Escapeaway official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Anavyssos

Anavyssos ligger ved Attika-halvøens længste strand omkring 45 kilometer centrum af Athen. Sammenlignet med Grækenlands pulserende hovedstad hersker der en mere tilbagelænet atmosfære i Anavyssos, som er en populær ferieby. Byen ligger i bakkerne på vej ned mod Kap Sounion, der kendt for det velbevarede Poseidontempel. Det er et oplagt udflugtsmål, når du trænger til et afbræk fra det afslappende strandliv.

Bugten i den sydlige ende af Anavyssos er populær blandt windsurfere. Området er ligeledes et yndet rejsemål blandt fritidsdykkere. Rejser du med børn, er det klare, lave vand her også perfekt til snorkling og andre former for vandsport. Langs med byen vest for denne brede bugt finder du desuden adskillige mindre badevige, hvor du kan nyde det indbydende hav og den gavmilde middelhavssol.

Anavyssos har omkring 6.000 faste indbyggere, men om sommeren tredobles befolkningstallet. I højsæsonen er der således normalt masser af liv nede langs havet. Men ellers består Anavyssos mest af fredelige boligkvarterer uden et veldefineret centrum. I årenes løb er mange af den nærliggende hovedstads indbyggere flyttet hertil og har bygget huse på bakkeskråningerne med udsigt over det azurblå hav. Byen har derfor et fornuftigt udvalg af både gode restauranter, barer og indkøbsmuligheder. Især langs hovedgaderne og nede nær strandene. Du behøver med andre ord ikke bevæge dig uden for Anavyssos, hvis du bare trænger til en afslappende ferie. 

Strande og templer

Det vil dog være en skam at rejse til Anavyssos uden at opleve nogle af græske fastlands største seværdigheder, som ligger lige i nærheden. Er du bare den mindste smule interesseret i den græske oldtid, bør du for eksempel sætte en dag af til Athen. Der er ganske vist meget mere at se og opleve i den græske hovedstad end du kan nå på en enkelt dag. Men en udflugt er en god mulighed for at besøge Akropolis med det berømte Parthenon og eventuelt udforske byens spændende markeder og butikker.

I stedet for at tage nordpå til Athen kan du på rejsen til Anavyssos også nemt lave en udflugt længere nede langs kysten mod halvøens spids, Kap Sounion. Nyd udsigten oppe fra de store Poseidontempel og tag bagefter en forfriskende dukkert fra den skønne, børnevenlige strand nedenfor. Den er bare én af adskillige gode badestrande, du passerer på vejen mellem Anavyssos og halvøens spids.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Anavyssos