Hoteller i Paris

Paris kaldes ikke 'Byernes By' for ingenting. Her får du alt, hvad en moderne storby skal levere - samtidig med seværdigheder i absolut verdensklasse. På på et af vores udvalgte hoteller i Paris med gode anmeldelser og få en storbyferie som du altid vil huske.

Paris er administrativt inddelt i 20 såkaldte arrondissementer, og mange af kvartererne i byen deler sig over flere arrondissementer. Alle Paris-arrondissementerne har naturligvis sine fordele og ulemper, men hvis du leder efter et af de bedste steder at bo i Paris, der giver dig mest for dine penge, er 7. arrondissement (med Eiffeltårnet!) en god base. Det har nogle af de bedste hoteller i Paris, og det er tæt på alt hvad du gerne vil se, hvis du er i Paris på en forlænget weekend.

Vi befinder os på venstre bred af floden Seine, og området har været hjemsted for aristokraterne og overklassen i Paris i tre århundreder, så det er selvfølgelig et af de bedste steder at bo, hvis du vil være i hjertet af byens seværdigheder. Du er tæt på alt, og her finder du flere af de store attraktioner som fx. Eiffeltårnet, Les Invalides - hjemsted for Napoleons grav, Musée d'Orsay, Musée Rodin og Musée du Quai Branly.

Hvis dette er første gang i Paris, vil du bemærke, at de fleste hoteller i Paris faktisk ikke er ret tæt på Eiffeltårnet, men de fleste tilbyder en fantastisk udsigt over Eiffeltårnet, hvilket reelt er det, de fleste gæster ønsker. 7. arrondissement er bestemt et af de mest populære kvarterer i Paris, så jeg vil anbefale at reservere tidligt. Det er i dette kvarter, du finder nogle af de bedste hoteller i Paris. Længere nede på siden findes en mere udførlig beskrivelse af Paris' forskellige kvarterer.

Udvalgte hoteller i Paris

Hos Escapeaway er alle hoteller i Paris nøje udvalgt, og lever op til en række standarder, som gør dem passende til den danske feriegæst. Vores fintmaskede net af hoteller giver dig altid en række valgmuligheder i forhold til geografi, kvalitet, service og pris - også i højsæsonen.

Vi er ægte specialister i rejser til Frankrig, og er førende i Skandinavien, når det gælder overnatninger. Flere af os har spenderet flere år af vores liv i Frankrig, og vi har direkte kontakt til alle vore hoteller i Paris. Søg priser med eller uden flybillet i søgemaskinen - og book online nu!

>> Læs mere om storbyferie i Paris her

>> Læs mere om hoteller

Kort over Paris

Populære hoteller i Paris

Frankrig, Île-de-France, Paris
9,2
Fabelagtigt
1024 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 3 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Frankrig, Île-de-France, Paris
9,5
Fabelagtigt
19 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 4 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Frankrig, Île-de-France, Paris
8,9
Meget godt
2088 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kvarterer i Paris

Champs-de-Mars – Les Invalides

I det 7. arrondissement ligger to store parker, som er et besøg værd på en ferie i Paris: Champs-de-Mars med Eiffeltårnet i den ene ende og Esplanade des Invalides med Invalidekirken og dens guldkuppel, hvor Napoleon I ligger begravet. I området finder man desuden Nationalforsamlingen (L’Assemblée National) og Musée d’Orsay med den store samling af især impressionistisk malerkunst. 

Montparnasse

Et sydligt kvarter i det 6. og 14 arrondissement. Kvarteret har skyskraberen Tour Montparnasse (Montparnassetårnet) som vartegn. Her ligger en af de kendte restauranter i Paris, La Coupole, som har eksisteret siden 1927, hvilket indretningen bevidner. I kvarteret ligger Montparnasse-kirkegården, hvor folk som Serge Gainsbourg, Charles Baudelaire, Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre ligger begravet. Ikke langt fra kirkegården ligger katakomberne som er en omfattende begravelsesplads indrettet i gangene af et nedlagt kalkstenbrud. 1,7 km af de i alt 300 km gange er tilgængelige for turister. Syd for Montparnasse ligger et af de mest charmerende loppemarkeder i Paris ved Porte de Vanves. 

Île Saint-Louis – Île de la Cité

I midten af Seinen og Paris i det  1. og 4. arrondissement ligger de to øer île Saint Louis og île de la Cité. Det er omkring disse to øer, at det oprindelige Paris voksede ud fra, og de har deres oprindelse helt tilbage til romerriget. Øerne er knyttet til resten af Paris i form af broer, hvor Le Pont Neuf er den ældste. Île Saint-Louis er kendetegnet ved sine smalle ensrettede gader og sin charmerende lille park på østsiden med nedgang til Seinens bred. På île de la Cité ligger den mest kendte kirke i Paris; Nôtre-Dame der blev opført mellem 1163-1345. Kirken er et eksempel på fransk gotik, og kaldes den smukkeste gotiske kirke i verden. På den nordlige side af øen ligger La Conciergerie, der er en del af det stadig fungerende justitspalæ. I conciergeriet sad hundredvis af fanger fængslet under den franske revolution for at komme under guillotinens skarpe kniv og få hovedet hugget af, som det bl.a. skete for Marie Antoinette.

Bastille-pladsen

I det 12. arrondissement finder man et af de store symbolske steder for den franske revolution. På Bastille-pladsen lå i gamle dage en frygtet borg, der virkede som et fængsel, der blev stormet den 14. juli 1789. En begivenhed der udløste den franske revolution. På pladsen finder man i dag en rundkørsel, hvor juli-søjlen står i midten. Den blev indviet i 1848 og er et monument til minde om dem, der mistede livet under revolutionerne i 1830 og 1848. På pladsen er der i brostenene lavet mønstre efter, hvor borgen lå. Her ligger også bastille-operaen, der åbnede i 1989 for at markere 200 dagen for den franske revolution. 

Saint-Germain-des-Prés

Endnu et chikt kvarter i Paris hedder Saint-Germain-des-Prés. Det ligger i det 6. arrondissement tæt på latinerkvarteret og Luxembourg-haven. Dette kvarter blev efter 2. verdenskrig højborg for de franske og internationale intellektuelle  og kulturpersonligheder som filosofer, forfattere, skuespillere og musikere. I dag er kvarteret mindre prestigiøst end tidligere, men man kan stadig være heldig at rende ind i kunstnere fra ind- og udland på Les Deux Magots og Café de Flore. Gastronomisk byder kvarteret på hyggelige bistroer og caféer. Mange hoteller i Paris som er velegnede til børnefamilier ligger i St. Germain-området.

Les Champs-Elysées

Med triumfbuen mod den vestlige ende og Concordepladsen i den østlige ende er Les Champs-Elysées i det 8. arrondissement en af de smukkeste avenuer i Paris. Gaden ved de elysæiske marker var oprindeligt et ubeboet sumpområde, men i starten af det 17. århundrede besluttede den franske dronning Marie de Médicis at få anlagt en lang allé bevokset med træer. I dag er det sted for dyre butikker og restauranter.

Opera-kvarteret

Kvarteret strækker sig over både det 1., 2. og 9. arrondissement og har som centrum den kendte Opéra National de Paris. Her er storladne og mondæne pladser og bygninger som Place Vendôme, Place de l’Opéra og Palais Royal. Gode shoppemuligheder på rue St-Honoré og Boulevard Haussmann med Les Grands Magasins som Printemps og Galeries Lafayette. Ikke langt fra Operaen ligger Tuileries-haven og Louvre-museet, verdens største kunstmuseum.

Trocadéro, Chaillot kvarteret

Dette sydvestlige kvarter i det 16. arrondissement er et af de dyreste i Paris og fyldt med mondæne bygninger og lejlighedskomplekser. Af selv samme grund skal man ikke forvente at opleve det hyggelige, typiske parisiske hverdagsliv i dette kvarter. Derimod kan man besøge en del museer og tage en tur i Eiffeltårnet, som blev opført til verdensudstillingen i Paris i 1889. Fra 1960 begyndte det at blive en populær turistattraktion og besøges i dag årligt af syv millioner gæster. I alt har der været seks verdensudstillinger i Paris, og de er alle blevet afholdt i Chaillot kvarteret.

Latinerkvarteret

Er man studerende på budget, eller vil man bare gerne finde et billigt hotel i Paris, så er latinerkvarteret et godt bud. Le quatier latin er oprindeligt en parisisk term, der angiver universitetskvarteret, for dér foregik undervisningen på latin. I Paris ligger latinerkvarteret i det 5. og 6. arrondissement med Sorbonne universitetet i centrum. Kvarteret er den dag i dag stadig præget af at være studenterkvarter med fakulteter under Sorbonne og videregående uddannelser men også med gymnasier og folkeskoler. Latinerkvarteret har stemning og atmosfære i de små snævre gader spækket med restauranter i den billige ende. Her er meget turistet, men kan man klare det, er her skønt og charmerende. I den pittoreske brostensbelagte rue Mouffetard finder man en af de ældste gader i Paris, som er velbesøgt pga. de mange restauranter. Bevæger man sig lidt væk fra de snævre gader, kan man gå en tur i den smukke Luxembourg-have med det flotte palads eller gå i botanisk have – Jardin des Plantes

Les Halles

Hallerne finder man i det 1. arrondissement lige midt i Paris. Hallerne var oprindeligt et engroshandelssted for grøntsager og kød, og har helt tilbage til 1100-tallet haft torvehandel. I 1969 var trafikken blevet for voldsom gennem centrum af Paris, og engroshandlen blev flyttet til de sydlige forstæder. Hallerne blev revet ned, og der blev anlagt en park og et stort underjordisk butikscenter i flere plan. Hvis man ikke får nok af butikkerne i hallerne, er der også gode shoppemuligheder i området omkring hallerne. Centre Pompidou, springvandet på Place Igor Stravinsky og Saint-Eustache er bare nogle af de ting man kan se i kvarteret.

Montmartre

I lang tid var Montmartre en landsby uden for Paris. Men med udvidelsen af Paris er det blevet en del af byen, og ligger i udkanten af Paris i det 18. arrondissement på en bakke med en fantastisk udsigt over byernes by. Kvarteret var i det 19. og 20. århundrede det fortrukne sted for kunstmalere som Toulouse-Lautrec, Van Gogh, Salvador Dali og Picasso. De havde deres daglige gang på Place du Tertre, som turister i dag valfarter til for indsnuse stemningen af fordums tid og for at møde portrætmalere, karikaturtegnere og andre kunstnere svinge malerpenslen og måske købe deres kunst. Montmartre var en religiøs højborg, hvilket bl.a. kan ses med tilstedeværelsen af de mange kirker: Sacré-Coeur, Saint-Pierre og Saint-Jean de Montmartre. Montmartre har som kontrast til sin religiøse side en del musiksteder, teatre og kabaretter, hvor den mest kendte er Moulin Rouge. Bevæger man sig lidt væk fra selve bakken med Sacré-Coeur finder man en masse hyggelige caféer og kan gå på opdagelse på det charmerende Montmartre, som man ser i filmen Amélie i rue Lepic og rue des 3 Frères. Derudover kan man se vinmarken på bagsiden af bakken. Ca. 1,5 km nord for Montmartre ligger et af de ældste loppemarkeder i Paris Le Marché aux Puces St-Ouende – Porte de Clignancourt, det er det største i Paris og samtidig det mest besøgte.

Le Marais

Marais-kvarteret strækker sig over det 3. og 4. arrondissement på den højre side af Seinen. Kvarteret er et gammelt sumpområde og dets historie går tilbage til det 12. århundrede, hvor Tempelridder-ordenen anlagde deres kirke her (selvsagt i Rue du Temple). I det 17. århundrede blev Place des Vosges opført og kvarteret blev opholdssted for den parisiske adel. Der bliver bygget flere mondæne boliger (Hôtels), hvor mange eksisterer den dag i dag. Efter den franske revolution i 1789 blev adelen jaget ud af Marais, og kvarteret blev bosat af håndværkere og arbejdere, som nu boede i de gamle Hôtels og indrettede værksteder i baggårdene. Under Paris’ store ombygning i det 19. århundrede forblev Marais stort set uberørt og bibeholdt sine snævre gader og mange af de gamle bygninger, som stadig kan nydes i dag. Kvarteret er i dag et sammensurium af kuriøse butikker og caféer, og samlingssted for flere communities: jøderne omkring Rue des Rosiers og Rue Pavée, de homoseksuelle omkring Rue des Archives, Rue Sainte-Croix-de-la-Bretonnerie og Rue du Temple.

Orly

Den franske by Orly er et perfekt sted for børnefamilier og unge par som ønsker en rolig ferie, med alt hvad den skønne storby Paris har at byde, men ikke betale det hvide ud af øjnene. Orly er en forstad til Paris og det tager få minutter med tog, så er man inde i hjertet af Paris. Byen er en hyggelig og ikke mindst fredelig by. Her er ikke så mange travle gader og stræder og ikke rigtig nogen store attraktioner som tiltrækker store horder af mennesker. Det er også derfor at det er muligt at finde billige hotelophold. Byen Paris er den store hovedattraktion og det er her man kan opleve alle de fantastiske attraktioner som: Eiffeltårnet, triumfbuerne, Louvre og meget mere. At se det smukke monument, Eiffeltårnet badet i lyset fra projektørerne, eller at stå på det magiske punkt hvorfra man kan se igennem alle byens triumfbuer, eller den skønne Mona Lisa blive udstillet i alt sin skønhed, eller alt den anden skelsættende kunst udstillet her, er en smuk oplevelse. Og hvis man oveni købet kan få det billigere, for godt det samme, hvem kunne ikke ønske sig det? Så bestil din næste rejse til Orly, du vil ikke fortryde det. 

>> Læs også om fleksible pakkerejser til Paris her