Escapeaway official logo
Udsigt over stranden og havnen i Nice på den Franske Riviera

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejs til Nice – en perle på den franske Riviera

Med mere end 300 solskinsdage om året, det behagelige middelhavsklima og den smukke beliggenhed ved det glitrende hav, er det ikke svært at forstå, hvorfor folk har ferieret her siden 1700-tallet. På en rejse til Nice, som er den største by på den Franske Riviera, får du en kombination af storbyliv og småbysjarm med shopping, god mad og et rigt kulturliv.

Glæd dig til at spadsere langs det azurblå hav på den brede og altid livlige Promenade des Anglais, luksusshopping på Avenue Jean Médecin og udforske den gamle bydels smalle gader med alle restauranter, delikatessebutikker og markeder. Kulturoplevelserne er mange og ikke kun begrænset til byens mange gallerier og museer. Gennem hele året er der spændende koncerter og forestillinger samt mange faste kulturarrangementer som det store karneval i februar og jazzfestivalen i juli.

En rejse til Nice er et godt udgangspunkt for udflugter langs Rivieraen, til Monte Carlo og Cannes eller en tur til idylliske småbyer i Provence.

Udsigt over stranden og det glitrende azurblå hav i Nice på den Franske Riviera.

Udsigt over stranden og det glitrende azurblå hav i Nice på den Franske Riviera.

Geografi og historie

Nice ligger idyllisk ved bugten Baie des Angesden Franske Riviera, kun 25 km fra Italien. Med det milde klima, den smukke beliggenhed og rige historie har byen tiltrukket besøgende i flere århundreder.

Den græske oprindelse går tilbage til 500 f.Kr., og efter perioder under romerne, Provence og Savoy blev byen fransk i 1860. Da jernbanen kom i 1864, startede turistboomet for alvor. I dag er Nice en livlig by med en charmerende gammel bydel, promenader, kunstmuseer og store festivaler.

Udsigt over havnen og stranden samt det smukke landskab i Nice på den Franske Riviera.

Udsigt over havnen og stranden samt det smukke landskab i Nice på den Franske Riviera.

Vejr og klima i Nice

Nice har et behageligt middelhavsklima med lange, solrige somre og milde vintre. Sommermånederne byder på gennemsnitstemperaturer omkring 25 grader, mens forår og tidlig efterår giver milde, sommerlige dage – perfekt til byvandringer og udflugter. Vinteren er mild, men har mere nedbør, især fra oktober til december, hvor det naturligt nok er mindre fristende med en badeferie.

Udsigt over stranden og Promenade des Anglais i Nice på Den Franske Riviera

Udsigt over stranden og Promenade des Anglais i Nice på Den Franske Riviera

Seværdigheder og aktiviteter

Promenade des Anglais og strandene i Nice

Strandene i Nice består for det meste af rullesten, så badesko og liggeunderlag anbefales, eller lej en solseng hos et af hotellerne eller restauranterne langs stranden. Mange tilbyder også servering og adgang til brusere. Der findes også offentlige strande med forskellige vandsportsaktiviteter. Uanset hvad er en spadseretur langs den ikoniske Promenade des Anglais et must. Ønsker du sand mellem tæerne, er Villefranche-sur-Mer og Menton fine steder i nærheden.

Museer

Nice byder på flere spændende museer og smukke udsigtspunkter. Kunstelskere bør besøge Musée Matisse, dedikeret til Henri Matisse, som er indrettet i en smuk villa på en højde med udsigt over byen. Et andet museum er det asiatiske kunstmuseum Musée des Arts Asiatiques, der ligger ved den botaniske have Parc Phoenix. Her finder du en enestående samling af asiatiske kunstværker og skiftende særudstillinger.

Begge disse museer er små, men interessante og har gratis adgang.

Colline du Château

Byens sandsynligvis bedste udsigt finder du på toppen af Colline du Château. På denne frodige klippe ligger ruinerne efter borgen, som var byens forsvarsanlæg i 1700-tallet. At spadsere rundt i disse grønne omgivelser, nyde panoramaudsigten og den kølige brise fra det kunstige vandfald bygget i 1800-tallet gør dette til et perfekt sted at holde pause fra larmen fra byen. Du kan enten gå op ad trapperne eller tage elevatoren eller minitoget.

Vieux-Nice

Den gamle bydel, Vieux-Nice, er en labyrint af smalle gader og stræder, hvor du kan gå rundt og udforske de mange butikker og restauranter. Her er en fantastisk blanding af moderne souvenirbutikker, tøjforretninger og helt autentiske, gamle butikker, hvor det føles som om tiden har stået stille.

På det store torv Cours Saleya summer det af liv på det daglige blomster- og madmarked Marché aux Fleurs. Om aftenen erstattes disse markeder af et aftenmarked med kunsthåndværk, Marché artisanal nocturne.

På vandring rundt i den gamle bydel vil du også se historiske bygninger som Cathédrale Ste-Réparate og flere flotte kirker, hvor det er værd at gå ind og beundre de smukke ornamenter og friser.

Oplev glamour i Monaco og Cannes

En dagstur til Monaco og Cannes giver dig et indblik i luksuslivet langs den Franske Riviera. I Monaco kan du se fyrstepaladset, yachter og eksklusive butikker. Kombiner gerne besøget med en tur til den smukke bjerglandsby Èze og den fantastisk fine botaniske have. I Cannes kan du spadsere langs den kendte promenade, spise godt og nyde atmosfæren på elegante hoteller og barer – præcis som filmstjernerne gør.

Skiltene i Nice viser vej til både lufthavnen, havnen og centrum

Skiltene i Nice viser vej til både lufthavnen, havnen og centrum

Mad og natteliv i Nice

De mange århundreder under italiensk herredømme og den nære beliggenhed ved grænsen har sat tydelige spor i det lokale køkken. Kulinarisk vil du opleve Nice som en fantastisk blanding af fransk og italiensk middelhavsmad. Byen er kendt for sine mange fiskerestauranter samt lækre pizzaer og hjemmelavet pasta.

Her kan du nyde frisk fisk og skaldyr, hjemmelavet pasta og lokale specialiteter som Pissaladière (løg- og ansjostærte), Socca (kikærtepandekage) og klassikeren Salade Niçoise. Den lokale sandwich Pan Bagnat er også et smagfuldt frokostvalg.

Byen har mange restauranter, fra enkle markedsboder til anerkendte bistroer som Bistrot d’Antoine. Vil du lave mad selv, finder du alt, hvad du behøver, i de mange delikatesse- og madbutikker samt på fiskemarkedet på Promenade des Arts.

Nice har et væld af konditorier og isbarer, og det er næsten obligatorisk at besøge isbutikken Fenocchio i den gamle bydel. Den er kendt for det utrolige udvalg af smagsvarianter af hjemmelavet flødeis og sorbet. Det er den perfekte afslutning efter et restaurantbesøg eller når du har brug for noget kølende i sommervarmen.

Natklubber og kasinoer

Når aftenen kommer, venter barer, natklubber og kasinoer, og den største koncentration af disse finder du i den gamle bydel og på Promenade des Anglais. Her kan du nyde gode cocktails, livemusik og måske prøve lykken ved roulettebordet.

De to kasinoer i Nice, Casino Barrière Nice Le Ruhl og Casino du Palais de la Méditerranée, ligger begge tæt på hinanden på Promenade des Anglais. Her er hundredevis af spilleautomater og mange borde med alt fra poker og blackjack til roulette.

Den lokale specialitet Pissaladière, en løg- og ansjostærte fra den Franske Riviera og Provence.

Den lokale specialitet Pissaladière, en løg- og ansjostærte fra den Franske Riviera og Provence.

Velkommen til Nice med Escapeaway

Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse, præcis som det passer dig bedst. Bestil flybilletter til Nice og vælg blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Læs mere om:

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Nice

Kortvisning