Escapeaway official logo
Rejser til Bourgogne-Franche-Comté

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Bourgogne

Bourgogne er hjemegn for nogle af verdens mest eftertragtede og kostbare vine - både hvid og rød. Foruden udflugter til de berømte vinmarker og vinhuse så er der gode muligheder for at se området på to hjul, da der er ca. 580 km. cykelruter i området. Book din rejse til Bourgogne med Escapeaway i dag!

Bourgogne, eller på dansk 'Burgund', ligger i det centrale Frankrig og har byen Dijon som regionshovedstad. Det er en region, der er kendt for sine eksklusive vine og som desuden med god grund promoverer sig selv som cykelregion. Det er desuden en region af landmænd, der også gør sig i kvægdrift. Siden 2016 har regionen haft navnet Bourgogne-Franche-Comté.

Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til regionen Bourgogne-Franche-Comté og andre rejsemål hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie.

Vinen

Regionen er hjemsted for to vintyper, nemlig den røde Pinot Noir og den hvide Chardonnay, og så er der selvfølgelig den verdenskendte Chablis og Beaujolais, som formelt set begge er Bourgognevine, men som af nogle betragtes som selvstændige områder. Chablis, fordi det er et verdenskendt navn – ja ligefrem et brand i sig selv, og Beaujolais, fordi man blandt vinkendere ikke betragter den som en egentlig Bourgogne.

Cykelruterne ”a vélo”

Bourgogne-Franche-Comté har meget at tilbyde cykleentusiasterne, for lige meget hvor du ønsker at cykle hen, er der afmærkede ruter, ruteforslag eller guidede ture ud i landskabet. Der er således 580 km cykelstier i Bourgogne fordelt på grønne stier uden anden trafik, almindelige stier og ruter langs med den øvrige trafik. For yderligere information om cykelleje, arrangerede cykelture, transport af cykler med toge mm, kontakt dit lokale turistkontor på din feriedestination, som sædvanligvis er meget velorganiserede og som kan være behjælpelige med kort mm..

Anden transport

Bourgogne er flettet sammen af flere motorveje, der kommer fra Sydfrankrig på deres vej mod Paris og videre til Tyskland. Regionen er også serviceret af højhastighedstogene, der forbinder Lyon og Paris, og endelig er der de 1000 km vandveje. 

UNESCO i Bourgogne

Én ting er klosteret Abbaye de Fontenay, der som et af de ældste klostre af sin art i Frankrig er med på UNESCOs liste over Verdenskulturarv, noget andet er byen Vézelay med den imponerende kirke Ste-Madeleine (pragteksempel på romansk arkitektur) på toppen af byen omgivet af et betagende historisk centrum med små gader og gamle charmerende bygninger. Byen har været centrum for pilgrimme altid, og i 1190 mødtes Kong Philippe Auguste af Frankrig og Richard Løvehjerte af England netop her for at drage ud på deres 3. korstog sammen. I dag er den én af fire ruter, der løber gennem Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien, hvilket er markeret med gyldne kammuslingskaller, der er lagt ned i fortovet. Byen rummer velholdte huse, volde og porte fra det 15., 16. og 17. århundrede, der gør den højaktuel på den flotte liste over Verdenskulturarv hos UNESCO.

Book en billig rejse til Bourgogne med Escapeaway

Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Bourgogne. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Bourgogne, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs også om rejser til Alsace her
>> Læs om vingårdsferie i Frankrig her

Mere Om

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Bourgogne som rejsemål

Billeder fra Bourgogne