Kulturferie i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Når sigtet er rettet mod en ferie med fokus på kultur og historiske oplevelser, er der få destinationer der leverer som Provence. Regionen, som har fostret og huset nogle af de største mestre, skuffer aldrig. Book en kulturrejse til Provence med Escapeaway i dag!

Regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur i det sydøstlige hjørne af Frankrig har i mange år haft en stor tiltrækningskraft på kunst- og kulturinteresserede fra hele verden. Mestre som Picasso, Matisse og Van Gogh kom således her for at indfange det smukke lys på landskabsmalerier, som du i dag kan se udstillet på Musée Granet i Aix-en-Provence.

Den historiske hovedstad i Provence, Aix-en-Provence, er dog blot et af de mange steder, du bør besøge på en kulturferie i Provence-Alpes-Côte d'Azur. Læg for eksempel også turen forbi Avignon, hvor Pavepaladset fra 1300-tallet og St. Bénézet-broen hører til blandt byens største seværdigheder.

Historisk har Provence-Alpes-Côte d'Azur været en smeltedigel og mange forskellige folkeslag har gennem tiden sat deres præg på regionen. Historiens vingesus og indflydelsen udefra kan du blandt andet opleve i de romerske arenaer i Arles, på Vaubans fæstninger i Briançon, samt ved borgruinen Château des Baux de Provence. Mens du i de smukke Lubéron bjerge kan besøge en perlerække af Frankrigs skønneste, middelalderlige landsbyer, som ligger omgivet af lavendelmarker, oliventræer og vinstokke.

Det er kort fortalt et væld af spændende seværdigheder, der sammen med blandt andet gastronomiske oplevelser og smuk natur gør Provence-Alpes-Côte d'Azur til et perfekt mål for en kulturferie.

>> Læs mere om vores rejser til Provence-Alpes-Côte d'Azur
>> Læs også om kulturrejser til Frankrig her

Kulturrejser til Provence

Intet andet sted i Frankrig rører så meget ved fantasien og stimulerer sanserne så stærkt, som Provence gør det, og du oplever det bedst på en kulturrejse. Det bløde lys og det levende landskab i pastelfarver har inspireret skribenter og kunstnere lige fra F. Scott Fitzgerald og Edith Wharton til Van Gogh og Picasso. Kulturrejser til Provence er en af de mest populære rejser til Frankrig. Du kan rejse på kulturrejse til Provence på egen hånd eller med dansk rejseleder. 

Du kan læse mere om alle rejser til Provence her

Flotte landskaber og dejlig mad 

Landskabet, stærkt duftende af vilde urter, har spredtliggende historiske og befæstede middelalderbyer så som Avignon og Aix-en-Provence og de gamle romerske byer som Orange og Arles med deres store monumenter, buegange og colosseums.

Provencalsk kogekunst er kendt verden over for sine bidrag til det franske køkken, som f.eks. bouillabaisse, ratatouille og provencalsk bøfstuvning. Vinene har et dårligere ry, men er blevet betydeligt bedre de senere år, og provencalsk rosévin er efterhånden blevet ret populær som en provencalsk souvenir.

Nemt at rejse til Provence

Ved kysten ligger Marseilles store havn, en smeltedigel af kulturer i stor kontrast til det traditionelle sociale landskab i de fleste franske provinsbyer. Lavpris luftfartsselskaber og et TGV-hurtigtog fra Paris har gjort det meget nemmere at komme til Provence, og dette, kombineret med et pragtfuldt vejr, sætter det højt på listen over de steder, man allerhelst vil besøge i hele verden.

Provence er et meget tillokkende sted: fra de sneklædte alpine tinder til flamingoerne i Camargue, der er befæstede byer, kultur, historie, solskin, vin- og madtilbud fra alle kanter, der alt sammen lokker én tilbage år efter år. Kyststrækningen betrædes af de rige og berømte. Inde i landet har Provence formået at undslippe tidernes hærgen, og historien taler for sig selv gennem de landsbyer, der hænger ud over bjergtoppene, klar til at forsvare sig mod indtrængende grækere, romere eller saracenere, både paver og prinser. Regionen blev først endelig integreret i Frankrig i det 19. århundrede. Skønt sproget næsten er uddødt, er accenten sydpå meget påfaldende: man skal forestille sig en italiener der taler fransk, så er man tæt på accenten.

Oplev de spændende byer i Provence 

Der er storslåede byer i Provence, som f.eks. de romerske byer i Rhone-dalen: Arles med sin forbindelse til Van Gogh; Orange med sit romerske teater og greverne af Orange (hvem husker ikke William og Mary fra 1688), og Carpentras, der er af keltisk oprindelse tilbage til år 5 f.Kr. Avignon er en gammel paveby. Aix-en-Provence, en universitetsby og ”sydens Paris” var maleren Cézannes foretrukne opholdssted.

Landskaberne er et vigtigt særpræg i Provence og en af årsagerne så mange rejser på kulturrejse til området. Faktisk er landskaberne østpå mere storslåede end byerne, specielt med Verdonkløften, der er Europas svar på Grand Canyon. Der er i hele Frankrig intet som sletterne ved Camargue, berømte for deres flamingoer og heste. Det vestlige Provence producerer meget af regionens frugt, grønsager og vin langs Rhône og Durance flodernes bredder. De mest berømte vinområder er mellem Vienne (syd for Lyons) og Valence, med Hermitage og Crozes-Hermitage mærkerne. Châteauneuf-du-Pape vin fremstilles på vejen mod Avignon, hvor paverne plejede at bo. Nordpå flokkes hyrder til landsbymarkederne for at sælge deres varer i sommermånederne – disse markeder holder lukket om vinteren, hvor der er sne, og de moderne schweiziske hytter og skisportssteder får en opblomstring.

Mercantour Nationalparken strækker sig over 75 km langs den italienske grænse fra Barcelonette i nord til den smukke italiensk-prægede landsby Sospel i syd. Parken er et fristed for dyrelivet, og man kan opleve vilde geder, murmeldyr og endda kongeørne der.

Når det kommer til mad, så byder Provence på hele skalaen af olivenolie, fra gylden gul til grøn, og en udsøgt trøffeludgave. Kastanje- og olivenlundene yder deres bidrag til det fantastiske landskab i dette farverige middelhavsområde.

>> Læs mere om kulturrejser

Kort over Provence og Côte d'Azur

Populære hoteller i Provence og Côte d'Azur

Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Nice
9,1
Fabelagtigt
703 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Mane-en-Provence
9,8
Fabelagtigt
212 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Afstand til havet: ca. 105 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Cannes
9,3
Fabelagtigt
956 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)