Nice lufthavn

Lufthavnen ligger på Middelhavskysten tæt på den berømte Promenade des Anglais. Lufthavnen består af to terminaler, som tager imod besøgende til Provence og den franske riviera. Feriegæster flokkes til Nice i sommermånederne, og lufthavnen i Nice oplever det højeste antal af passagerer mellem april og oktober. Lufthavnen betjener over 10 millioner passagerer om året og ligger 7 km sydvest for byens centrum. Lufthavnen har forbindelser til omkring 100 internationale destinationer, og både Air France og EasyJet er blandt de vigtigste flyselskaber i lufthavnen.

Lufthavnen i Nice tager også imod besøgende til Monaco, St. Tropez, Antibes, samt andre destinationer i Provence. I Nice finder man en traditionel fransk charme rig på kulturelle oplevelser og historisk arkitektur, især langs Promenade des Anglais og omkring den gamle havn, som for eksempel Notre Dame du Port. Man bør heller ikke gå glip af den familievenlige sandstrand, liggestolene og vandcyklerne på Neptune Beach.

Lufthavnen har to terminaler, der er forbundet af shuttle-busser. Shuttle-busserne forbinder også parkeringspladserne med terminalerne. Der er pengeautomater i begge terminaler, samt vekselkontorer og bank-faciliteter. Der findes også restauranter, cafeer og barer i begge terminaler. Desuden vil du kunne finde en række kiosker og toldfri butikker på forskellige steder i lufthavnen. Yderligere faciliteter omfatter et apotek, et lægecenter og læger på vagt. I terminal 1 kan man benytte computere med internetadgang, mens der er trådløst internet over hele lufthavnen. Der er rigelige muligheder for shopping og restaurantbesøg, og omkring Schengen Lounge og International Lounge finder man desuden et væld af toldfrie butikker.

Du kan finde flere informationer om Nice lufthavn, og se afgangs- og ankomsttider på lufthavnens egen hjemmeside. Lufthavnens officielle navn er Aéroport Nice Cote d'Azur og lufthavnskoden er NCE.

Skal du rejse til det sydlige Frankrig, så kan det også betale sig at sammenligne priser for fly til Marseille lufthavn.

Transport til og fra lufthavnen

Nice lufthavn er placeret syv kilometer vest for Nices bymidte, og er den mest populære destination for rejsende, der vil til Côte d'Azur. Lufthavnen ligger tæt på motorvej A8, og mange langtursbusser gør stop i lufthavnen blandt andet på vej til Marseille og Genova. Der findes togforbindelse mellem lufthavnen og Nice samt andre regionale destinationer. Det er desuden nemt at tage en taxi til byen, og nogle hoteller har også deres egne lufthavnsbusser, som transporterer passagerer fra lufthavnen til deres hoteller i Nice.

Billeje 

Billeje i Nice lufthavn giver dig mulighed for at komme billigt, nemt og hurtigt videre på din rejse, enten til Nice by eller til andre attraktive steder i det sydlige Frankrig, der byder på et væld af attraktive seværdigheder og oplevelser. Biludlejning i Nice lufthavn er ideelt for rejsende, der vil kunne rejse rundt langs Azur-kysten på egen hånd og opleve de fantastiske landskaber og den charmerende atmosfære i området omkring Nice, eller som vil have muligheden for at tage på endnu længere ekskursioner i det sydfranske med stor grad af fleksibilitet og personlig frihed.

Rejser til Nice

Lever byen op til navnet? – Spørger du enhver der har besøgt byen vil de nok svare ”Jah for pokker, er du gal!” – for Nice, er bare nice. Den godt 400.000 indbyggerrige storby Nice er det næst mest besøgte rejsemål i Frankrig kun overgået af kærlighedens by, Paris. Byen har haft en enorm påvirkning af at ligge tæt på grænsen imellem Frankrig og Italien. Værende en tidligere italiensk by viser dette sig også på kulturen både kulinarisk og arkitektonisk, men på så mange andre niveauer som skal opleves før det kan forstås fuldt ud. Den populære by bærer et image af at være yderst tjekket, og en nærmest pseudo forfalden stil. Med sine mange ældre bygninger ligner en gammel og forfalden bunke murbrokker, men synet bedrager. For under det første indtryk ligger der sig en velgennemtænkt og yderst moderne image af at være antik. Bylivet er fænomenalt og hvis man ikke finder en festlig stemning her, så ”kan man ikke se skoven for bare træer” som de smukke ordsprog siger.

Nice ligger i det naturskønne Baie des Anges og er en central by på den berømte franske riviera. Nice er en populær destination, der tiltrækker mange besøgende på grund af sin interessante historie og sin naturlige skønhed. Interessante seværdigheder inkluderer den russisk-ortodokse katedral, Sainte Reparate-kirken, Museet for Finere Kunst og det årlige karneval. I juli kan man både opleve jazz-festivalen samt måneskinskoncerterne, Les Nuits Musicales.

Hos Escapeaway finder du et stort udvalg af rejser til Nice hvor du bor på håndplukkede hoteller der alle har gode anmeldelser og minimum 4 ud af 5. Du kan også vælge at kombinere en storbyferie i Nice med afslapning på et af de mange skønne hideaways hoteller som ligger i landlige omgivelser. Bestiller du en rejse med fly og hotel, og evt. en billig transfer tur / retur fra lufthavnen eller måske en billig lejebil, ja så er du dækket af loven om pakkerejser og naturligvis også sikret da vi hos Escapeaway har tegnet rejsegaranti.

Nice er en gammel havneby og er i dag præget af båder og strandstole med sol-slikkende skønheder så langt øjet rækker. - få mere inspiration til din ferie, se alle rejser til Nice 

>> Læs mere om lufthavne