Hôtel Font Mourier




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Font Mourier er et hyggeligt lille hotel, hvor du kan nyde din ferie ved poolen i den lille have. Der er en god restaurant, hvor du kan spise alle dagens måltider, hvis ikke du vælger at tage på udflugt i det dejlige område, som er velegnet både til vandreture, men også ligger tæt på stranden og den eksklusive by Saint-Tropez.
Midt i en dejlig pinjeskov i de bløde bakker over bugten ved Saint-Tropez, ligger det lille hyggelige hotel Font Mourier. Der er ikke mange naboer i området, og de der er, bor alle i små eksklusive villaer. Hvis du holder af at vandre, er stedet perfekt, men du kan også tage et slag tennis på den private bane, eller bare nyde din ferie ved den dejlige pool, på en af de rustikke men behagelige solsenge.
Der er kun 3 km til den spændende laguneby Port-Grimaud, 7 km til de berømte strande i Ramatuelle og Pampelonne og holder du af at spille golf, er der heller ikke langt til den berømte golfbane i Saint-Tropez, hvor du kan møde både filmstjerner og kongelige. Når du kommer hjem fra dagens spændende udflugt, kan du nyde en kølig drink i hotellets bar inden du sætter dig til bords for at nyde din middag.
Derfor skal du vælge Hôtel Font Mourier
- Nærmeste lufthavn: 47 km
- Nærmeste strand: ca. 3 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Godt at vide
Hotellet henvender sig primært til voksne, men børn er velkomne. Det ligger i et kuperet område med mange pinjetræer, så allergikere skal være opmærksomme. Receptionen har begrænsede åbningstider.