Rejser til Bouliac

Hvis du er på udkig efter et roligt, økonomisk og let tilgængeligt udgangspunkt for en rejse til vinbyen Bordeaux, de berømte vinområder omkring byen og de mange store seværdigheder og oplevelser i det smukke Gironde-departement i regionen Nouvelle-Aquitaine i det sydvestlige Frankrig, så er den lille, rolige forstad Bouliac med kun omkring 3300 indbyggere det helt oplagte valg!

Tæt på Bordeaux centrum

Forstaden ligger kun omkring 8 kilometer sydøst for Bordeauxs berømte historiske centrum, omgivet af grønne marker og med den skønne Garonne-flod på sin vestlige side. Når du rejser til Bouliac kan du derfor nemt og hurtigt komme ind til Bordeaux´ bymidte og byens store seværdigheder, restauranter, cafeer, pladser og forretninger. Samtidig er det langt lettere og hurtigere at tage på udflugter rundt i Nouvelle-Aquitane-regionen i en lejebil, end hvis du boede midt inde i den berømte vinbys inderste bydele og først derfra skulle kæmpe dig ud af storbyens myldretrafik for at nå frem til tilsluttende veje ud i regionen.

>> Læs også om rejser til Moliets et Maa her

Masser af spændende udflugtsmuligheder

Med en rejse til Bouliac har du ideelle betingelser for f.eks. at opleve det berømte vindistrikt Médoc, der ligger i Gironde-departementet tæt på Bordeaux, den nærliggende Parc Naturel Regional des Landes de Gascogne, de legendariske Lascaux-huler ved Montinac, Cap Ferret med sit berømte fyrtårn, La tapisserie d'Aubusson i Creuse, La Rochelle akvarium i La Rochelle ud for hvis kyst du også kan opleve øen Île de Ré; eller tag på en dagsudflugt sydpå til den til regionen grænsende bjergkæde Pyrenæerne, der ligger ca. fire timers kørsel væk, men er hele køreturen værd, da den rummer nogle af Europas smukkeste landskaber.

Du kan også vælge at tage på en dagsudflugt til naboregionen Occitanie og besøge skønne Toulouse, der ligger omkring 2 timer og 20 minutters kørsel fra Bouliac ad den hurtigste rute.

Oplevelser og seværdigheder

Bouliac rummer ikke i sig selv nogen større seværdigheder, men det er som sagt heller ikke meningen med at vælge lige netop den by som rejsemål; forstaden er det ideelle udgangspunkt for at opleve Bordeaux og de omkringliggende vinområder, samt andre store attraktioner i regionen.

Bordeaux

Med sine omkring  250.000 indbyggere i den indre by og omkring 1.195.000 indbyggere, når man tæller hele det metropole område med, er Bordeaux den sjette-største by i Frankrig, efter Paris, Marseille, Lyon, Toulouse og Lille. Samtidig er den hovedstaden i Nouvelle-Aquitaine-regionen og udgør præfekturet i Gironde-departementet. 

Det er dog ikke byens størrelse, men dens rolle som centrum for produktion og distribution af vin fra de omkringliggende vinregioner, at Bordeaux primært har opnået sin status som en af Sydfrankrigs mest kendte og populære byer. Bordeaux-vin er således blevet produceret i området omkring Bordeaux siden det 8. århundrede og vigtigheden af byens rolle i dagens vinproduktion understreges af, at der hvert år indtjenes hele 14,5 milliarder euro i byens metropol-område på produktion og salg af vin. På grund af sin enestående status i vinens verden er byen også blevet hjemsted for verdens største vinmesse, kaldet Vinexpo.

Men byen byder på meget mere end sin legendariske vinproduktion. Den historiske del af byen er blevet anerkendt af UNESCO som verdensarv og efter hovedstaden Paris har Bordeaux det højeste antal bygninger, der er klassificeret som historisk bevaringsværdige, af alle franske byer. 

Vin-distriktet Médoc og andre vindistrikter i Bordeaux-området

Da en rejse til Bouliac og Bordeaux også er en rejse ind i nogle af Frankrigs mest ikoniske vinområder, ville det være en synd og skam ikke at benytte sig af muligheden for at opleve vin-distriktet Médoc, beliggende på vestbredden af æstuariet Gironde, nordvest for Bordeaux. Her kan du gå på opdagelse mellem hele 1500 vinmarker fordelt på 5742 hektarer land og næsten 600 vingårde, hvoraf nogle byder på smagsprøver af den rige Bordeaux-vin. Området rummer også smukke fyrreskove og lange, gode sandstrande, så du kan tage dig en forfriskende dukkert mellem vinbesøgene.

Der er mange teorier om, hvorfor vinen fra netop dette område er så god. I princippet burde nærheden til havet, med det milde klima og den større mængde nedbør, der kommer med kystklima,  gør det vanskeligt at dyrke god vin; men den øgede dræning og store mængde grus i jorden gør det muligt at opretholde varmen i jorden og dermed at skabe gode betingelser for modning og omfattende rodsystemer.

Blandt de andre store vinområder, du kan opleve i Bordeaux-området, er Graves, Libournais, Bourg og Blaye.

Bestil en billig rejse til Bouliac med Escapeaway

Brug søgemaskinen til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Bouliac og i resten af Frankrig. Kombinér med en flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

>> Læs også om pakkerejser til Frankrig her
>> Find lækre ferieboliger i Frankrig her

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Bouliac