Escapeaway official logo
Besøg Menton på Den franske riviera

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Menton

Menton - i folkemunde kaldet Frankrigs perle - ligger ved Den Franske Riviera helt nede i sydøst Frankrig, klemt inde mellem Monaco til venstre og grænsen til Italien til højre. Byen har et behageligt klima hele året og er det perfekte valg til en børnevenlig badeferie krydret med lidt afslappet byliv med gode shoppemuligheder. Menton siges at være byen, hvor Eva plantede sin citron, da hun kom ud af paradis. Nogle mener nok, at det mere er takket være middelhavsklimaet med varme somre og milde vintre, at citronen i dag er et symbol på byen. Siden 1934 har man afholdt den såkaldte citronfest i Menton, som foregår hvert år og strækker sig over ca. tre uger - som regel i februar-marts måned.

Byen ligger ca. 30 km fra Nice, 12 km fra Monaco og så tæt på den italienske grænse, at man kan gå til nabolandet! Både stemningen og sproget er derfor en charmerende blanding af italiensk og fransk. I byen findes en dejlig sandstrand, der ikke bare har et stort område, hvor det er gratis at opholde sig, men som også er aldeles børnevenlig. Desuden findes her flere hyggelige torvepladser med udendørs servering, et stort udvalg af forretninger og restauranter samt flere isbarer med italiensk is! I bybilledet ses rigtig mange velklædte (og sikkert også velstillede) ældre mennesker, der enten bor her fast, eller som opholder sig her i længere tid på grund af det meget milde klima. Tempoet i byen er derfor også særdeles roligt, og lægger ikke op til unge mennesker, der vil have natteliv og 'gang i gaden'.
 

Mentons historie

Mentons historie går tilbage til det 13. århundrede, hvor den første befolkning voksede op omkring Le Château de Puypin og Le Château de Menton. Adelsherrerne i disse tider kæmpede mod hinanden om land og magt, og i 1346 vandt Charles Grimaldi, fyrste af Monaco, over Menton, som derefter hørte under fyrstendømmet Monaco i fem århundrede frem til 1848. Dette år var året for de europæiske revolutioner, der også spredte sig til Menton, som løsrev sig fra Monaco og kom ind under det sardiske kongeriges protektion og som blev administreret af dynastiet Maison de Savoie. I 1861 blev Menton igen fransk, efter at grevskabet af Nice atter blev knyttet til Frankrig. Under 2. Verdenskrig blev to tredjedele af kommunen Menton igen indlemmet under Italien - nærmere betegnet fra 1940-1943. Herefter og frem til befrielsen i 1944 var Menton besat af tyskerne. I dag er Menton igen fransk, men det fransk-italienske grænseland og historien har sat sit præg på byen. Mange i byen taler italiensk, og her findes mange italienske restauranter og isbarer.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Menton

Kortvisning

Billeder fra Menton