Hoteller i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Planlægger du en rejse til den sydfranske region Provence-Alpes-Côte d'Azur men ved ikke hvilke hotel, du skal vælge? Vi har personligt besøgt og udvalgt en række unikke hoteller, som med sikkerhed vil danne en perfekt ramme om din ferie i denne skønne del af Frankrig.

Du kan for eksempel vælge at bo i idylliske badebyer langs den Franske Riviera, på vingårde eller i historiske byer længere inde i landet. Uanset hvilket af vores hoteller i Provence-Alpes-Côte d'Azur, du vælger til din ferie, har du alle tiders udgangspunkt for at opleve regionens mange seværdigheder og attraktioner. Uanset om du rejser hertil for at dase på stranden hele ferien eller eventuelt at besøge nogle af regionens mange vingårde, er vores hoteller i Provence en chance for en unik ferie med ægte fransk charme.

Kunstnere fra hele verden har altid været tiltrukket af Provence. Cezanne, Van Gogh, Matisse, Renoir, Braque og Picasso er blot nogle af de mange, der har fundet inspiration i det berømte lys i Provence.  Hovedparten af den franske parfumeproduktion finder sted i Provence, der er så rig på aromaer og dufte af lavendler, frugttræer, krydderurter og meget meget mere.  Og så er der alle festivalerne i Provence. Udover filmfestivalen i Cannes er der blandt andet teaterfestivalen i Avignon og Jazz i Antibes, samt et hav af lokale byfester til ære for blomster, vinhøsten eller bare byen i sig selv. 

I Camarguen kan man opleve den særlige form for tyrefægtning kaldet Course Libre eller Course Camarguaise, der er ublodig - for tyrene i hvert fald. Her gælder det om på ganske akrobatisk vis, at snuppe en roset bundet fast mellem hornene på tyren.  Provence dækker halvdelen af Frankrigs middelhavskyst fra Rhônedalen i vest til Monaco og Italien i øst. Det nordligste Provence grænser op til de franske alper. Det er dermed et meget varieret område, der dog har en del træk til fælles.

Provence er stort og fortjener opmærksomhed i geografisk afmålte doser fra ferierejsende. I stedet for at prøve at nå det hele på en gang, anbefaler vi, at man udvælger sig et mindre område at gå i dybden med, og evt. tager flere dage på et hotel, for derefter at rejse videre til et andet sted.

Provence - for livsnydere

Den smukke Provence region udgør et så stort område og indeholder så meget variation, at folk sjældent kan nøjes med ét besøg, når de først har været der én gang. Hvis du holder af god mad, vine og lokalt kunsthåndværk, er dette stedet for dig. Provence er stedet for ægte livsnydere, og det er svært ikke at blive grebet af den særlige tilbagelænede stemning. Snart finder man ind i sit eget rolige tempo, hvor hverdagens hastværk glemmes, og man giver sig tid til at nyde de skønne omgivelser, som aldrig er langt væk fra ens hotel.

Historie

Historisk er Provence også noget af en smeltedigel. Pavernes slot i Avignon, romernes teatre og akvædukter og havneområdet ved Marseille er alle steder, der vidner om historiens vingesus. Mange folkeslag har været omkring Provence. Kelterne, grækerne, romerne, vikingerne, germanerne, burgunderne, italienske og franske folkeslag har alle bidraget til det Provence, der til stadighed fascinerer den historisk interesserede gæst. 

Provence var i oldtiden befolket af ligurerne, men fra omkring 600 f.v.t. grundlagde grækere kolonierne Massalia (Marseille), Nikaia (Nice), Antipolis (Antibes), Athenopolis (Saint-Tropez) og Agatha (Agde). I 125 f.v.t. følte disse kolonier sig så truede af en keltisk-ligurisk alliance, at de søgte støtte fra Rom, der slog alliancen og erobrede området, som blev indlemmet i Romerriget. Provence blev herefter præget af romersk kultur.

