Ferielejligheder i Grækenland

Grækenland er en af verdens mest populære turistdestinationer med 12 millioner besøgende årligt, og landet har derfor en veludviklet turistbranche med et stort udbud af ferielejligheder på alle de populære destinationer. Se vores udvalgte ferielejligheder i Grækenland med gode anmeldelser - så behøver du kun kigge et sted.

Det er de græske ferieøer, som er mest kendte blandt de ferierejsende, og man skal da også være et skarn for ikke at holde af steder som Kreta, Rhodos, Kos, Santorini m.fl. Men det græske fastland har også stor charme, og ofte kan man finde billige ferielejligheder her, fx. i storbyen Athen og den charmerende lillebror Thassaloniki.

Der findes gamle templer, teatre og andre ruiner fra oldtiden over hele Grækenland, ligesom man også finder franziskanske og tyrkiske bygninger, byzantiske fresker og dramatisk placerede ortodokse klostre. På Kreta kan man besøge et minoisk palads, på Santorini finder man en oldtidsby dækket af aske, Mykonos emmer af en mytisk atmosfære, Epirus huser et teater fra oldtiden, Rhodos byder på det fantastiske citadel Lindos, Athen kan være stolt af Parthenon og Peloponnes byder på flere interessante seværdigheder fra oldtiden.

Ø-rundtur
Nu kan man nemt tage på en moderne version af det klassiske hippie eventyr; katamaraner og hurtigruter krydser farvandene imellem Kykladerne, hvor nogle af øerne er moderne og livlige, såsom Mykonos, Santorini og Paros, hvorimod andre øer er forblevet stille og charmerende, såsom Folegrandos, Tinos og Andros. Fra Rhodos kan man nemt besøge Leros og andre øer i Dodekaneserne, og fra Kefalonia i de Ioniske øer kan man nemt udforske den lillebitte Ithaka og det bjergrige Lefkas. På alle de græske øer finder du billige ferielejligheder som kan bookes direkte hos Escapeaway.

Sejlads og vandsport
Lej en traditionel træbåd, en yacht eller en speedbåd for en dag og flygt til en idyllisk strand, hvor du kan fange et par fisk eller blot nyde solens stråler. Nogle af de mest spektakulære kyststrækninger finder man på Milos og Syros i Kykladerne, Ithaka og Kefalonia i de Ioniske Øer, eller Leros og Kastellorizo i Dodekaneserne. De fleste hoteller kan hjælpe dig med at finde en velegnet båd. De mere aktive typer bør besøge Lefkas, Naxos eller Paros, hvor der er gode muligheder for surfere hele året rundt.

Vandreture
Det græske fastland og øerne byder på et spektakulært og bjergrigt landskab, der byder på alt ligefra frygtindgydende bjergtinder og kløfter til blide og kystnære strækninger, hvor man kan gå i æslernes fodspor. Der findes gode overnatningsmuligheder langs vandreruterne f.eks. i bjergene på Kreta, langs kysten i Mani på Peloppones, og i bjerglandsbyerne i Pelion og Koukouli på fastlandet finder man mange traditionelle gæstehuse, hvor vandrere kan overnatte.

Flora
I april-maj kan man opleve en eksplosiv farvepalet af vilde blomster på bjergskråningerne. Kardamyli på Peloppones og hele Kreta er oplagte rejsemål for botanikere.

Kreativitet
Med den rolige atmosfære, det afslappede tempo og den sunde mad, så er Grækenland det perfekte sted for kreative kurser f.eks. malerkurser, skrivekurser, keramikkurser, yogaferier eller andre kreative sysler. Nogle af de bedste områder er f.eks. Elia på Kreta, som byder på alt indenfor velvære, Anidri på Kreta som tilbyder yoga, Levendis på Ithaka byder på massage og Kandiliotika, ligeledes på Ithaka byder på malerkurser.

