Rejser til Marseille

Frankrigs næststørste by har middelhavets største havn og er det økonomiske knudepunkt i Provence-Alpes-Côte d'Azur regionen. Samtidig er der få byer i Frankrig, som kan matche den mangfoldighed, du kan opleve på en rejse til Marseille. Byens multikulturelle befolkning på knap 1 millioner indbyggere er grundlaget for den fantastisk variation i alt lige fra musiklivet til den lokale gastronomi, som du vil opleve i løbet af din ferie.

En ægte smeltedigel

At Marseille er en ægte kulturel smeltedigel, kan du blandt andet opleve på et af byens markeder, hvor du næsten kan føle dig hensat til et andet kontinent. Påvirkningen af kulturer fra mange forskellige verdenshjørner, er dog ikke noget nyt fænomen, der er opstået med indvandring fra de tidligere franske kolonier i Mellemøsten, Asien og Afrika.

Marseille er således en af Europas ældste byer, der oprindeligt blev grundlagt af grækerne omkring år 600 f.v.t. I tidens løb har talrige folkeslag kæmpet om herredømmet over byen på grund af den strategisk gode placering ved Côte d’Azure. Takket være havnen har Marseille således altid været en vigtig indgangsport til Frankrig, både i forhold til de nærmeste nabolande og fjerne lande. Særligt med åbningen af Suezkanalen i 1869 fik Marseille en afgørende betydning for Frankrig som forbindelsesled til Afrika, Mellemøsten og Sydøstasien.

Nu til dags kan over en tredjedel af befolkningen i Marseille spore deres aner tilbage til Italien. Derudover har Marseille de næststørste korsikanske og armenske befolkningsgrupper i Frankrig. Derudover rummer byen blandt andet også tyrkiske, kinesiske og vietnamesiske mindretal.

Et kulturelt løft

Blandt rejsemålene på Den Franske Riviera har Marseille i mange år stået i skyggen af byer som Nice, Cannes og St. Tropez. Vælger du i stedet til Marseille, kan du dog ligeledes nyde godt at mere end 300 solskinsdage om året. Du vil desuden opdage at den charmerende gamle havn, Vieux Port, og den smukke  Basilique Notre Dame de la Garde ikke er det eneste, der er at se og opleve i Marseille.

De historiske seværdigheder er således ikke den eneste grund til, at du skal rejse hertil. I forbindelse med at Marseille i 2013 havde status af europæisk kulturby fik byen således en række nye arkitektoniske perler og forbedringer i byrummet til glæde for både lokale og besøgende. Netop Vieux Port fik for eksempel nyt liv med bedre forhold for fodgængere og flere små pavilloner til butikker eller udstillinger. Det kan også varmt anbefales at gå helt hen til havneudløbet for at besøge MuCEM – Museum for civilisationer i Europa og Middelhavsområdet. Museet, som ligeledes resultatet af byens opgradering i forbindelse med kulturåret, er det første nationale museum uden for Paris. Hvis du ikke blot vil beundre bygningens arkitektur udefra, kan du bruge lang tid på at udforske de spændende udstillinger indenfor.

Når du efter en dag fyldt med spændende sightseeing i Marseille, kan du passende slutte af med et måltid på en af byens utallige gode restauranter. Her finder du retter fra næsten alle vedenshjørner, men især Marseilles berømte fiskesuppe bouillabaisse er en delikatesse, du ikke bør gå glip af.

Læs mere om Marseille

Rejsemål i Provence og Côte d'Azur

Find rejsen til Provence og Côte d'Azur her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér