
Velkommen til
Pepper & Paper Apartments


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Nyd de charmerende kvarterer, de hyggeligt indrettede lejligheder, den gode service og den skønne stemning, der hviler over dette klassiske område i Paris. Slap af i din egen lejlighed og hent energi til alt det, Paris har at byde på. Her bor du ideelt, hvis du vil opleve alt det, metropolen kan tilbyde, og du er tæt på metroen, så du nemt kan komme rundt i byen.
Af alle arrondissementer i Paris er det femte uden tvivl et af de mest rige på kultur. Her er altid noget fascinerende for øjnene af dig, takket være alle de attraktioner, seværdigheder og historiske landemærker, som ligger spredt ud på områdets gader og torve. Når du bor på Pepper & Paper Apartments, er du eksempelvis tæt på både Arènes de Lutèce (et amfieteater, som har overlevet fra den gallo-romerske periode og er i bemærkelsesværdig god stand), det naturhistoriske museum samt den livlige shoppinggade, Rue Mouffetard, hvor du finder både kendte og mere lokale mærker og butikker. Du befinder dig med andre ord midt i det hele.
En autentisk oplevelse i Paris
Hvis du ikke vil slække på kvaliteten, når du besøger Paris, men gerne vil have friheden til selv at stå for lidt af madlavningen, er lejlighederne i Pepper & Paper Apartments noget for dig. Her kan du vælge mellem af bo i studios for to eller lejligheder med plads til op til seks personer. Du kan derfor tage hele familien eller en gruppe venner med og opleve Paris sammen. Med lejligheden som base får du en original og autentisk oplevelse. Og som et ekstra plus deler alle lejligheder en fælles gård, hvor du kan slå dig ned og spise middag eller tage en kop kaffe, når du har lyst.
Lav mad sammen i hjertet af lejligheden
Alle lejligheder er indrettet med fokus på designet. Her flirter indretningen med skandinavisk design, og farverne er lyse og indbydende. Det er en dejlig oase at vende tilbage til efter en dag fyldt med oplevelser i den store metropol, som hele tiden byder på nye indtryk. Ligesom i mange familiehuse er køkkenet det samlende punkt. De er fuldt udstyret med alt, hvad du kan tænkes at få brug for til alt fra at lave enklere retter til gastronomiske bedrifter.
Derfor skal du vælge Pepper & Paper Apartments
- Du vil bo i latinerkvarteret i Paris
... omgivet af barer, restauranter, kulturelle seværdigheder og attraktioner - Du vil bo i smukt indrettede og moderne lejligheder
- Du vil have mulighed for selv at lave mad i det private køkken
- Du vil have en autentisk oplevelse i Paris
- Her kan du bo enten i nogle få dage eller i flere uger - lejlighederne passer til begge dele
Godt at vide om Pepper & Paper Apartments
Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Der er elevator. Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 06.00-08.00 på bestilling og mod betaling (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet. Bemærk, at du ved ankomsten kan blive opkrævet et depositum for lejligheden, som tilbagebetales ved afrejsen, hvis lejligheden efterlades i sin oprindelige stand.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Pepper & Paper Apartments tilbyder 17 lejligheder i forskellige størrelser og kategorier. Alle lejligheder er individuelt indrettet i en moderne, skandinavisk stil med lyse farver og materialer. Lejlighederne har adgang til en fælles have. Nogle har en smuk udsigt over Paris' tagrygge. Sengene har madrasser og sengelinned af højeste kvalitet. Alle lejligheder har faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, safetyboks og lydisolering. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og luksuriøse toiletartikler. Lejlighederne har også et køkken med køleskab, mikroovn, komfur, gryder og køkkenudstyr.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pepper & Paper Apartments. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tekøkken
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
34 Rue De L'arbalète
75005 Paris
Koordinater
Breddegrad: 48.839617
Længdegrad: 2.346543
Kort og afstande
Nærmeste by ca. 0 m
Afstand til centrum ca. 1.9 km
Højklasse gastronomi siden 1582 på restaurant Tour d'Argent ca. 1.5 km vis på kort
Den legendariske boghandel, Shakespeare & Company ca. 1.7 km vis på kort
Domkirken Notre Dame ca. 1.9 km vis på kort
Montparnasse-tårnet ca. 2.1 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Hotel Berne Opera
8,7
Fremragende
Dette hotel, som er godt til prisen, ligger næsten midt mellem Sacre Coeur og Triumfbuen og tæt på operaen og Moulin Rouge.

Hotel De Neuve by HappyCulture
9,0
Fremragende
Midt i det hyggelige Marai kvarter i Paris ligger dette populære turistklassehotel bare nogle få minutter fra Place de la Bastille og flere af byens øvrige store seværdigheder.

Citadines Opéra Paris
8,9
Fremragende
Citadines Opéra Paris er et ideelt lejlighedshotel, hvis du vil have mulighed for selv at lave mad. Desuden er beliggenheden meget værdsat.