Rejser til Metz

Metz er hovedstad i den nye region Grand Est i det nordøstlige Frankrig. Byen i sig selv er dog ikke ny. Tværtimod har Metz en historie, der stækker sig mindst 3.000 år tilbage. Byen har således fået sit navn efter de keltiske mediomatricer, som i jernalderen etablerede deres hovedstad her. Men også romerne og frankerne har i tidens løb haft herredømmet over byen. Senere har Metz ad et par omgange været på tyske hænder, senest under 2. verdenskrig. Den blev først befriet af amerikanske tropper efter et stort slag, som strakte sig over flere uger.

Fransk storbyferie med et strejf af Tyskland

Beliggenheden i grænselandet nær Tyskland, Luxembourg og Belgien og historien med skiftende herredømmer har sat sit kulturelle præg på byen. Har du et godt sprogøre, vil du på en rejse til Metz således bemærke den særlige lokale dialekt. Men der er også mere iøjefaldende, fysiske beviser på især den tyske indflydelse. I Quartier Impérial ved banegården, som også lokalt er kendt som Det tyske distrikt, kan du for eksempel se et af de bedst bevarede eksempler på byudvikling under Det Tyske Kejserrige i starten af 1900-tallet. Mange af sådanne tilsvarende smukke kvarterer i Tyskland gik til i luftbombardementerne under krigen.

Når du går rundt i Metz, der nu til dags har omkring 120.000 indbyggere, vil du bemærke, at mange af de historiske bygninger har samme gyldne nuancer. Det skyldes, at man traditionelt har brugt den lokale kalksten, Pierre de Jaumont, der også kaldes for 'solsten' i byggeriet. Særligt når dagen går på hæld eller om morgenen, når solen står lavt, antager de gamle bydel derfor en fantastisk varm glød på grund af stenens indhold af jernoxid.

Det gælder for eksempel byens imponerende katedral, Cathédrale Saint Étienne de Metz, fra middelalderen, der er 42 meter høj (en af de højeste i Frankrig). Det er dog ikke kun de høje spir, som du skal lægge mærke til. Ved indgangsdørene er katedralen udsmykket med utallige skulpturer og indvendigt vil dit blik automatisk drages af de store partier med flotte glasmosaikker. Katedralen og den "tyske" banegård i Quartier Impérial står som de to tydeligste eksempler på mødet mellem tysk og fransk kultur i Metz.

Metz ligger, hvor to floder - Mosel og Seille - mødes og splittes igen. På sin vis er de en god metafor for byen, der i udviklingen fra jernalderlandsby til førende europæiske kulturby har gennemgået flere omvæltninger og kultursammensmeltninger. Det gør Metz til en spændende rejsemål, som trods du sagtens kan bruge dagevis på udforske. Du vil hurtigt opdage, at byen trods sin mange historiske seværdigheder ikke hænger fast i fortiden. Et håndgribeligt eksempel på dette er Centre-Pompidou  Metz, et futuristisk udseende kunstcenter fra 2010 designet af den japanske arkitekt Shigeru Ban. Denne spektakulære bygning huser ligesom Pompidou-centeret i Paris værker af nutidige eller næsten-nutidige kunstnere.

Den gamle del af Metz er ikke større, end at du kan udforske den til fods. Trænger du til en pause fra sigtseeingen, er der gode muligheder for at slå sig ned i et grønt område eller på en café. For eksempel på det hyggelige middelaldertorv Place Saint-Louis, der udover fortovscaféer også er kendt for sit julemarked. Læg også gerne vejen forbi indendørsmarkedet Marché Couvert, hvor du kan gå på opdagelse blandt utallige stande med lokale fødevareprodukter fra Lorraine. Her er et overvældende udvalg af friske råvarer, men også lækre delikatesser til at smage på med det samme.

Book en rejse til Metz i dag

Bestil din rejse til Metz i søgemaskinen her på siden, hvor vi har samlet alle vores håndplukkede hoteller i byen og resten af Frankrig. Kombinér med en flybillet til en af de nærmeste lufthavne . Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Hotel og fly får du så som en samlet pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser. Med os kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker og for eksempel kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse i Frankrig. Lejer du en bil, er Metz et godt udgangspunkt for både korte og længere udflugter i en smuk region.

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Metz