Hideaways og boutique-hoteller i Saint-Raphael

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel i Saint-Raphael lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel i Saint-Raphael når ferien skal have et ekstra krydderi.

Saint-Raphaël er en kystby på den Franske Riviera, Côte d’Azur, beliggende omtrent midt mellem Cannes og St. Tropez. Byen, der har omkring 35.000 indbyggere, er som rejsemål mest kendt for sin smukke strand og stemningsfulde marina. Herfra kan du nemt spadsere op i det gamle centrums smalle gader, hvor du finder et væld af spændende butikker og restauranter.

Mellem bjerge og hav

Det glitrende middelhav er naturligvis næsten uimodståeligt, når man rejser til den Franske Riviera. I Saint-Raphael har du dog også et glimrende udgangspunkt for at udforske Massif de l'Esterel. Denne lave bjergkæde, som består af en vulkansk bjergart med et betagende rustrødt skær, byder på masser af muligheder for vandreture og mountainbiking, hvis du trænger til lidt afveksling fra by- og strandlivet i Saint-Raphaël. Heroppe er ruter for alle niveauer og i alle længder.

Udover bjergenes skønne natur finder du lidt inde i baglandet også en perlerække af landsbyer, der måske nok er mindre  end byerne nede ved kysten, men alligevel er værd at slentre en tur rundt i. Det kan desuden varmt anbefales at besøge den charmerende naboby, Fréjus, onsdag eller lørdag morgen, når der er markedsdag i den gamle bymidte.

Er det en aktiv ferie, du ønsker, kan du tæt ved Saint-Raphael eventuelt også tage en runde golf på en af de 18- og 9-hullers baner tæt ved byen, hvor du kan spille med flotte udsigter over Middelhavet. Ligeledes er der i dette område også rig mulighed for at tage på dykkerture, rideture og klatre, hvis der skal lidt mere adrenalin til. Rejser du til Saint-Raphaël med børn, er det afslappende strandliv sikkert heller ikke det eneste I vil bruge ferien på. Både i og omkring byen er der således masser af familievenlige attraktioner, som inkluderer forskellige former for vandsport, mini-golf og zoo.

Hyggelige restauranter og festivaler

Efter en dag brugt på stranden, i baglandets bjerge eller med udforskning af byens attraktioner og seværdigheder, er det ikke slut med uforglemmelige ferieoplevelser. Når solen går på hæld, kan du nemlig glæde dig til at nyde de lækre provencalske specialiteter på en af byens  hyggelige restauranter. Ikke overraskende er der et godt udvalg af fiskerestauranter, men her er noget for alle smage. Bagefter kan du prøve lykken i kasinoet eller eventuelt blot slentre en tur i den gamlebydel, nede langs marinaen eller i den den nye park tæt ved vandet, hvor der om sommeren ofte er live musik. Der afholdes adskillige festivaler i løbet af året såsom jazzfestivalen i begyndelsen af juni eller lysfestivalen i december, hvor flere af byens mest markante seværdigheder oplyses.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Saint-Raphael være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hideaways i Saint-Raphael