Escapeaway official logo

Velkommen til

Kapsaliana Village

juniorsuite (superior) udsigt
dobbeltværelse (classic) Kapsaliana Village på Kreta

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hotel Kapsaliana Village på Kreta er uden tvivl en af mine personlige favoritter – ikke blot i Grækenland, men af alle vores hideaways. Selvom stemningen er ganske afslappet, så er intet overladt til tilfældighederne. Myron, der er ejer af Kapsaliana, har formået at skabe et moderne landsted efter alle kunstens regler, men uden at gå på kompromis med historiens vingesus.

Da jeg endelig ankommer til Kapsaliana, har det forinden været en hektisk dag. Jeg forlod Chania tidligt om morgenen for at begive mig ud på dagens eventyr med min ”chauffør” Christos. Kapsaliana er rutens sidste stop, og jeg er (desværre) yderst lækkersulten – det samme gælder vist for Christos. For at gøre en lang historie kort, så vil Kapsaliana altid være et særligt minde for mit blodsukker. Læs om en lækkerbisken ud over de sædvanlige nedenfor:

Frisklavet limonade pyntet med en kanelstang...

- i stedet for en te-ske. Tænk at der ikke skal mere til! Fra lettere døsig ved ankomsten og efter 5 min. føler både Christos og jeg selv som et par friske havørne. Det er som om, at Myron kunne se på os, at det var lige, hvad vi trængte til efter en lang dag på vejene. Normalt bryder jeg mig ikke om limonade, men den, der serveres for alle gæster ved ankomsten på Hotel Kapsaliana, smager intet mindre end himmelsk, og den er naturligvis hjemmelavet. Dine smagsløg vil kun bede om én ting; mere…

καλωσ?ρισμα? = alle er hjertelig velkomne

Med et nu velfungerende blodsukkerniveau går det pludselig op for mig, hvilket fantastisk sted, vi er havnet. Her midt i olivenoliens højborg er stemning og atmosfære til en topkarakter. Myron, der i øvrigt er arkitekt, er pavestolt af sit elskede Kapsaliana, og jeg forstår godt hvorfor. Han har formået at forvandle den gamle landsby til et intimt boutique-hotel, hvor alt fra puderne i sofaen til tallerkenerne i restauranten er af bedste kvalitet. Stilen er en vellykket blanding af de oprindelige varme og rå kalkstensvægge, frilagte bjælker i loftet, der ind imellem brydes af de store, originale hvælvinger.

Hvis du nu tænker; ”Det lyder lidt for fint for mig” – så skal du tro om igen. For trods husets smukke indre og ydre udseende, så tages alle gæster imod som venner af huset her på Kapsaliana. Hvis du leder efter en ferie tæt på kystens strande, men alligevel gerne vil bo omkranset af olivenlunde med alle moderne faciliteter som f.eks. swimmingpool og hjemmelavede lækkerier af kokken og blot nyde en afslappet ferie i tosomhedens tegn, ja…så bør du overveje Kapsaliana. Par og nyforelskede sjæle vil føle sig hjemme og godt tilpas netop her.

Du bliver en del af en god historie

Kapsaliana har tidligere været en livlig landsby, hvor alle indbyggere arbejdede indenfor olivenproduktion – hver enkelt havde deres eget ansvarsområde; fra plukning, skylning til opbevaring og presning. Derfor er alle bygningerne placeret rundt om den gamle olivenpresse, hvor der i dag er lobby og et tilhørende mindre museum.

Bygningerne, som nu er indrettet med værelser, restaurant og hyggelige fællesområder har derfor hver især haft en praktisk betydning i tidligere tider – og det er det historiske islæt, som du ikke kan undgå at blive en del af som gæst på Kapsaliana Village. Ta’ et kig på billederne her på siden – kan du ikke godt forstå, at der ikke skal så meget til for at lokke mig tilbage til Kapsaliana Village?!

Aktiviteter og faciliteter på Hotel Kapsaliana Village

  • Fra hele området er der panoramaudsigt over landskabet med utallige olivenlunde
  • Blot 10 min. kørsel fra de nærmeste sandstrande
  • WiFi i fællesområderne, hvor du kan sætte dig godt til rette f.eks. i pejsestuen
  • Find en bog og nyd en stund i ”biblioteket” med alverdens læsestof
  • Husk badetøjet – på Kapsaliana er området ved swimmingpoolen (6 x 16 m) en rigtig tidsrøver
  • …og som en ekstra service er der pool-håndklæder til rådighed også…
  • I restauranten er det meste på menukortet hjemmelavet med økologiske og lokale råvarer
  • Hyggeligt indrettet lounge og bar-område, som også serverer snacks ved swimmingpoolen
  • Museum med bevaringsværdige genstande fra tiden som ”olivenhøjborg”
  • Er der en ”hobby-vandrer” gemt i dig? Så lån et sjovt og virtuelt vandrekort hos Myron til inspiration

Godt at vide om Hotel Kapsaliana Village

Hotel Kapsaliana Village henvender sig helt klart til par og et voksent publikum, selvom børn og yngre rejsende naturligvis også er velkomne.

Da vi befinder os i den græske landidyl, så vil vi anbefale dig at have en lejebil til rådighed under opholdet. Om ikke andet er det en fordel på ankomst- og hjemrejsedagen – og hvis du vil ud at opleve nogle af Kretas mindre eller større attraktioner, så har du friheden til at tage ud på opdagelse, når det passer dig…

Fra lufthavnen er der faktisk godt skiltet hele vejen, og afstandene er relativt korte. Men vær opmærksom på, at det sidste stykke vej…vel ca. 3-4 km godt kan drille lidt. Men hvis du blot plotter GPS-koordinaterne ind på forhånd, så skulle du gerne ankomme til Kapsaliana uden ”svinkeærinder”: )

Derfor rejser vi gerne tilbage til Kapsaliana Village

Kreta er meget mere end sol og dejlige badestrande – det er Kapsaliana et godt bevis på. Her kan du virkelig komme ind under huden på ”det ægte Grækenland” uden at gå på kompromis med atmosfære og standard. Her er ikke luksuriøst, men til gengæld 100% hjemligt med fokus på service, gode smagsoplevelser og frem for alt afslappende omgivelser. Hotel Kapsaliana får mine varmeste anbefalinger.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Uanset hvilket værelse, der bliver dit hjem under ferien på Kapsaliana, så tør jeg næsten garantere, at du vil sove godt og stå frisk og veludhvilet op. For Myron har valgt madrasser fra mærket Cocomat, der er Grækenlands svar på de skotskternede Hästens-madrasser.

De i alt 18 værelser og suiter er alle indrettet personligt og forskelligt. Stilen minder om en kombination af den skandinaviske enkelthed krydret med Myrons sans for de græske detaljer. Her er ”rigtige” dyner og blomsterne er friske – ”uægte” genstande passer ikke ind i Myrons interiør-liste: )

Flere værelser og suiter har ildsted og balkon eller terrasse (kan dog ikke garanteres hjemmefra)

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Centralvarme
  • Minibar
  • Satellit-TV
  • Wi-Fi
  • Safetyboks
  • Kaffe- og tefaciliteter (dog ikke i enkeltværelset)
  • Badeværelse med toiletartikler, badekåbe, tøfler og hårtørrer

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Kapsaliana Village. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tæt på by (under 3 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Municipality Of Arkadi

74100 Kapsalianá

Koordinater

Breddegrad: 35.339709

Længdegrad: 24.619891

Kort og afstande

  • Den hyggelige og charmerende landsby Adele ca. 10 km vis på kort

  • Den dejlige strand kalder ved Adelianos Kampos ca. 13 km vis på kort

  • Angelianá ca. 16 km vis på kort

  • Panormo ca. 19 km vis på kort

  • Den lille traditionelle fiskelandsby Panormos ca. 19 km vis på kort

  • Rethymnons historiske bymidte med påvirkning af hele middelhavet. ca. 19 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden