Best Western PLUS Hotel Montfleuri




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Hvis din næste ferie går til Den Franske Riviera, og du gerne vil bo i hyggelige omgivelser i den nordlige del af Saint-Tropez bugten, så bør du overveje Best Western Hotel Montfleuri. Hotellet har en god beliggenhed tæt ved havet og i gåafstand fra Sainte-Maximes hyggelige centrum.
Best Western Hotel Montfleuri er et lille, hyggeligt hotel, der tilbyder swimmingpool, solterrasse og en lille have, hvor du kan slappe af og nyde solen på de varme sommerdage. Du kan vælge opholdet med og uden morgenmad, og hotellet ligger i gåafstand fra Sainte-Maximes havn og den populære sandstrand i centrum. Rejser du med børn, kan jeg også anbefale en dag i badelandet, ”Aqualand Sainte-Maxime”, ca. 4 km herfra, hvor der er mange sjove vandrutsjebaner.
Best Western Hotel Montfleuri har en hyggelig restaurant med en udendørs terrasse, hvor du kan nyde et måltid mad på dage, hvor du gerne vil ”spise hjemme”. I centrum af Sainte-Maxime finder du dog et stort udvalg af restauranter og caféer, så du har gode muligheder for at udforske det provencalske køkken, hvis du bor på Best Western Hotel Montfleuri på din næste ferie på Den Franske Riviera.
Derfor skal du vælge Best Western PLUS Hotel Montfleuri
- Nærmeste lufthavn: 55 km
- Nærmeste strand: ca. 900 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Godt at vide
Kun få af værelserne har balkon eller terrasse.
Hotellet ligger kun 100 m fra havet, men du har ca. 900 m til den nærmeste badestrand.
Familieværelser er større end almindelige dobbeltværelser og har dobbeltseng samt en sovesofa til opredninger.