Lyric Hotel Paris




Officiel kategori




Vores vurdering

Jeg kan godt lide hoteller med temaer, især hvis temaet er musik og dans som her på Lyric Hotel Paris. Og måske er det ikke noget tilfælde, at netop det er hotellets tema, da Lyric Hotel Paris ligger tæt på Garnier-operaen.
Allerede hotellets navn afslører, at musik er et gennemgående tema på Lyric Hotel Paris, og du bemærker det, lige så snart du træder ind på hotellet. Indretningsstilen er tematisk konsekvent, men samtidig hyggelig. Også hotelpersonalet er populært blandt gæsterne, som beskriver servicen som venlig og imødekommende. Alt dette varsler om et godt hotelophold!
Derfor skal du vælge Lyric Hotel Paris
- Beliggende i stille gade i centrum af Paris
- Gode faciliteter såsom swimmingpool, sauna og dampbad
- Kort afstand til Garnier-operaen (0,5 km)
- Louvre ligger mindre end en kilometer væk (0,9 km)
- Gode indkøbsmuligheder nær hotellet
- Der findes mange lækre spisesteder i området
- Metrostationen Quatre Septembre ligger i meget kort afstand fra hotellet
- Kort afstand til Notre Dame (2 km)
- Kun 15,7 km til lufthavnen Paris-Orly
Med øje for detaljer
Designeren Sylvia Corrette er et kendt navn i Paris, og sammen med arkitekten Nicolas Chevron står hun bag hotellets farverige, tematiske indretning. Hotellet tilbyder også sine gæster lækre faciliteter som en indendørspool, sauna og dampbad. Og har du brug for en massage? På Lyric Hotel Paris har du mulighed for at bestille en massagebehandling direkte til dit hotelværelse. Forkæl dig selv med fx en helkropsmassage, som kan vare op til 90 minutter. Perfekt efter en lang dag med meget byvandring og sightseeing.
Franske croissanter til morgenmad
På Lyric Hotel Paris kan du nyde en lækker morgenmad hver morgen, inden du begiver dig ud i byen. Spisesalonen finder du på 1. sal, hvor der serveres både varm og kold morgenmad bestående af bl.a. røræg, pølser, ost, brød, cornflakes, frugt, yoghurt, juice, kaffe, te, franske croissanter og andet sødt. Hotellet imødekommer også ønsker om glutenfri morgenmad, hvis dette varsles på forhånd. Der serveres morgenmad fra kl. 07:00-10:00 hver morgen.
Et godt udgangspunkt for oplevelser
Selvom Lyric Hotel Paris ligger i en stille gade i centrum af Paris, så er der ikke langt til mange af Paris’ største seværdigheder. Inden for en kort gåafstand finder du bl.a. stormagasinerne Galeries Lafayette og Printemps. Louvre-museet ligger kun et kvarters gang fra hotellet, og ellers ligger metrostationen Quatre September lige rundt om hjørnet fra hotellet, hvorfra du nemt kan nå byens mange attraktioner.
Godt at vide om Lyric Hotel Paris
Du skal være mindst 18 år for at kunne tjekke ind på Lyric Hotel Paris. Der er ingen parkeringsplads tilknyttet hotellet, men der er mulighed for at parkere ude i byen mod betaling. Receptionen holder døgnåben, og personalet taler engelsk. Renseriservice tilbydes mod betaling.
Derfor skal du vælge Lyric Hotel Paris
- Nærmeste lufthavn: 21 km
- Afstand til centrum: ca. 100 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- I by eller landsby
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter