Escapeaway official logo

Velkommen til

Kalyves Beach Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

På Kalyves Beach Hotel bor du godt på Krets nordkyst, blot et stenkast fra havet i den lille by Kalives. Her er det muligt at bestille All Inclusive, og du har adgang til en række faciliteter, som gør ferien ekstra bekvem og mindeværdig, blandt andet pools, restaurant og et lille wellnessområde.

Kalyves Beach Hotel ligger skønt placeret ved floden Xydas på det nordlige Kreta, lige ved havet og med De Hvide Bjerge i baggrunden. Hotellet består af to bygninger, der ligger på hver sin side af en lille vej og tilbyder lige de faciliteter, der skal til, for at badeferien skal blive ekstra behagelig.

Mellem bygningerne og stranden ligger to poolområder med pools og solterrasser - og ved en af poolerne er der også en børnepool samt en poolbar, hvor du kan bestille læskende drikke fra morgen til aften. Stranden når du nemmest via en lille bro over åen, der løber ved siden af hotellet. På stranden kan du slå dig ned i en liggestol og nyde ferielivet og tage et forfriskende dyp i det smukke Middelhav.

På Kalyves Beach Hotel er der aktiviteter for både store og små. De mindste gæster kan hygge sig på legepladsen og møde nye venner i børneklubben. Du kan selv tage en afslappende svømmetur i poolen eller få en behandling i hotellets wellnessområde med jacuzzi, sauna og motionsrum. Du kan også deltage i forskellige fitnessaktiviteter, som fx zumba, pilates og aqua-aerobic eller prøve aktiviteter til havs som dykning og snorkling.

Hotellet har en buffetrestaurant, som serverer græske og internationale retter, som du kan nyde på udendørsterrassen ud mod floden, hvor små både ligger og vugger. Indimellem er der underholdning på hotellet, som fx græske temaaftener med dans og musik, shows og børnedisko. Det er muligt at bestille All inclusive på dette hotel.

Når du bor på Kalyves Beach Hotel, kan du slentre ud i Kalives gader og torve og opleve det charmerende, lokale landsbyliv. På torvet kan du nyde en kop kaffe på en lokal kafeneion (cafe) eller nyde græske specialiteter på en taverna. Hvis du ønsker mere byliv, kommer du nemt til Chania og Rethymnon med bus (der er busstoppested nær hotellet).

Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Kalyves Beach Hotel tilbyder 100 værelser i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er indrettet i en klassisk og enkel stil med lyse farver og forskellige materialer. Det er muligt at bestille værelse med balkon eller terrasse, og eventuel udsigt over havet, på dette hotel.

Værelserne har faciliteter som TV, Wi-Fi, aircondition (slået til, afhængig af sæson) og værdiboks (mod gebyr). De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og toilet.

Bemærk, at nogle sovepladser kan være i sovesofa.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Der er Wi-Fi i alle rum (med forbehold for ændringer). Der er elevator. Turistskat betales på hotellet.

Poolen er sæsonåben mellem marts og oktober.

Adgang til wellnessområdet kan være mod betaling. Der kræves forhåndsbestillinger til massage og behandlinger.

Nogle faciliteter og deltagelse i aktiviteter kan være mod betaling og bestilles og betales på hotellet.

Det er muligt at bestille All Inclusive på dette hotel, hvilket inkluderer alle måltider fra en buffet samt udvalgte drikkevarer og snacks (med forbehold for ændringer). All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Hotellet er ikke stort, kun enkelte gæster har All Inclusive, og udvalget er begrænset. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet.

Der arrangeres lejlighedsvis aktiviteter og underholdning, så du må være forberedt på, at støj kan forekomme.

Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse.

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Kalyves Beach Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Børnepool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for All Inclusive

Indendørs pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

2 eller flere soveværelser

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Kalyves Apokoronas

73003 Kalyves

Koordinater

Breddegrad: 35.452137

Længdegrad: 24.173986

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 20 m

  • Nærmeste by ca. 17 km

  • Afstand til centrum ca. 300 m

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Kiani Beach Resort

9,2

Fremragende

Et resort med mulighed for All Inclusive med børnepool, børneklub og legeplads samt underholdning og aktiviteter for både børn og voksne. Stranden ligger i åben forbindelse med poolområdet.

region image

Sunrise Suites

9,0

Fremragende

Familievenligt lejlighedshotel med voksenpool og separat børnepool på terrassen og hotelbar ved poolen. Her bor du få minutters gang fra stranden og Kalives centrum.