Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Antiparos
Der er ikke noget at sige til, at nogle af Hollywoods største berømtheder og det europæiske jetset har kastet deres kærlighed på Antiparos. Dette lille ferieparadis af en ø ligger i hjertet af Kykladerne midt i Det Ægæiske Hav. Øens bare 1.200 faste indbyggere har den således ikke længere helt for sig selv, men har alligevel formået at bevare øens fredelige atmosfære og uspoleret idyl, som er perfekt når afslapning er rejsens førsteprioritet.
Romantisk ø-idyl med et eksklusivt strejf
Som navnet antyder, ligger Antiparos lige ud for Paros. Der er da også mange, som blot rejser til Antiparos på en dagsudflugt fra naboøen. Det tager nemlig ikke mange minutter at sejle med færgen over det smalle stræde mellem de to øer. Færgen ligger til Antiparos by (Hora), som er øens hovedby. Her summer det i højsøsonen af liv på fortovsrestauranterne nede ved havnen og oppe i den hyggelige, bilfrie hovedgade. Her finder du også eksklusive boutiques med alt fra kunsthåndværk til smart badetøj og minimarkeder med de daglige fornødenheder.
Selvom den charmerende hovedby er sådan et sted, man har lyst til bare at blive hængende, har Antiparos også meget andet at byde på. Lige syd for byen inden for gåafstand ligger for eksempel den børnevenlig strand Psaralyki. Den er dog bare er én af flere skønne badestrande på øen. Også ved for eksempel Glyfa og Soros længere nede ad kysten er der ideelle muligheder for at slappe af på blødt sand ved det turkisblå hav.
Antiparos er ikke stor, så uanset om du slår dig ned i den nordlige ende i havnebyen eller helt mod syd i Agios Georgios, kan du nemt nå rundt til alle strande og seværdigheder på øen i løbet af ferien. I højsæsonen er der jævnligt busforbindelser, men bor du for eksempel på den sydligste den af øen, vil det være en fordel med en lejebil. Der er dog også adskillige steder med cykeludlejning.
Køl af i dybet
De fleste rejser til Antiparos for at nyde en afslappende ferie ved vandet uden for meget andet på programmet end badeture og kulinartiske oplevser. Du må dog heller ikke gå glip af en tur til øens berømte hule, som er fyldt med flotte drypstensformationer. Det er en af de smukkeste grotter i Grækenland. Der er over 400 trappetrin helt ned til bunden af den omkring 100 meter dybe grotte, men det er det værd. Desuden er det midt på sommeren trods de mange trin en chance for at køle lidt af, da temperaturen i grotten er mærkbart lavere end udenfor.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Antiparos
Billeder fra Antiparos