Maison Pic





Officiel kategori





Vores vurdering

Hvis du er en foodie, så er Frankrig en af de bedre destinationer at besøge. Landet har gennem tiden leveret nogle af vores mest klassiske opskrifter, og selvom tradition stadig er nøgleordet i det franske køkken, så dukker flere og flere innovative kokke op. En af disse er Anne-Sophie Pic, Frankrigs mest berømte kvindelige kok. På hendes restaurant, Anne-Sophie Pic - Le Restaurant, der også er hotellets restaurant, kan du smage hendes franske kreationer. I 2020 blev restauranten tildelt hele 3 stjerner af Michelin-guiden, og en middag her vil du sent glemme. Velkommen til Rhône-dalen og Maison Pic.
Udkanten af Valence i Rhône-dalen kan virke som et mærkeligt, måske ligefrem kedeligt, sted at etablere en velrenommeret restaurant. Valence er primært kendt for at være et stop på vejen for højhastighedstoget, der kører passagerer fra London, Paris og Lyon ned mod den franske kyst om sommeren. Men selvom Valence måske ikke står øverst på listen over steder at besøge, så fortvivl ikke - her kommer du nemlig for den delikate mad. Lad dig heller ikke narre af hotellets brune facade - indenfor væggene bydes du nemlig velkommen i et moderne og sofistikeret hotel. Et perfekt sted at trække sig tilbage efter en lang og velsmagende oplevelse på Michelin-restauranten.
En lille oase i Valence
Indretningen på hotellet viser fint familiens kulinariske arv. Et stort glasbord dækket af årtier med Michelin-guides står centralt placeret på hotellet, og er et bevis for, at Anne-Sophie ikke har været den eneste i familien med stor passion og lidenskab for madlavning. Hvis du går gennem hotellet, kommer du ud til den nøje planlagte have, en lille oase med terrasse, smukke planter og rislende vand. Her kan du nyde roen, inden du begiver dig ud på eventyr.
Michelin-restaurant og budgetvenlige alternativer
Maden er naturligvis i fokus på Maison Pic, og Michelin-restauranten serverer en fest af smage fra hele verden. Innovation, kreativitet og tradition er nøgleordene. Menuen starter fra 170,- euro per person eksklusiv drikkevarer (vi tager forbehold for prisændringer fra hotellets side) og her kræves bordreservation. Men Anne-Sophie driver flere restauranter i Valence, og den nye bistro André serverer mere budgetvenlige alternativer - selvfølgelig også med høj standard. Der er også de 2 caféer L’Epicerie og Daily Pic med endnu mere prisvenlige menukort. Uanset budget findes her altså noget for alle foodies.
Derfor skal du vælge Maison Pic
- Gode madoplevelser er en prioritet på din ferie
- Du vil spise på en 3-stjernet Michelin-restaurant
- ... der drives af Frankrigs mest berømte kvindelige kok, Anne-Sophie Pic
- Du kan være i transit fra Paris eller Lyon og have en oplevelse på vejen
- Du vil bo i moderne og hyggelige værelser
Godt at vide om Maison Pic
Vi anbefaler, at du har bil under opholdet, så du nemt kan komme til og fra hotellet samt være i stand til at tage på udflugter. Hotellet har gratis parkering og ladestation til elbil. Højhastighedstoget standser dog også i Valence. Hotellet har gratis Wi-Fi. Receptionen er åben hele døgnet. Det er muligt at bestille massage mod betaling på hotellet. Bordreservation på Michelin-restauranten er et must og skal foretages i god tid. Morgenmadsbuffet serveres mellem kl. 07:00-11:00.
Derfor skal du vælge Maison Pic
- Nærmeste lufthavn: 84 km
- Afstand til havet: ca. 170 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter