Hideaways og boutique-hoteller i Frankrig

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel i Frankrig lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel i Frankrig når ferien skal have et ekstra krydderi.

Frankrig... Ja, hvor skal man egentlig starte? Er det de legendariske vine? Verdens største cykelløb? Historiske slagmarker? Byernes By? Rivieraen? Frankrig er for vild, og der er ikke noget at sige til, at man har opfundet udtrykket "frankofil". For de fleste mennesker forelsker sig i Frankrig med det samme, og man kan bruge et helt liv på at rejse rundt i Frankrig og opleve regioner med hvert deres særkende.

Det kan jo være man er til bobler i Champagne, haute couture i Paris, eller tilbagelænet kystliv i Provence. Men man har snydt sig selv, hvis man ikke også har oplevet det forrevne Normandiet med historiske mindesmærker, eller det frodige Alsace med lokale råvarer i topklasse. 

Ud over at være en solsikker destination med gyldne strande og flotte byer, byder Frankrig også på nogle af Europas højeste bjerge i Alperne og Pyrenæerne, hvor der er mulighed for både skiløb og cykling i topklasse. Og du kan lade dig transportere mellem storbyerne med lynhurtige jernbaner (Marseille - Paris på 3 timer), eller lade dig færge til den eminente ferieø Korsika, med dens sofistikerede blanding af alt det bedste ved Middelhavet.

Hos vores søster-brand Hideaways finder du også en række håndplukkede og nøje udvalgte hoteller og ferieboliger i Frankrig, med fokus på kvalitet, beliggenhed og unikke oplevelser - primært omkring Rivieraen og baglandet omkring Rhone-floden.

Og ja, så har vi jo stort set ikke brugt spalteplads på Paris. Det er noget med Eiffeltårnet, Triumfbuen, Champs-Elysées, Notre Dame, Louvre, Montmartre - og så bare byen i sig selv, naturligvis. Paris er en af de der byer, som bare skal opleves. Snart vil du kunne booke hotel i Paris og hele resten af Frankrig lige her på escapeaway.dk

Frankrig strækker sig så langt, både fra øst til vest og fra  nord til syd - der er mere næsten 1500 km fra Bretagne til Alperne og over 1000 km fra den nordlige grænse med Belgien til Pyrenæerne. Landets klima spænder derfor lige fra de blæsende forhold ved Atlanterhavet til det milde vejret, der præger kysten mod Middelhavet.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Frankrig være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Hideaways i Frankrig

  • Gæstebedømmelser 8,9
    Regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur omfatter en stribe af Frankrigs mest berømte kystbyer som Saint-Tropez, Cannes og Nice. Men en rejse til denne solrige region mellem Middelhavet og Alperne er også en chance for at udforske et betagende bagland.
  • Gæstebedømmelser 9,3
    Île-de-France
    17 hoteller
    Île-de-France er regionen hvori Paris ligger, og er i høj grad præget af dette. Er man interesseret i slotte, er ferie i Île-de-France virkelig oplagt. Katolicismen er præsenteret med sine klostre og katedraler, der er bygget op gennem tiden. 
  • Gæstebedømmelser 9,3
    Paris
    17 hoteller
    Paris er et af de steder, du bør opleve mindst én gang i livet. Byernes by har museer og seværdigheder nok til mange rejser. Du skal naturligvis også give dig selv god tid til at nyde byens berømte, klassiske bistroer og udforske udvalget i ... de mange spændende boutiques. Læs mere
  • Korsika
    7 hoteller
    Naturskønne Korsika ligger og venter på dig midt i Middelhavet. Øen er først og fremmest for dig som på en aktiv måde vil opleve en smuk ø med lokalt præg, hyggelige små byer og et skønt klima. Snør vandreskoene og rejs til Korsika med Escapeaway.
  • Alsace
    3 hoteller
    Alsace i det nordøstlige Frankrig er et stort turistmål nær hvor Frankrig og Tyskland mødes i en spændende forening. Det mærkes såvel i byens arkitektur, det spændende køkken og smukke landskab. Kom hertil og nyd lækkerierne.
  • Aquitaine
    2 hoteller
    Aquitaine er så mange forskellige ting på én gang, hvad enten man er til vin og delikatesser eller mere fokuserer på naturoplevelser og en aktiv ferie så rummer regionen mange af Frankrigs skatte og der er helt sikkert noget for enhver smag.