Escapeaway official logo
Casa Delfino terrasse med havudsigt

Velkommen til

Casa Delfino Hotel

Casa Delfino morgenmad paa sengen
CAsa Delfino graesk mad

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Jeg kører fra lufthavnen i min lille lejebil – den ”brummer” på den gode måde og vi skal sammen finde Casa Delfino Hotel, der ligger i hjertet af Chania på Kreta eller blot 17 km fra lufthavnen. Alt går efter planen indtil jeg når frem til den historiske del af Chania, for her har byplanlæggeren (heldigvis) ikke haft i tankerne at tage hensyn til biler og andre 4-hjulede køretøjer. Faktisk er ni ud af 10 gader bilfrie, hvilket jeg normalt sætter stor pris på som fodgænger – men lige nu sidder jeg bag rattet.

Nu ser jeg havet og på gadeskiltet står der ”Piraeus Street” (så jeg er på rette vej), og pludselig dukker Talos-torvet op. Til min store overraskelse er der to ledige parkeringspladser. Jeg nøjes med den ene og efterlader bagagen i bilen. Hvorfor?! Jo, fordi ejeren Manthos Markantonakis har på forhånd fortalt, at gaden udenfor Hotel Casa Delfino er bilfri, næsten da, kun taxaer får lov til at passere i dagstid. Men hvis du som gæst går i receptionen og checker ind og efterlader din bilnøgle i kyndige hænder hos Manthos’ team, så sørger de for at hente og bringe din bagage fra A til B – hvilken service og god start på ferien!

Smuk, smukkere, smukkest

Mit smil bliver bredere og bredere jo tættere jeg nærmer mig Hotel Casa Delfino. Jeg elsker ganske enkelt disse gamle, autentiske herregårde opført i venetiansk stil. Det er næsten sådan, at min puls slår et ekstra slag, når mit øje fæstner sig ved smukke bygningsværker.

Desværre er jeg sent på den – skal mødes med Manthos inden længe, så jeg må have lidt tålmodighed inden jeg får mit værelse at se. Det er svært at bedømme Manthos’ alder, men han er i hvert fald yderst charmerende og behagelig. Som det hører sig til, er jeg nysgerrig efter at vide mere om historien bag Casa Delfino, hvordan det hele startede – den får jeg fra ”hestens egen mule” og er bare halvdelen sand, så er det et rigtig hideaway med en rigtig god historie.

Romantik, eventyr og en fryd for øjet

Fortællingen begynder i 1835 med Giovanni Delfino, en ridder og skibsejer fra Genova, som gjorde det til sin levevej at transportere varer frem og tilbage på Middelhavet. En fatal rejse til Syrien inklusiv en storm bidrog til, at Delfino forliste med sit skib ud for slottet Gramvousa på Kreta.

Det lykkedes Delfino at redde det mest dyrebare fra lasten, nemlig torsk, som han solgte til de lokale på landjorden - og med en god fortjeneste. Faktisk gik det så godt med salget, at Delfino sendte bud til Genova om at sende en ny ladning med torsk. Da den senere ankom, var hans hustru, Bianca, og deres børn, Petro og Margaritte, med ombord. I begyndelsen af 1840’erne købte Giovanni en stor, venetiansk herregård i hjertet af byen – heraf navnet, Casa Delfino.

Da datteren Margaritte kom i den giftemodne alder blev hun sendt med skib tilbage til Genova, hvor en ”udvalgt” brudgom ventede hende. Men der opstod en situation undervejs…ja, hun forelskede sig i skibets kaptajn, og det unge par vendte senere tilbage til Chania. Casa Delfino blev givet til Margaritte som medgift. Det lykkelige par fik intet mindre end seks børn, og alle efterfølgende generationer har boet på matriklen, hvor Casa Delfino ligger solidt placeret. Desværre led huset stor skade under 2. verdenskrig, hvor ejendommen også blev besat.

Således i 1989 gjorde Manthos Markantonakis (i øvrigt 5. generation af Delfino-slægten) det til sin mission at genskabe familiens hjem – og det har han gjort med stor kærlighed og omsorg. Så meget at Casa Delfino i dag er forvandlet til et intimt og familiært boutique-hotel, som fortsat skal være et slags hjem midt i Chanias gamle bydel – men blot for gæster og livsnydere fra hele verden.

