Rejser til Carros

Carros er en lille provencalsk by med over 11.000 indbyggere, der er har en skøn beliggenhed nordvest for Nice i bjergene bag den travle kyst kendt som Côte d'Azur. Der er tale om en ældre bykerne, der har undergået en rivende udvikling og således bredt sig med en ny bydel omkring år 1963, dog uden at kompromittere byens oprindelige charme, selvom roen er en smule forstyrret. Det er den gamle bydel, der stadig knejser højt på sin top, der har besøgendes interesse med den fantastiske udsigt over landskabet og til Middelhavet, som befinder sig blot 20 km derfra.

Byens smukke gyder er bedårende, og man bør tillade sig en slentretur rundt i Carros' gader, men husk at kigge op på de smukke huse og buegangene, du passerer under.
 

Hoteller i Carros