I løbet af 400-tallet invaderedes Provence først af visigoterne, dernæst af ostrogoterne og endelig af frankerne. I 500- og 600-tallet var området nærmest uafhængigt og allierede sig i 700-tallet med araberne, der havde kolonier langs kysten. Efter Slaget ved Poitiers i 732 indlemmedes Provence i Frankerriget. Ved delingen af riget efter Karl den Store opstod kongedømmet Provence i 855-863, kaldet det Transjuranske Burgund. Efter en række arvestridigheder proklameredes i 879 det andet kongedømme Provence. Det holdt til 934, og kom senere ind under kongedømmet Arelat eller Burgund, der i 1032 kom ind under Det Tysk-romerske Rige. 

I 1125 blev Provence delt mellem Toulouse og Barcelona, og der opstod en stærk catalansk stat orienteret mod Middelhavet. Albigenserkorstoget i begyndelsen af 1200-tallet blev begyndelsen til en langvarig proces, der førte til Provences indlemmelse i Frankrig. Karl den 1. af Anjous giftermål i 1246 med arvingen til grevskabet Provence lagde grunden til en nær tilknytning til Syditalien, der fortsatte helt frem til slutningen af 1400-tallet. I 1309 slog pavestolen sig ned i Avignon og residerede her frem til 1377. I 1481 blev Provence endeligt indlemmet i Frankrig. 1500-tallet blev præget af religionskrigene og en stadig voksende kontrol fra centralmagtens side, der kulminerede under Ludvig 14. i anden halvdel af 1600-tallet. 

Gennem hele sin historie har Provence været præget af bykultur og byerhverv på bekostning af landbruget. Fra 1900-tallet er turismen på grund af det milde klima blevet et af regionens vigtigste erhverv. Mange historiske bygninger er blevet omdannet til charmerende hoteller med suveræn beliggenhed og masser af charme.

>> Læs mere om vores rejser til Provence-Alpes-Côte d'Azur

>> Læs mere om hoteller

Kort over Provence og Côte d'Azur

Populære hoteller i Provence og Côte d'Azur

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Sainte-Maxime
8,7
Meget godt
663 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 55 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Le Pontet
9,4
Fabelagtigt
381 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Mane-en-Provence
9,8
Fabelagtigt
187 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Afstand til havet: ca. 105 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Særligt udvalgte hoteller i Provence

Hos Escapeaway er alle hoteller i Provence nøje udvalgt, og lever op til en række standarder, som gør dem passende til den danske feriegæst. Vores fintmaskede net af hoteller giver dig altid en række valgmuligheder i forhold til geografi, kvalitet, service og pris - også i højsæsonen.

Vi er ægte specialister i rejser til Frankrig, og er førende i Skandinavien, når det gælder overnatninger. Flere af os har spenderet flere år af vores liv i det franske, og vi har direkte kontakt til alle vore hoteller i Provence. Søg priser med eller uden flybillet i søgemaskinen - og book online nu!

Smukke seværdigheder 

Den charmerende og afslappede Arles og den tætpakkede Avignon har fortryllet romerske legionærer, paver og Vincent van Gogh. Den anløbne, eksotiske og ny-chikke havn i Marseille fortsætter med at fascinere søfolk og rejsende med dens strejf af mystik. (Bemærk, at du bør være lidt storbyfræk for at stå imod byens farverige, næsten udfordrende ånd.) Og den støvede Nîmes fremhæver den gamle romerske pragt, der er over Pont du Gard akvædukten og Maison Carrée templet.

Men regionen udnytter bedst sin charme i de landlige omgivelser, ikke mindst hjulpet af cypresser, vingårde og et kølende glas pastis. Og glem ikke de vidunderlige lavendelmarker ved foden af Mont Ventoux eller Provences okkerfarvede landsbyer – få steder er mere fristende end smukke St-Rémy-de-Provence, Nostradamus’ fødeby og fristed for Van Gogh, hvor sollyset virkelig pryder de smalle vejes platantræer.

Andre seværdigheder omfatter det fantastiske romerske kloster, Montmajour; de ujævne byer, Les-Baux-de-Provence (hjemby for det berømte hotel, L’Oustau de la Baumaniére) og Le Barroux og de smukke bjergbyer Roussillon og Gordes. En anden fornøjelse er at lære den forfriskende, venlige by Provençaux at kende. En god måde at udforske områderne på, er at vandre langs de hvid-klintede fjorde eller køre gennem de frugtbare landskaber på Route de Vignobles (vingårdsruten).

>> Læs også om luksusferie i Provence her