Hôtel Le Notre Dame Saint Michel



Officiel kategori



Vores vurdering

Vågn op med udsigt til katedralen Notre Dame. Du bor i hjertet af Paris, og tættere på katedralen kommer du næppe. Le Notre Dame Saint Michel Hotel er stedet for dig, der sætter pris at være midt i det maleriske og livlige Latinerkvarter.
Hvis du, ligesom jeg, sætter pris på at bo i gåafstand til mange af Paris' seværdigheder, så er Hôtel Le Notre Dame Saint Michel et godt valg. Fra hotellet har du en skøn udsigt til katedralen Notre Dame, der ligger på øen Île de la Cité, ca. 5 minutters gang fra hotellet - du skal blot krydse Seinen. Derudover har du blandt andet Louvre, Sorbonne Universitetet, Jardin du Luxembourg, Jardin des Tuileries, Concordepladsen, Saint-Sulpice kirken og øen Île Saint Louis mere eller mindre inden for gåafstand. I Latinerkvarteret finder du også kunstgallerier, hyggelige caféer og delikate restauranter. Du bor ved bredden af Seinen, så husk også at sætte tempoet ned med en slentretur langs floden.
Christian Lacroix
Hôtel Le Notre Dame Saint Michel er et boutique hotel og indrettet af den franske designer, Christian Lacroix. Som du kan se på billederne, så er indretningen en kombinationen af kunstværker, antikke og moderne møbler og couture detaljer, der skaber en spændende og skøn atmosfære. Hôtel Le Notre Dame Saint Michel er et unikt, lille hotel og absolut et besøg værd.
Derfor skal du vælge Hôtel Le Notre Dame Saint Michel
- Du bor ved bredden af Seinen i Latinerkvarteret, hjertet af Paris
- ... med udsigt til Notre Dame og i gåafstand til flere af byens seværdigheder
- Start dagen med en fransk morgenmad i morgenmadsstuen
- ... selvfølgelig med brød, croissants og pains au chocolat
- Har du mere lyst til en privat morgenmad på dit værelse? Så er det selvfølgelig muligt
- Gå rundt om hjørnet til boghandlen Shakespeare and Company og hæng ud med Hemmingway
- Efter en lang og dejlig dag kan du nyde en kop kaffe i baren og fordøje dagens indtryk
- Receptionen er åben 24/7
- ... og de søde receptionister står altid klar til at give gode anbefalinger mm.
Godt at vide om Hôtel Le Notre Dame Saint Michel
Hôtel Le Notre Dame Saint Michel ligger tæt på Saint-Michel og Cluny la Sorbonne metro og stationen Saint-Michel. Hastigheden på hotellets WiFi er ikke er den samme, som du er vant til hjemmefra. Hôtel Le Notre Dame Saint Michel er ikke egent til gangbesværede, da der er trapper op til receptionen.
Derfor skal du vælge Hôtel Le Notre Dame Saint Michel
- Nærmeste lufthavn: 16 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- By under 3 km væk
- Hotelbar
Et hotel med charme og karakter