Rejser til Bénodet

Bénodet er en hyggelig lille bretonsk badeby med alt, hvad der dertil hører af havpromenade og lystbådehavn. Det ligger derfor også i kortene, at byen besøges af talrige turister om sommeren, men også forår og efterår kan den være en behagelig oplevelse. Strandene her er virkelig gode!

Men det gamle Bénodet er dog ikke helt forsvundet, vi finder stadig to kirker, fyrtårnene, kapellet Chapelle du Perguet og et museum som vidnesbyrd om forne tider. Naturen er også stadig uspoleret, og den kan du nyde fra stisystemet langs kysten og langs floden Ordet, der flyder ud i havet her. Der er hele fire offentlige strande ved Bénodet: den meget populære Plage du Trez med livredder og aktiviteter for børnene, den også meget børnevenlige Plage Saint Gilles, Plage du Letty kite-surfernes paradis og den lille Plage du Coq der ligger fint beskyttet.

Indtil da havde landbrug og fiskeri været de dominerende indtægtskilder. Men med "masseturismen" ændrer livet sig i Bénodet, og både hoteller og flotte villaer skyder op. Således kommer også lystbådehavnen til, som i dag er renomeret og hjemsted for flere sejlerskoler. Om sommeren er her hver uge musikoplevelser, såvel lokale som internationale, med havet som baggrund.

Bénodets historie som badeby går tilbage til 1880'erne, hvor jernbanenettets udbygning betød forøget tilgængelighed og dermed interesse for det autentiske og uberørte Frankrig.

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Bénodet