor skal du vælge Hotel Le Colombier Suites

  • Den fine beliggenhed ved kanalen i Colmar
  • ...i gåafstand til byens tilbud af mad og vin
  • De charmerende og komfortable værelser
  • Det søde personale der altid står klar til at hjælpe

Godt at vide om Hotel Le Colombier Suites

Lokal turistskat betales på stedet. Der er offentlig parkering i området både gratis og mod afgift. Spørg i receptionen hvis du ønsker flere detaljer. Du kan også få hjælp til bestilling af billetter m.m. Hvis du har lyst til at udforske området på to hjul, kan du leje cykel i nærheden. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes på den anden side af gaden. 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Det, der er så charmerende ved de 13 værelser, er, at de alle har forskellige farver, former og størrelser. En del har synlige loftsbjælker, hvilket giver en ekstra charme, og en del har skrå vægge og små vinduer, og enkelte værelser har også en intern trappe. Én ting har de dog tilfælles, og det er komforten samt det faktum, at de er lydisolerede. Det, som adskiller deluxeværelset og suiten, er, at du har en opholdsafdeling i suiten. Et af værelserne har ikke dør mellem badeværelse og soveværelse, men blot en skillevæg. Udsigten kan variere, og en del af værelserne har udsigt over tagene. 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Telefon
  • Gratis Wi-Fi
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Safetybox
  • Badeværelse med bruser/badekar
  • Hårtørrer, badekåbe og tøfler
  • Nespresso og tefaciliteter
  • iPod dockingstation

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Le Colombier Suites. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Hotelbar

Mulighed for A/C

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

11 Rue De La Poissonnerie

68000 Colmar

Koordinater

Breddegrad: 48.074027

Længdegrad: 7.358389

Kort og afstande

  • Nærmeste by ca. 0 m

  • Afstand til centrum ca. 500 m

  • Nyd den dejlige stemning i "Lille Venedig" ca. 80 m vis på kort

  • Unterlinden Museum ca. 1 km vis på kort

  • Den gamle bydel i Eguisheim ca. 6 km vis på kort

  • Pittoreske Eguisheim, som et eventyr ca. 7 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Odalys City Colmar La Rose d'Argent er et lejlighedshotel nær centrum af Colmar i Alsace. Det tilbyder komfortable studios/lejligheder, en indendørs swimmingpool og et morgenmadslokale.

region image

Bo med et godt udgangspunkt, hvis du vil besøge vinruten i Alsace eller Colmar Expo. Du bor lidt uden for centrum, men er tæt på flere af områdets spændende byer, landsbyer og restauranter.