
Velkommen til
Villa Violetta


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Villa Violetta er, efter min mening, et af de bedste hideaway til børnefamilien på Korfu. Her får du et traditionelt og hyggeligt lejligheds hotel der ligger tilbagetrukket og alligevel i nem gangafstand fra feriebyen Archavi. Da jeg besøger Villa Violetta og går ind igennem den lille, sorte smedejernsport, er mit førstehåndsindtryk, at det her minder lidt om en traditionel, spansk hacienda: De hvide bygninger med de røde tegltage og karakteristiske, runde buer ved døre og indgange er omkranset af den frodige have, der udgør en lille oase med palmer og blomsterkrukker omkring pool-området.
Hvor der er hjerterum, er der husrum
Jeg bliver budt hjerteligt velkommen af Violetta og Efi, og et par meget glade, små hunde, som følger i hælene på Violetta, hvor end hun går hen. Familien bor selv på matriklen og har haft glade feriegæster på besøg i mere end 30 år. Ingen tvivl om at her er der både hjerterum og husrum.
På rundvisningen bemærker jeg især det familiære islæt her på Villa Violetta. Her sidder man og hygger sig på terrassen eller balkonen, mens døren til lejligheden står åben, børnene kan løbe ud og ind i den aflukkede have, og vasketøjet hænger til tørre nede blandt appelsintræerne.
Det skinner tydeligt igennem, at familien ønsker, at du her får mere end blot en feriebolig. Her er en rar og familiær atmosfære med en god portion hjertelig hygge.
Efi og Violetta, som er mor og datter, ligger hjerte og sjæl i, at deres gæster har en god ferie, og at alle har det godt. Da jeg får rodet lidt rundt i navnene på hvem af dem, der er mor og datter, så griner de blot hjerteligt og siger: ’Pyt – her er vi alligevel alle én stor familie': ) Det er lige præcis den fornemmelse, der skinner igennem på Villa Violetta.
Swimmingpool, palmer, have og legeplads
Pool-området er det naturlige samlingspunkt. Her finder du de klassiske solsenge og parasoller, hvor mor og far kan sidde og slappe af og holde øje med børnene. I swimmingpoolen er der en separat afdeling til de yngste gæster og god plads til, at de større børn kan boltre sig.
I haven finder du en lille legeplads med en lille rutsjebane, en vippe og sjove lamper, der ligner svampe. Her der god plads til at lege eller lave andre udendørs aktiviteter, så tag gerne lidt remedier med hjemmefra til f.eks. at spille ’beach volley’ eller andet ’udendørs sjov’.
Fru Violetta kokkererer til sine gæster
... morgen, middag og aften
På Villa Violetta har du kontinental, græsk morgenmad inkluderet i dit ophold, og det er det jeg vil kalde for ’småt men godt’. Du kan naturligvis også vælge selv at lave din morgenmad i lejligheden.
Restauranten ligger ved siden af pool-området (fungerer også som frokost/snack-bar i løbet af dagen), og her serveres også aftensmad fra menukortet (lille udvalg), hvis du en dag skulle trænge til en fridag fra madlavningen i din lejlighed. Kort sagt, her er alt hvad du behøver for at kunne slappe af og bare tænke på dig selv og dine.
Ja, Violetta står naturligvis selv i køkkenet og laver mad til sine gæster morgen, middag og aften…og hun bliver særligt glad, når der er efterspørgsel på de traditionelle, græske retter, som er hendes specialitet.
Derfor skal du vælge Villa Violetta
- Her er der god plads til hygge med familien
- Fint pool-område og dejlig have i hjertet af matriklen
- Du kan lave mad i din lejlighed eller benytte restauranten, når du har lyst
- Du har alt indenfor gåafstand: hav, strand og feriebyen Acharavi
- Det er nemt at komme til indkøbsmuligheder og busstoppested
- Du kan nemt parkere din lejebil på parkeringspladsen
Godt at vide om Villa Violetta
Det er nemt at gå de ca. 20 min ned til stranden, og vejen dertil går først igennem det stille område omkring Villa Violetta, hvorefter du skal krydse hovedvejen og så fortsætter du igen ad de mindre veje ned til strand og vand. Der ligger flere restauranter langs stranden, hvor du kan leje solsenge og parasoller.
Lejlighederne er hyggelige og lidt gammeldags, her kan du forvente hjemlig stemning (vi elsker atmosfæren her), dog uden så mange nymodens faciliteter (derfor de to officielle stjerner). Men her er det meste du har brug for - derfor har vi valgt at kategorisere Villa Violetta under rejsetemaet "Godt og billigt".
Korfu er velsignet med et varmt og nærmest subtropisk klima, hvilket resulterer i et skønt og frodigt landskab. Sommeren er dejlig lang, og varer fra marts til november, hvorefter der følger 3 måneder med tiltrængt regn. Det sker, at der kommer lidt nedbør i sommermånederne, typisk fra slutningen af september, hvilket oftest er overstået med en byge eller to.
Den forholdsvis høje fugtighed medfører ofte besøg af myg, specielt omkring solnedgangstid. Det er en god idé at købe en myggecreme på det lokale apotek, og have den liggende i tasken, klar til brug.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
De 12 lejligheder ligger fordelt på to etager. Indretningen er simpel og hjemlig med lyse vægge og gulv-til-loft-gardiner kombineret med træelementer. Her er flisegulv og skabslåger i træ i det lille køkken, hvilket giver lidt en ’sommerhus-stemning’, og så er her kælet for de små detaljer som blomsterbilleder på væggene og små krukker og beholdere med blomstermotiver på. Violetta holder (også) et vågent øje med rengøringen, og der bliver gjort rent som i hendes eget hjem. Det er bestemt et plus.
Lejlighederne er indrettet med:
Dobbeltseng eller to adskilte senge samt badeværelse med brus eller kar. Det lille køkken i lejlighederne har et spisebord, elkedel, to kogeplader og miniovn samt køleskab og ellers det mest nødvendige, hvilket er meget typisk for køkkener i græske ferielejligheder.
Det betyder, at her er et mindre udvalg af bestik, tallerkener og glas, men altid så det passer til det antal personer, som bor i lejlighederne naturligvis. Alle lejligheder har egen terrasse eller balkon med bord og stole og med udsigt til haven.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Violetta. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Tekøkken
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Acharavi
491 00 Acharavi
Koordinater
Breddegrad: 39.78732661
Længdegrad: 19.81601071
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 1.7 km
Nærmeste by ca. 0 m
Afstand til centrum ca. 800 m
Nærmeste større by ca. 37 m
Den større ferie by Acharavi ca. 1 km vis på kort
Apraos-stranden (småstensstrand) ca. 9 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Lena Mare Boutique Hotel
9,2
Fremragende
Lena Mare er et lille gemmested nær kystbyen Acharavi på Korfus frodige, nordlige del. Her bor du i værelser el. lejligheder i gåafstand fra hav og by. Vælg Lena Mare, hvis du ønsker personlig service og en hjemlig atmosfære.

Acharavi Beach Hotel
9,3
Fremragende
Et strandnært hotel i Acharavi på det nordlige Korfu med et stort poolområde, restauranter og masser af plads til hele familien. Slap af i en liggestol, leg på legepladsen, besøg motionsrummet eller få en massage i spaen.