Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Cannes
Filmfestival, champagne og fest - alt forenes i Cannes på Den Franske Riviera. Kom og oplev atmosfæren på de statelige hoteller ud til strandpromenaden, eller nyd festlighederne fra en solstol på stranden. Book din rejse til Cannes med Escapeaway i dag!
Byen Cannes er en af de mest kendte byer i Frankrig. Cannes ligger på den Franske riviera, sammen med byer som Nice og Monaco. Der bor ca. 70.000 mennesker i Cannes, men der er flere turister i byen end indbyggere. Rejser til Cannes er specielt populære i forbindelse med Cannes filmfestivalen, som bliver holdt hvert år og tiltrækker de største filmstjerner fra hele verden, men middelhavsbyen kan også byde på meget andet som for eksempel shopping i verdensklasse, dejlige strande og mange gode muligheder for interessante og underholdende udflugter i området.
Når der er brug for lidt afveksling fra sol og strand, er der rig mulighed for at bruge lidt tid på bylivet. Ud over alle de store mærkevarebutikker, kan det anbefales at se nærmere på butiksgaden Rue Hoche, hvor man foruden mange butikker af forskellig slags også kan finde Galleries Lafayette og Monoprix. Det er også her i Cannes' gamle bydele små krogede gader, at der kan findes mange hyggelige restauranter.
Vil man se nærmere på nogle af de andre byer ved kysten, kan det være en god idé at tage toget, så man slipper for trafikken og ikke skal bruge tid på at finde en parkeringsplads. Her er der endnu flere spændende butikker at besøge for ikke at tale om de verdenskendte muséer i området.
Når man rejser til Cannes, kan en dagstur til øerne Île Saint Marguerite eller Île Saint-Honorat også anbefales. Sejlturen tager kun omkring 20 minutter og det kan være en dejlig afveksling fra bylivet at komme ud på havet og mærke havbrisen. Der er ikke mulighed for overnatning på øerne, og det anbefales, at man selv køber ind til en picnic på forhånd eller i kiosken på kajen.
Langs hele den verdensberømte strandpomenade, La Croissette, ligger det ene strandetablissement efter det andet, mange af dem med restauranter af høj kvalitet side om side med udlejning af solstole og parasoller (husk at det kan være en god idé at reservere sin plads på stranden fra den ene dag til den anden i den travleste højsæson). Foretrækker man et ophold på en offentlig strand frem for en af de private, eller skal man bare have en hurtig dukkert, kan det anbefales at finde Plage Ecrin modsat byen, imod Palm Beach Casino og efter den nye havn (Port Pierre Canto). Her er der nemlig fin sandstrand og fri adgang.
Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Cannes og andre rejsemål i Provence hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Du kan vælge at bestille en pakkerejse inkl. hotelophold, flyrejse og lejebil eller transfer t/r fra lufthavnen, eller blot booke dit hotel hos Escapeaway hvis du selv vil arrangere din rejse til Cannes. Du finder mere information om alle rejser i søgemaskinen, her kan du også se flyafgange og tider fra lufthavne som f.eks. København, Billund, Aalborg og Hamborg lufthavn. Vi tilbyder afrejse dagligt året rundt og du bestemmer selv i hvor mange dage du vil holde ferie da vi har valgfri afrejsedato og rejselængde på alle rejserne til Provence.
>> Læs også om rejser til Saint-Tropez
>> Læs mere om kulturrejser til Provence
Mere Om
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Cannes
Billeder fra Cannes