Rejser til Rayol-Canadel-sur-Mer

Rayol-Canadel-sur-Mer bestod oprindeligt af to små landsbyer, Le Rayol og Le Candel, som med tiden er vokset sammen. Helt hvor grænsen oprindeligt gik er svært at fornemme, da hele området er utroligt frodigt. Træer og høje buske ligger således som et grønt tæppe hen over bjergskråningen og gemmer næsten byen.

Kommer du kørende ad kystvejen, kan du derfor næsten nå at passere gennem byen, før du rigtig opdager, at den er der. Kigger du fra et udsigtpunkt ned mod havet, vil du dog se, at der faktisk stikker talrige røde tegltage op mellem alt det grønne. En traditionel landsby med et veldefineret, afgrænset centrum, finder du dog ikke. I den østlige del af byen, Le Rayol, finder du ikke desto mindre en lille samling af butikker og spisesteder inklusiv et mini-marked og en bager.

Ved begge dele af Rayol-Canadel-sur-Mer kan du nyde det krystalklare hav fra små sandstrande. De ligger indrammet af skovklædte klippefremspring, som giver læ mod den fremherskende vestenvind. Udover den fredelige atmosfære, det dejlige klima, strandene og de smukke udsigter over havet, rejser folk til Rayol-Canadel-sur-Mer fra nær og fjern for at besøge den flotte have Domaine du Rayol. Denne smukke botaniske have i byens østlige kant inkluderer planter fra flere botaniske regioner i verden, herunder naturligvis middelhavsregionen. Der er en afmærket, omkring 2 kilometer lang sti, som fører dig rundt i haven.

På en rejse til Rayol-Canadel-sur-Mer føles det som om, du har fundet et lille isoleret ferieparadis. Takket være kystvejen, passerer gennem byen, har du dog samtidig masser af muligheder for at udforske andre dele af rivieraen. På under en halv time kan du for eksempel køre op ad kysten til de fashionable badeby Saint-Tropez. Det er dog ikke sikkert, at du når så langt. Undervejs passerer du nemlig adskillige små, hyggelige kystbyer og tillokkende strande.

Find en rejse til Rayol-Canadel-sur-Mer

Vi er specialister i at håndplukke de hoteller og ferieboliger, som giver dig perfekte rammer om en uforglemmelig rejse til Rayol-Canadel-sur-Mer. Dem har vi samlet i søgemaskinen her på siden. I den kan du også med få klik booke en flybillet til en af de nærmeste lufthavne. Der er naturligvis flest forbindelser, hvis du er fleksibel med afrejsedato og lufthavn. Men du kan selv vælge om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af rejsen, anbefaler vi, at du supplerer med en lejebil. Når du bestiller en samlet pakkerejse, er den dækket af rejsegaranti. Sådan er en rejse med Escapeaway.

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Rayol-Canadel-sur-Mer