
Velkommen til
Hotel Domaine Riberach


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Ejerne af Hotel Domaine Riberach, de 2 passionerede arkitekter Luc Richard og Karin Pübringer, beskriver selv deres hotel som "et lille stykke af himlen" - og vi kan kun være enige. Med beliggenheden i den maleriske landsby Bélesta, oppe på en bakke ved grænsen mellem Frankrig og Spanien, føles det som at være en smule tættere på himlen.
Hotellets historie begyndte i 2006, da en gruppe på 5 vinproducenter samledes om et fælles mål: At producere økologiske vine af høj kvalitet af druer fra de gamle vinmarker i landsbyen, der havde stået uberørte i de sidste 10 år. I den forbindelse besluttede Karin og Luc også at renovere og omdanne den gamle vingård fra 1925 til et lækkert hotel og en restaurant.
I dag fremstår Hotel Domaine Riberach som en moderne, elegant bygning, der smelter sammen med sine omgivelser nær det store middelalderlige slot i Bélesta. Den naturlige pool ligger ved den ene ende af bygningen, og formen minder nærmest om stævnen på et skib. Inde på hotellet er indretningen smuk og baseret på naturlige materialer som metal, træ og sten. Middelhavsplanter er spredt ud over hotellets have, og en indre ro indfinder sig hurtigt blandt hotellets gæster og besøgende.
I hotellets restaurant, La Coopérative, er konceptet slow food. Her er menuen baseret på sæsonbestemte og lokale råvarer. Køkkenet eksperimenterer med præcision og enkle teknikker, og skaber retter der får dig til at glemme, hvor du befinder dig. At spise på La Coopérative er et minde for livet.
Når du bor på Hotel Domaine Riberach, midt i et vinparadis, er det en selvfølge, at en stor del af din ferie vil blive brugt på at besøge vinmarker, tage på "vinsafari", vinsmagninger og spise middage hvor der også serveres delikate vine. Men du har også mulighed for at tage ud og opleve nærområdet. Kapelruinerne Dolmen de Bélesta og St Barthelemy er lokale seværdigheder, du kan opleve. Smukke naturoplevelser kan du få i området omkring Regional Park of the Catalan Pyrenees og Lac de Caraman - bare for at nævne et par stykker.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Domaine Riberach byder på 18 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Værelserne har faciliteter som ventilator, Wi-Fi, satellit-tv, minibar, pengeskab og badeværelse med bruser/badekar, hårtørrer, badekåber og tøfler. Alle har balkon eller terrasse, og udsigten kan variere.
Sengene kan være i form af to enkeltsenge eller en dobbeltseng, og ekstra senge er i form af sovesofaer.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Receptionen er åben fra 16.00 til 22.00. Hvis du forventer at ankomme uden for dette tidsrum, bedes du kontakte hotellet i god tid for at arrangere check in.
Lokal turistskat skal betales på stedet.
Swimmingpoolen er sæsonåben.
Bemærk at Wi-Fi forbindelsen kan være lidt ustabilt.
Restauranten La Coopérative er åben om aftenen fra onsdag til lørdag og til frokost på lørdage og søndage. Cargol'21 er åben for brunch om søndagen i juli og august. Lounge-terrassen åbner i juni. Vi forbeholder os ret til at ændre restauranternes åbningstider.
Adgang til wellnessafdelingen er mod betaling og på forespørgsel, og forhåndsreservation er påkrævet. Massage og behandlinger reserveres og betales for på stedet.
Vi anbefaler, at du har en bil tilgængelig, når du bor på dette hotel på grund af beliggenheden. Du kan parkere ved hotellet.
Hotellet arrangerer af og til forskellige events.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Domaine Riberach. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
2a, Route De Caladroy
66720 Bélesta (pyrénéeS-Orientales)
Koordinater
Breddegrad: 42.71809
Længdegrad: 2.607453
Kort og afstande
Nærmeste by ca. 8 km
Afstand til centrum ca. 8.3 km
Afstand til havet ca. 30 km
Nærmeste golfklub ca. 30 km
Afstand til indkøbsmuligheder ca. 200 m
Nærmeste restaurant ca. 100 m
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden