Escapeaway official logo
restaurant på Infinity Blue Boutique Hotel & SPA, Hersonissos

Velkommen til

Infinity Blue Boutique Hotel & SPA

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hvis du vil bo godt på et moderne hotel tæt på stranden og det livlige centrum i Hersonissos, så er hotel Infinity Blue Boutique Hotel & SPA et rigtig godt valg. Det er for "adults only", et såkaldt voksenhotel, og der er pool, en lille SPA samt restaurant på taget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over havet.

På Infinity Blue Boutique Hotel & SPA får du meget for pengene, og du er rigtigt godt placeret. Her bor du nemlig få minutters gang fra det livlige centrum i Hersonissos med caféer, restauranter og barer, og samtidig har du kun 50 meter til strandens rolige og afslappende omgivelser. 

Det uendelige blå

Som navnet antyder, afspejler Middelhavets blå farvetoner sig på Infinity Blue, hvor den gennemgående farve er holdt i rolige blå toner. Hotellet blev gennemrenoveret i 2015 og fremstår som et moderne hotel med en smagfuld indretning med enkle linjer og elementer af træ. Her giver behagelige fællesarealer dig rig mulighed for at nyde Kretas sol og varme, så du kan holde en dejlig sol- og badeferie. Foretrækker du at nyde ferien på en solseng ved poolen, kan det lade sig gøre, og du kan altid få en kølig forfriskning i den lille poolbar, når tørsten melder sig. Dine måltider kan du nyde på hotellet eller ude i byen, og hvis du vælger at spise "hjemme", så har Infinity Blue to restauranter at vælge imellem, som begge har udsigt mod havet. Sea Side Infinity Blue serverer kretensiske og internationale retter på terrassen ud mod stranden, og på taget finder du den hyggelige Rooftop Restaurant, som serverer buffet med lokale råvarer til en fantastisk udsigt over havet. Hotellets tre barer har åben fra tidlig morgen til sen aften og byder på forfriskende drinks og cocktails. Infinity Blue har også en lille SPA- og wellnessafdeling, hvor du kan gå i sauna og tyrkisk bad eller bestille en gang massage, hvis du har brug for lidt ekstra luksus og forkælelse.

På opdagelse i nærområdet

På bjergskråningen over Hersonissos ligger den lille, hyggelige landsby Koutouloufari, som bestemt er et besøg værd - særligt hvis du sætter pris på lokale, kulinariske oplevelser. Landsbyen er nemlig kendt for sine gode restauranter og tavernaer, hvor du kan smage lokale, kretensiske specialiteter. Her kan du slentre rundt på smalle stræder blandt gamle stenhuse og spise udsøgt mad i traditionelle gårdhaver overdækket med vinranker, som giver tiltrængt skygge i sommerperioden. Landsbyen ligger kun 1,5 km væk og har en flot udsigt over Hersonissos og havet. Du kan følge vejen derop eller gå op ad bjergskråningens stier blandt oliventræerne. På Infinity Blue kan du leje cykel og bil, hvis du foretrækker dette, og du gerne vil begive dig ud og opleve mere af, hvad øen har at byde på.

Derfor skal du vælge Infinity Blue Boutique Hotel & SPA:

  • Her bor du et stenkast fra stranden og det livlige centrum i Hersonissos
  • Hotellet er for "adults only" med en aldersgrænse på +18 år
  • Her er gode fællesarealer som poolområde, solterrasse og SPA
  • Du kan spise på hotellets to restauranter med udsigt til Middelhavet
  • ... eller slentre ud og benytte dig af byens mange tilbud
  • Her er tre barer, som serverer kølige drinks dagen lang.
  • Du kan leje cykel og bil på hotellet, hvis du vil ud på tur

Godt at vide om Infinity Blue Boutique Hotel & SPA:

Hotellet ligger tæt på det livlige centrum i Hersonissos, så du skal være indstillet på, at støj kan forekomme.

Strandene består hovedsageligt af groft grus og sten.

Balkonerne og terrasserne er ikke fuldt afskåret fra hinanden, så der er en smule kig ind til naboen og omvendt. Udsigten herfra er enten til hotellets omgivelser (haven, poolen og gaden) eller til havet (med hel eller delvis havudsigt).

 

 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Hotellet har 72 pænt indrettede værelser i forskellige størrelser og kategorier. Alle har balkon eller terrasse med udsigt enten til hotellets omgivelser (haven, poolen og gaden) eller til havet (med hel eller delvis havudsigt).

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • TV
  • WiFi
  • Minibar
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Safetyboks
  • Badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Infinity Blue Boutique Hotel & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for privat pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Daidalou Street 9

Hersonissos

Koordinater

Breddegrad: 35.322402

Længdegrad: 25.389044

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 50 m

  • Afstand til centrum ca. 200 m

  • Koutouloufari ca. 2.3 km vis på kort

  • Anissaras ca. 2.5 km vis på kort

  • Hersonissos ca. 3 km vis på kort

  • Analipsi ca. 5 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Alia Beach Hotel

8,6

Meget godt

Hvis du vil bo på et hotel lige ud til stranden og med mulighed for havudsigt, så bør du se nærmere på Alia Beach Hotel. Ud over en fantastisk beliggenhed har det pool, bar og restaurant.

region image

Arminda Hotel & Spa

9,4

Fremragende

Mellem byerne Hersonissos og Stalis og op til 250 meter fra stranden ligger det gode All Inclusive hotel Arminda Hotel & Spa. Det er godt til både voksne og børnefamilier.

region image

I bydelen Limenas, tæt på centrum og stranden, ligger det 3-stjernede byhotel Central Hersonissos. Det henvender sig især til unge og voksne, og du kan bestille ophold med halvpension.