
Velkommen til
Elysium Boutique Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hvis du drømmer om en badeferie i rolige omgivelser på et godt voksenhotel i minimalistisk stil, så er Elysium Boutique Hotel et godt valg. Her bor du tæt på havet og stranden og kun få hundrede meter fra den lille hyggelige by Analipsi. Du kan nyde dagen i poolen eller lade dig forkæle i det lille SPA- og wellnesscenter, og så kan du nyde dine måltider i hotellets gode restaurant.
Elysium Boutique Hotel har en attraktiv beliggenhed ud mod havet og stranden, og hører du til dem, der holder af en morgensvømmetur inden dagens første måltid, tager det dig ikke mere end et par minutter at nå stranden. Her kan du efterfølgende slappe af til lyden af bølgerne på en liggestol i strandkanten i sivparasollens skygge. I nærheden finder du meget bekvemmeligt Bliss Beach Bar Restaurant, hvor du kan få stillet sulten og tørsten, hvis den melder sig under strandturen.
Livsnyderi under åben himmel
Hvis du ikke er til sand mellem tæerne, kan du hoppe en tur i poolen i stedet for. I det dejlige poolområde finder du nemlig en stor, indbydende pool omkranset af solsenge med tilhørende parasoller. Her kan du nyde din morgenmad eller andre af feriens måltider, hvis du har lyst, og ellers leve det søde liv og nyde ferien på din solseng med en god bog i skødet og en kølig drink fra baren. Trænger du til lidt forandring, kan du benytte stedets lille fitnesscenter eller lade dig forkæle med en behandling i SPA-afdelingen. Her kan du vælge mellem forskellige skønheds- og kropsbehandlinger, som du tilmed kan få foretaget udenfor i luksuriøse pavilloner.
Du kan vælge at bestille ophold enten med morgenmad, halvpension eller All Inclusive, så mere bekvemt kan det næsten ikke blive. På Euphoria Restaurant serveres buffet med dejlige retter fra det græske, kretensiske og internationale køkken, som du kan indtage indendørs eller udendørs på terrassen. På Bliss Beach Bar kan du slappe af og nyde din mad og drikke til behagelig musik, og her tilbydes også en særlig oste-menu til dig, der elsker den delikatesse.
Tag på oplevelse i området
Fra Elysium Boutique Hotel er der flere oplagte udflugtsmål i lokalområdet, bl.a. det lille hyggelige bycentrum i Analipsi og de traditionelle landsbyer Piskopiano og Koutouloufari. Der er heller ikke langt til dejlige Hersonissos med sine skønne sandstrande, gode butikker og livlige natteliv. Her kan du også afprøve diverse vandsportsaktiviteter som fx dykning og windsurfing. Andre oplagte udflugtsmål i nærheden er udgravningerne af Knossos-paladset, som er Kretas største seværdighed, og Malia-paladset. Strandvejen ved Analipsi er desuden ideel til vandreture med sin enestående udsigt over Hersonissos og Det Ægæiske Hav, ligesom du kan tage på gode vandreture op i bjergene.
Derfor skal du vælge Elysium Boutique Hotel:
- Her bor du med smuk udsigt til havet et stenkast fra stranden
- Hotellet er for "adults only", så du kan nyde din ferie i rolige omgivelser
- Her er et dejligt poolområde med liggestole og parasoller
- Her er restaurant og bar
- Her er fitnesscenter og SPA-afdeling
- Her er gode muligheder for udflugter i nærområdet
Godt at vide om Elysium Boutique Hotel:
Hotellet er for "adults only" med en aldersgrænse på +16 år.
Beliggenheden i et populært ferieområde gør, at støj kan forekomme, ligesom der kan være aktiviteter og underholdning på stedet.
De mindste værelser er ca. 20 m2.
Stranden består mest af grus og småsten.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotellet har 66 smagfuldt og moderne indrettede værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle har balkon eller terrasse med udsigt til enten havet eller haven.
Faciliteter på værelserne:
- Aircondition
- WiFi
- TV
- Safetyboks
- Kaffe- og tefaciliteter
- Badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Elysium Boutique Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for All Inclusive
Mulighed for privat pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Analipsi
Analipsis
Koordinater
Breddegrad: 35.335647
Længdegrad: 25.343725
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 50 m
Afstand til centrum ca. 600 m
Anissaras ca. 3.5 km vis på kort
Gouves ca. 5 km vis på kort
Hersonissos ca. 6 km vis på kort
Koutouloufari ca. 8 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Stella Village
9,5
Fremragende
Det dejlige 4-stjernede Stella Village Hotel & Resort ligger lige ud til stranden. Det anbefales til både par og børnefamilier, og opholdet er med All Inclusive.

Stella Palace Resort & Spa
9,5
Fremragende
Et stenkast fra stranden ligger det dejlige 5-stjernede hotel Stella Palace Resort & Spa. Det anbefales til både par og børnefamilier, og der er mulighed for at bestille ophold med All Inclusive.

Nana Angela Apartments
9,0
Fremragende
Et lille, familieejet lejlighedshotel tæt på stranden og byen Analipsi. Der er mulighed for at bestille ophold med morgenmad, og der er pool og restaurant på stedet.