Terrasse ”with a view”!

Jeg er faktisk i tvivl, om jeg tidligere har nydt en tagterrasse lige så meget noget andet sted i verden?! Jo, måske i New York på hotel Gansevoort i Meatpacking District. Jeg sidder her på Casa Delfinos plateau i timevis og filosoferer samtidig med, at jeg nyder den panoramiske udsigt over Chanias tage og gamle havneområde. Tal om balsam for sjælen…

Aktiviteter og faciliteter på Casa Delfino

  • En legendarisk morgenmad, som får selv den mest kræsne til at overgive sig
  • Tagterrasse med bar, solstole og jacuzzi – inkl. en meget betagende udsigt
  • Skøn og pittoresk atriumgård, perfekt til at slappe af i en blød stol i skyggen
  • Bar og lounge-område, der serverer drinks og lettere anretninger
  • SPA med hammam, større jacuzzi og forskellige kropsbehandlinger

Værd at vide om Hotel Casa Delfino

Hotel Casa Delfino ligger smukt placeret i Chanias gamle bydel. Derfor kan der forekomme ”autentiske by-lyde”, som i mine øre øger ”wow-effekten”. Det er en gammel ejendom, og således er der ikke lige linjer og standardiserede effekter. Her findes ingen lange korridorer med identiske værelser, så langt øjet rækker. Til gengæld har du en sprudlende og charmerende indretning, som fortæller og beretter om Casa Delfinos gode historie. Et rigtigt city-hideaway!

Derfor rejser jeg gerne tilbage

Chania på Kreta er faktisk en meget pittoresk og autentisk by. Selvom her findes en del turister, så har byen formået at beholde sjæl og charme. Jeg holder selv meget af at spadsere rundt i bydelene, særligt om morgenen, inden byen er helt vågnet. Specielt nyder jeg at iagttage fiskerbådene, når de anløber til havnen med dagens fangst, og jeg elsker altid at have havet på så tæt hold. På Casa Delfino får jeg ro i sjælen og jeg har skænket Delfino og Margaritte mange tanker – de føles fortsat nærværende. Og jeg er evig taknemmelig over, at Manthos tog sit historiske ansvar på sig!


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Casa Delfino har 24 yderst veludstyrede værelser, suiter og lejligheder. Stilen er inspireret af Italien, uden tvivl om det, og ellers er indretningen i et spændende orientalsk design. Alle standardværelser er indrettet med klassiske, italienske og håndlavede møbler, marmorgulve, satellit-TV med mange internationale kanaler. Desuden DVD-spiller, A/C, minibar og gratis WiFi, safetyboks – og ej at forglemme; morgenkåbe og hårtørrer.

Udover standardværelserne findes her juniorsuiter med et eller to soveværelser samt nogle luksuriøse suiter, hvor visse har balkon eller terrasse. Bemærk at lejlighederne ikke har køkkenfaciliteter.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Casa Delfino Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

9 Theofanus Street

73100 Chania

Koordinater

Breddegrad: 35.516404

Længdegrad: 24.015577

Kort og afstande

  • Agii Apostoli ca. 4.7 km vis på kort

  • Kato Stalos ca. 9 km vis på kort

  • Agia Marina ca. 10 km vis på kort

  • Platanias ca. 16 km vis på kort

  • Kretas botaniske have med smukke blomster og masser af duft. ca. 19 km vis på kort

  • Maleme ca. 19 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Civitel Akali Hotel

9,3

Fremragende

Klassisk og hyggeligt hotel midt i charmerende Chania. Her bor du godt og i gåafstand til centrum og den stemningsfyldte havn samt stranden.

region image

Frida Apartments

9,2

Fremragende

Charmerende og hyggeligt lejlighedshotel i Chania. Her bor du godt og i gåafstand til stranden samt med fantastisk udsigt over byen og havet.

region image

Kriti Hotel

9,3

Fremragende

Populært morgenmadshotel af middel standard med en god beliggenhed i Chania by, i gåafstand fra den lille bystrand og den gamle, venetianske bydel.