Escapeaway official logo
Besøg den dejlige græske ø, Kos, og den hyggelige havn i Kos by

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Kos by

Kos by er omdrejningspunkt og det mest populære rejsemål på den lille ø Kos. Det er her færger fra fastlandet samt talrige andre græske øer lægger til. Her du finder den lille øs mest kosmopolitiske stemning med stribevis af hyggelige restauranter langs havnefronten og pulserende cocktailbarer oppe i de smalle gader. I centrum finder du også et væld af butikker med alt fra billige souvenirs til eksklusivt modetøj.

Sprudlende byliv med strande inden for gåafstand

På begge sider af det livlige havneområde kan du slappe af indbydende strande og nyde udsigten over det tyrkisblå Ægæerhav mod Bodrumhalvøen. De bredeste sandstrande finder du middelbart nord for havnen, hvor der også er masser af vandsportsaktiviteter at give sig i kast med. Der er midt på sommeren masser af liv på de mest bynære strande, men har du en dag lyst til en lidt mere fredelig dag ved vandet, kan du blot søge længere ud langs kysten til for eksempel Psalidi.

Udvalget af spisesteder er stort i Kos by. Det kan som sædvanlig betale sig at se sig lidt for og undgå de mest turistede steder, hvis du prioriterer feriens kulinariske oplevelser. Du kan både stille sulten på ouzerier, der traditionelt serverer små retter (meze) med et glas ouzo, fiskerestauranter, der nyder godt af daglige friske forsyninger, eller elegante gourmetrestauranter, som ikke er bange for at nyfortolke det græske køkken.

Et rigt natteliv i den kendte bargade, Nafklirou, og de skønne, nærliggende strande har gjort Kos by til et af øens mest populære rejsemål. Går du i dag en tur rundt i byen, vil du dog se mange beviser på, at Kos by ikke blot er en nymodens ferieby, der tiltrækker festglade unge. Her er også talrige seværdigheder, som vidner om de dybe historiske rødder, som strækker sig helt tilbage til oldtiden. På Johanniterriddernes borg fra starten af det 14. århundrede, Neratzia, kan du for eksempel ikke undgå mærke historiens vingesus.

Skal rejsen krydres med spændende sightseeing, som ikke kun begrænser sig til selve Kos by, er for eksempel Bodrum blot en kort sejltur væk. På en dagstur venter der dig mange spændende oplevelser i denne elegante, tyrkiske havneby. Gå på opdagelse i den farverige basar eller på den stemningsfulde tempelridder-borg.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Kos by