Hotel La Dimora




Officiel kategori




Vores vurdering

I hjertet af den idylliske region Nebbiu på Korsika, mellem Oletta på bjergsiden og St. Florent ved kysten, ligger den lille perle, Hotel La Dimora. Hotellet ligger omgivet af oliventræer, palmer, vilde blomster og lavendler, og med udsigt over bjergene og kysten. Det er en landlig oase, hvor freden hurtigt sænker sig - et perfekt sted for dig, der gerne vil undslippe hverdagens stress og bare nyde livet, krydret med god mad, delikate vine, betagende udsigter og herlige udflugtsmål.
Det tidligere landsted viser stadig i dag den rustikke og unikke landlige æstetik, der står smukt i de betagende omgivelser. Det er tydeligt, at der er brugt meget tid på indretningen, der er yderst charmerende og hvor indretningsdetaljerne følger et tydeligt farvetema i beige, grå og træ. Der er ikke noget, der stikker ud og stresser øjet. I stedet er det lykkes at skabe en hjemlig, hyggelig og luksuriøs atmosfære over hele hotellet, uanset om du befinder dig på dit værelse eller ved det herlige poolområde.
En afslappende stund i solen
... og når vi nu taler om poolområdet. Et lille vandfald springer ud af stenvæggen og falder ned i den opvarmede swimmingpool, som også er hotellets hjerte. Den ligger omgivet af skønne liggestole og parasoller, hvor du kan sidde og nyde en dag under den franske sol. Hvis du vil være endnu mere komfortabel, så kan du ligge i en af hotellets "cabins", omgivet af let stof, der følger den lille brise - den perfekte plads til en eftermiddagslur.
God mad og hjælpsomt personale
Ved siden af hotellets pool ligger Restaurant Mera Bianca i den gamle fårestald. Her kan du nyde gode retter til både frokost og aftensmad. Der er få retter på menuen, men kvaliteten er høj og kokken laver altid maden af sæsonens råvarer og med lokale ingredienser. Præsentationen af maden er fejlfri, og selvom atmosfæren er afslappende, så får du alligevel følelsen af "fine dining".
Ønsker du at udforske Korsikas restauranter, så kan du spørge hotellets personale om anbefalinger - de er venlige, hjælpsomme og taler mange sprog. Personalet kan også hjælpe med at arrangere bådture, sportsaktiviteter og andre spændende aktiviteter. Du skal have en bil for at kunne tage på udflugter til nærområdet, og det er det værd, for så har du rig mulighed for at opleve alle Korsikas herligheder. Besøg eksempelvis de idylliske strande i Agriate-ørkenen eller tilbring en dag i maleriske Cap de Corse.
Derfor skal du vælge Hotel La Dimora
- Du vil bo på et rustikt hotel med charme og atmosfære
- Du vil kunne tilbringe dagen ved et lækkert poolområde
- Du vil spise godt på hotellets restaurant
- Du vil bo i god afstand til interessante seværdigheder
- Du kan nemt udforske nærområdet og Korsikas herligheder i bil
- Du sætter pris på et hjælpsomt og venligt personale
Godt at vide om Hotel La Dimora
På grund af Hotel La Dimoras beliggenhed anbefaler vi, at du har bil under opholdet. Hotellet har gratis privat parkering. Swimmingpoolen er sæsonåben. Her findes et wellnessområde, hvor du kan booke massage og behandlinger (bestilles og betales direkte på hotellet). Hotellet har gratis Wi-Fi.
Derfor skal du vælge Hotel La Dimora
- Nærmeste lufthavn: 25 km
- Afstand til havet: ca. 4 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter