Rejser til Brignoles

Brignoles ligger i hjertet i Côtes de Provence vinregionen og giver dig et godt udgangspunkt for en afslappende ferie i det sydøstlige Frankrig. Book en billig rejse til Brignoles i søgemaskinen her på siden.

Noget af det bedste ved Brignoles er den charmerende middelalderbykerne og byen beliggenhed. Denne provencalske handelsby ligger således lige i hjertet af Côtes de Provence vinregionen. Desuden betyder de gode vejforbindelser, at både strand og mange andre spændende byer er inden for din rækkevidde.

Velkommen til Provence med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Brignoles og andre rejsemål i regionen hvor du bor på håndplukkede hoteller på din ferie.

>> Læs også om rejser til Aups

Det grønne provence

Brignoles, der er kendt som den uofficielle hovedstad for Provence Verte (det grønne Provence), har knap 17.000 indbyggere. Historisk har byen næsten helt tilbage til begyndelsen været et centrum for handel i området. Den romerske handelsvej Via Aurelia løber således tæt forbi Brignoles. Det var dog især i middelalderen, at byen for alvor blomstrede op. Da begyndte Grevskabet Provence at opholde sig her i længere perioder om sommeren. Borgen fra det 10. århundrede blev for eksempel i det 13. århundrede udvidet til det, der nu kendes som Palais des Comtes de Provences og huser Musée du Pays Brignolais.

Når man rejser til Brignoles er det da også den gamle bydel, som med sine smalle gader, rustikke stenhuse, kapeller, små springvand og kirken fra det 17. århundrede er den mest charmerende oplevelse. For omkring 10 år siden fik mange af bydelens gamle huse en tiltrængt opfriskning, så det er en fornøjelse at slentre rundt her i dag.

Når du trænger til at hvile benene lidt, kan du for eksempel slå dig ned i skyggen af plantanerne på en af fortovscaféerne på den hyggelige Place Caramy for at nyde en forfriskning omgivet af elegante, pastelfarvede huse. Er du morgenfrisk, er det på denne plads, du hver onsdag kan opleve et traditionelt provencalske marked. Det største marked i Brignoles finder dog sted om lørdagen på Place Général de Gaulle i den nye bydel. Det er også i den nye del af byen, at du nu til dags finder de fleste forretninger, hvor du kan få alt, du har brug for i løbet af ferien. 

Middelalderfestival og vingårde

Brignoles er stadig en vigtig handelsby for lokalområdet. Der er dog ingen tvivl om, at rejser du Brignoles som feriegæst, vil den gamle bydel tiltrække sig det meste af din opmærksomhed. Det er trods den nylige opfriskning næsten som at rejse tilbage i tiden, når man går rundt her. Er du i Brignoles i den sidste weekend i august, sættes prikken over i'et. Her kan du nemtlig opleve middelalderfestivalen, hvor alle gader og stræder lukkes af for biltrafik. I stedet er der masser af liv med folk i kostumer, middelaldermarkeder og forskellige gøglere. Kommer du i stedet her allerede i starten af april, kan du på markedsdage, der ligeledes har rødder tilbage til middelalderen, fordybe dig i regionens egne produkter - heriblandt naturligvis især de gode vine.

Mens midten af Brignoles bedst udforskes til fods, er det en fordel at have en bil, hvis du vil tage på længere udflugter. Der er dog mulighed for at følge vandreruter og cykelruter, som tager dig ud blandt de skove og vinmarker, der omgiver byen. Forhør dig eventuelt på byens turistkontor om mulighederne. I bil har du et godt udgangspunkt for også at køre en tur helt ud til kysten, hvis du vil have en dukkert i middelhavet, ligesom storbyer som Nice og Aix-en-Provence takket være motorvejen også er inden for fornuftig rækkevidde til en dagsudflugt.

For vinelskere er det dog ikke nødvendigt at bevæge sig ret langt for byen for at finde anerkendte vingårde, hvor der naturligvis venter smagsprøver og mulighed for at købe souvenirs med hjem. Læg også gerne vejen forbi nogle af områdets mindre landsbyer som Correns og Barjols, hvor det næsten virker som om livet stadig går sin gang, som det har gjort i århundreder.

Find en billig rejse til Brignoles

Med Escapeaway kan du rejse til Brignoles fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller i Brignoles, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Book en pakkerejse til Provence
>> Luksusferie i Frankrig

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Brignoles