Escapeaway official logo
Kapsaliana, Kreta

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Kapsaliana

Kapsaliana ligger oppe i bakkerne med flot udsigt ned over olivenlundene til Kretas nordkyst og det azurblå middelhav. Denne lille landsby blev etableret i 1600, da det nærliggende Arkadi-kloster opførte en kirke her. Siden byggede klosteret også en olivenmølle, som blev omdrejningspunkt for livet i landsbyen og beskæftigede de fleste af indbyggerne. 

Da produktionen af olivenolie til klosteret var på sit højeste havde Kapsaliana omkring 50 indbyggere. Men de gode tider varede ikke ved, og i midten af 1900-tallet blev landsbyen forladt. På grund af dens kulturhistoriske værdi og ikke mindst smukke beliggenhed lå det dog i kortene, at dette ikke var slutningen på livet i Kapsaliana. I dag er hovedparten af husene omkring den gamle olivenmølle blevet nænsomt restaureret og forvandlet til attraktive ferieboliger. Selve møllen er omdannet til et lille museum.

Landlig idyl tæt ved kysten

Rejser du til Kapsaliana, kan du se frem til en afslappende ferie i fredelige, naturskønne omgivelser. Her er du lidt på afstand af den livlige kyststrækning, men har alligevel kun 10 minutters kørsel ned til de nærmeste strande, hvis du får lyst til en dukkert i det indbydende hav. Trænger du til at røre dig, kan det dog også anbefales blot at snøre vandreskoene. Du kan for eksempel gå en tur hen til det smukke Arkadi-kloster, der har tætte historiske bånd til Kapsaliana.

Den idylliske, landlige og lidt afsides beliggenhed er ingen hindring for en oplevelsesrig ferie, når du rejser til Kapsaliana. Hvis du ikke vil nøjes med vandreture i nærområdet, vil det dog være en fordel med en bil. Så er det både nemt at tage et smut ned til stranden eller på udflugter til nogle af øens andre attraktioner. Hvis du begiver dig længere ind i det bjergrige bagland, for eksempel en tur til den romerske landsby Axos, skal du regne med lidt ekstra køretid. Når først du kommer ned til kystvejen, kan du dog nå hurtigt omkring til andre dele af Kreta. Start eventuelt med en tur til Rethymnon blot 18 kilometer væk. Der er adskillige seværdigheder i kystbyens gamle bydel, samt alle de restauranter og butikker, du kan ønske dig.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Kapsaliana

Kortvisning