Escapeaway official logo
Her kan du nyde din morgenmad på hotellet i Paris

Velkommen til

La Planque Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

La Planque Hotel er et hyggeligt hotel i "boutique"-stil og med en behagelig og afslappende atmosfære, hvor du kan føle dig hjemme. Du skal vælge hotellet, hvis du ønsker at bo i et hyggeligt kvarter med eksotiske og orientalske restauranter, charmerende caféer og barer, samt i gåafstand fra det pulserende centrum. I området finder du også gode indkøbsmuligheder, museer, hyggelige parker og Canal Saint-Martin, hvor du kan spadsere en tur og fodre svanerne. 

Så snart du træder ind ad dørene på La Planque Hotel, bliver du mødt af en afslappende og hjemlig stemning. Hele hotellet er gennemført og indrettet i en boheme- og boutique-inspireret stil, med pift af farverige detaljer og nydelige dekorationer.

Et hotel med en hjemlig atmosfære

Du har mulighed for at starte dagen med morgenmad i den hyggelige stue, eller i gårdhaven under glastaget. I buffeten finder du bl.a. bagværk fra den lokale bager, som brød, croissanter og kager, oste og kødpålæg, frugt og varme drikke. Gæsterne har resten af dagen desuden adgang til snacks, frisk frugt og varme drikkevarer resten af dagen, som du finder sat frem i køkkenområdet og stuen. 

Har du brug for en dag med afslapning på hotellet, kan du slå dig ned med en kop te og fordybe dig i en bog fra det lille bibliotek.

Et hyggeligt kvarter med mange oplevelsesmuligheder

Fra hotellet har du mange forskellige oplevelsesmuligheder i området. Ca. 1300 meter fra hotellet finder du Edit Piaf museet i hendes tidligere lejlighed, og få et indblik i den berømte franske sangerindes liv. Du kan også besøge en eller flere af områdets parker, bl.a. finder du både Parc de Belleville og Parc des Buttes-Chaumont ca. 1000 meter fra hotellet. 

Vil du shoppe lidt, finder du nær torvet Place de la République, ca. 850 meter derfra, forskellige butikker med bl.a. tøj, sko og accessories, samt genbrugsbutikker og supermarked. Området byder også på mange forskellige restauranter, barer og caféer. Inden for få minutter til fods finder du bl.a. orientalsk, middelhavs, italiensk, fransk, tapas og latin amerikansk restauranter samt konditori, bager, bryggeri, vin-bar og flere forskellige hyggelige caféer, barer og bistroer.

La Planque Hotel er beliggende blot ca. 2 km fra centrum af Paris, og du kan derfor gå til flere af de store seværdigheder, eller benytte dig af metroen. Nærmeste metrostation, Goncourt, finder du blot 200 meter fra hotellet, og metroen mod Châtelet kan tage dig direkte ind til centrum på kort tid.

Derfor skal du vælge La Planque Hotel

  • Du vil bo på et hyggeligt hotel med en hjemlig atmosfære
  • Du vil bo i et kvarter med et godt udvalg af restauranter, barer og caféer
  • Du vil bo i gåafstand til centrum og seværdigheder
  • Du vil bo på et mindre hotel med en gennemført stil
  • Du vil bo i et område med mange oplevelsesmuligheder

Godt at vide om La Planque Hotel

Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Lokal  turistskat betales på stedet.

Wi-Fi er gratis og tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer). Elevator samt bagageopbevaring forefindes. Babyseng kan lejes på forespørgsel. Morgenmad kan tilkøbes ved bestilling af opholdet, og er tilgængeligt kl. 07.00-10.00 (hverdage) og kl. 07.00-11.00 (weekender). Hotellet har 4 parkeringspladser til rådighed, der afhængigt af ledighed og mod betaling kan reserveres på forespørgsel - kontakt hotellet for yderligere info og reservering.

 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

La Planque Hotel byder på 36 værelser i forskellige kategorier. Alle er udstyret med  gratis Wi-Fi, sat-TV, aircondition , sikkerhedsboks, glasflaske med filtreret vand samt te- og kaffefaciliteter. De fleste værelser har en dobbeltseng - to enkeltsenge i stedet for dobbeltseng muligt på forespørgsel. Badeværelserne er udstyret med WC, bruser, hårtørrer og toiletartikler. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på La Planque Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

3 Rue Arthur Groussier

75010 Paris

Koordinater

Breddegrad: 48.871901

Længdegrad: 2.370068

Kort og afstande

  • Nærmeste by ca. 0 m

  • Afstand til centrum ca. 3.2 km

  • Basilikakirken Sacré-Coeur ca. 3.1 km vis på kort

  • Den legendariske boghandel, Shakespeare & Company ca. 3.1 km vis på kort

  • Tag på Louvre og se Mona Lisas smil ca. 3.2 km vis på kort

  • Domkirken Notre Dame ca. 3.2 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Hotel Berne Opera

8,8

Fremragende

Dette hotel, som er godt til prisen, ligger næsten midt mellem Sacre Coeur og Triumfbuen og tæt på operaen og Moulin Rouge.

region image

Midt i det hyggelige Marai kvarter i Paris ligger dette populære turistklassehotel bare nogle få minutter fra Place de la Bastille og flere af byens øvrige store seværdigheder.

region image

Citadines Opéra Paris er et ideelt lejlighedshotel, hvis du vil have mulighed for selv at lave mad. Desuden er beliggenheden meget værdsat.