Rejser til Vence

Provence og den franske riviera har mange perler, og en af dem er hyggelige Vence, som ligger højt bag Côte d'Azur's travle kyst og lokker med sin gamle middelalder-bykerne, markeder og mange butikker og restauranter. Book din rejse til Provence med Escapeaway i dag!

Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Vence og andre rejsemål i Provence hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse.

Udenfor den gamle bydel udfolder hverdags-livet i Vence sig med skiftende markeder på den centrale plads Place du Grand-Jardin. Hver formiddag kan du købe frugt, grønt og blomster og hver onsdag kan du købe bøger tage på loppemarked. På samme plads spiller børnene bold, og mændene mødes til et spil pétanque.

Se det gamle rådhus og byens domkirke

Se byens rådhus fra 1908 som ligger på den samme lille plads som den lille domkirke, der oprindeligt kan dateres helt tilbage til det 11.årh. I dag er domkirken ombygget og udvidet adskillige gange og du kan se interiør fra mange forskellige epoker inde i kirken, bl.a. Chagall's glasmosaik i dåbskapellet. Der findes et mylder af små butikker samt utallige restauranter og caféer på de små pittoreske pladser og i de smalle gader. Der er noget for enhver smag og pengepung.

Oplev den gamle bydel og Matisse-kapellet

Vence er en gammel by, hvis historie går helt tilbage til romertiden og hvis gamle bykerne er fra Middelalderen. Se den gamle bymur som er yderst velbevaret, samt de mange gamle, skæve huse i de små snævre og snoede gader inden for bymuren. Start din tur i Vences gamle bydel med at gå ind via den smukke Place Peyra. Denne plads var tidligere byens mest centrale, hvor indbyggerne mødtes til marked og ved vigtige lejligheder. Det var også her man kappede hovederne af synderne, som skulle henrettes!

Et absolut must inden du forlader Vence er La Chapelle du Rosaire, der også er kendt som "Matisse-kapellet", fordi den store kunstner fik frie hænder til at indrette og dekorere det. Han anså selv kapellet som et af sine hovedværker, og selv om man på Matisse-museet i Nice kan se skitserne til mange af udsmykningerne i kapellet, er det en helt anden oplevelse at se det samlede værk i virkeligheden.

Et godt udgangspunkt

I Vence har du et godt udgangspunkt for en vellykket ferie i regionen Provence, uanset om du lægger vægt på de mange kulturelle oplevelser der findes i området, vin og gastronomi, eller aktiv ferie med cykel- og vandreture i naturen. Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt håndplukkede og udvalgte hoteller i Vence med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Simpelt og fleksibelt - sådan er en ferie med Escapeaway.

>> Læs også om rejser til Nice her
>> Læs om ferieboliger i Provence her

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Vence

Hvad siger gæsterne i Vence?

9,6
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser