Rejser til Bidarray

Bidarray ligger smukt på en grøn bakkeside ned til floden Nive i det sydvestlige hjørn af Frankrig. Den lille landsby, som har omkring 650 indbyggere, er et godt udgangspunkt for at udforske det franske Baskerland, hvor der venter mange enestående kultur- og naturoplevelser. Det kan næsten føles som om tiden har stået stille i Bidarray, men tag ikke fejl. Dette er samtidig en meget levende by, hvor det ikke kun er kirken fra det 12. århundrede og den berømte romerske bro, Noblia, som tiltrækker besøgende. Her kommer også mange vandrere forbi, som følger GR10 vandreruten gennem Pyrenæerne. Dette er da også et område af Frankrig, som indbyder til oplevelser i det fri.

Velkommen til denne del af Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Bidarray og andre rejsemål i regionen Aquitaine hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Du kan vælge blot at bestille dit hotel eller ferielejlighed hos os hvis du selv vil arrangere transporten til Frankrig, eller en pakkerejse med fly + hotel og evt. billeje eller transfer.

>> Læs også om rejser til Bouliac

Hoteller i Bidarray

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til dette område i Frankrig har jeg i en lille rejseguide samlet udvalgte informationer og fakta om Bidarray. Vil du have mere inspiration til din rejse så vil jeg anbefale du kigger forbi bloggen hvor vi skriver om erfaringer fra egne rejser til regionen Aquitaine. Her kan du bl.a. læse om emner som den lokale mad og vin, den skønne natur, om kulturlivet, historien og meget mere. Få også tips til udflugter og seværdigheder i regionen og ikke mindst kan du læse om vejret når du rejser i Frankrig.

Drømmer du om en ferie i en fransk landsby, hvor du både kan koble helt af fra hverdagen og blot nyde udsigten og lyden af de græssende fårs klokker? Så er Bidarray det helt rigtige rejsemål. Ikke mindst fordi du udover fredfyldte omgivelser også har rig mulighed for at holde en aktiv ferie med vandreture og sjov river-rafting på floden, der løber gennem landsbyen. 

Der kører tog til Bayonne og Saint-Jean-Pied-de-Port. Det kan dog anbefales, at have en bil til rådighed, når du holder ferie i Bidarray. Så kan du lettere tage på tur rundt i området, hvor der gemmer sig en perlerække af idylliske landsbyer. I bil er det for eksempel ikke langt til Itxassou og Cambo-les-Bain. Her er ikke store forlystelsesparker og vandlande, men til gengæld rig mulighed for at slentre rundt i charmende gader omgivet af de gamle, rustikke bygninger, der er så karakteristiske for denne del af Frankrig. Får du lyst til se havet, kan du på under en time køre til for eksempel Saint-Jean-de-Luz ved Atlanterhavet, hvor der er en flot sandstrand. 

Oplev det ægte Frankrig

Fra din base i Bidarray kan du bruge ferien på eventyr i Baskerlandet, hvad enten det er middelalderslotte eller kulinariske oplevelser, du ønsker tiden på. Sidstnævnte er der rig mulighed for, da denne region er kendt for at have en høj koncentration af verdensklasse-restauranter.

Efter en oplevelsesrig dag med udforskning af nabobyer eller vandreture i de grønne bjerge, kan du nyde et velfortjent måltid på en af de tre restauranter i Bidarray. På den populære restaurant Auberge Iparla kan du for eksempel nyde din mad ude på terrassen med en fantastisk udsigt til de grønne marker og bjerge omkring byen. Det er dog også oplagt at opsøge nogle af de mange anerkendte spisesteder i de omkringliggende landsbyer. Selv helt små byer har ofte restauranter, der tiltrækker folk fra nær og fjern, så man i højsæsonen gør klogt i at bestille bord i forvejen.

Ligesom udvalget af spisesteder er begrænset, men godt, vrimler det ikke med hoteller i Bidarray. Der er dog byens størrelse taget i betragtning en del at vælge imellem, som alle kan danne en god ramme om din ferie her i Baskerlandet uanset om du er afsted med hele familien for at opleve det ægte Frankrig eller vil forkæle din udkårne med en romantisk ferie i et fredeligt hjørne af landet på sikker afstand af masseturisme. 

>> Vil du besøge andre dele af Baskerlandet så læs mere i vores guide om rejser til Spanien.

Sådan booker du en billig rejse til Bidarray med Escapeaway

Med Escapeaway kan du rejse til Bidarray fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller i Bidarray, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

Benyt søgemaskinen til at finde de bedste afgange med rutefly, fleksibel rejselængde og valgfri afrejsedato.

>> Læs også om familieferie i Frankrig her
>> Læs om luksusferie i Frankrig her

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her