Bilferie i Grækenland

Grækenland har nogle interessante ruter, til din som er på kør-selv ferie i landet, herunder Langada og Kosmas som passerer Peloponnes, eller Katara-passet i det nordlige fastland. Kreta byder på snesevis af snoede bjergveje, som gør en køretur til en spændingsfyldt oplevelse i sig selv. Book en ferielejlighed i Grækenland til din bilferie og vær din egen herre - kør når du vil og spis når du vil.

Er der ulemper ved at rejse til Grækenland?

Sommervarmen kan være temmelig intens, men Meltemi blæser en frisk brise henover de fleste øer. Der bruges meget olivenolie i det græske køkken, hvilket kan være for meget af det gode for nogle. Det er umuligt at finde en øde strand om sommeren, men om vinteren lukker mange steder ned på grund af mangel på besøgende. Der er en del transporttid til nogle øer, hvilket mange dog vil se som en fordel. Det kan være svært at finde tilstrækkeligt med rejseinformation. Vær opmærksom på, at Athen er en kæmpe, moderne metropol, men man skal ikke undervurdere at byen fik nyt liv og sjæl under afholdelsen af OL.

>> Læs mere om rejser til Grækenland her

    >> Læs mere om ferielejlighed

    Kort over Grækenland

    Populære hoteller i Grækenland

    Grækenland, De Græske Øer, Rhodos, Ixia
    9,8
    Fabelagtigt
    668 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 11 km
    • Nærmeste strand: ca. 200 m
    • Pool (evt. sæsonåben)
    Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Malia
    9,4
    Fabelagtigt
    991 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 31 km
    • Nærmeste strand: ca. 0 m
    • Pool (evt. sæsonåben)
    Grækenland, De Græske Øer, Rhodos, Faliraki
    9,3
    Fabelagtigt
    469 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 18 km
    • Nærmeste strand: ca. 1.3 km
    • Pool (evt. sæsonåben)

    Sådan udvælger vi ferielejeligheder i Grækenland for dig

    Hos Escapeaway sætter vi en stor ære i at præsentere de bedste ferielejligheder i Grækenland for dig. Det er ganske enkelt vores job at sørge for kvaliteten - og dit job at tage ud og opleve. Vi har derfor skrappe krav til kvaliteten af opholdsstedet, og vi præsenterer kun ferieboliger i Grækenland som har gode anmeldelser. På den måde har vi løbende 'opsyn' med de enkelte hoteller og ferielejligheder, så vi sikrer at alt er i topklasse for dig og dine rejsefæller.

    Geografi og klima

    Grækenland ligger på Balkanhalvøens sydspids og er cirka tre gange så stor som Danmark. Landet har 2000 øer, heraf 200 beboede, og den længste kystlinje i Europa godt 15.000 km. I vest er landet omgivet af det Ioniske Hav, i øst af det Ægæiske Hav og i syd af Middelhavet. Den forrevne kyst med de mange, dybe fjorde gør, at der kun få steder i landet er mere end 100 km til havet.

    Halvøen Peloponnes er næsten afskåret fra fastlandet af den lange og smalle Korinthbugt. Gennem den smalle landtange, der forbinder halvøen med fastlandet, går Korintherkanalen. Det græske øhav inddeles i De Ioniske øer i vest, Kykladerne i den sydlige del af det Ægæiske Hav, De Dodekanesiske øer i sydøst samt Sporaderne og øerne i det nordøstlige Ægæiske Hav.

    Næsten hele Grækenland er bjergrigt. Pindosbjergene i vest har tinder på over 2500 meter. De største sletteområder findes langs kysten i Attika (omkring Athen) samt i landsdelene Makadonien og Thessalien i nord. Næsten halvdelen af landets areal er græs- og buskvegetation. En femtedel er skov - der vokser især eg, kastanje og bøg samt nåletræer i højderne. Der er kun få søer og floder.

    Det meste af landet har Middelhavsklima med milde, fugtige vintre og varme, tørre somre, hvor de få floder ofte tørrer ud, og der er stor risiko for skovbrande. I nord og i bjergene i nordvest kan vintrene blive ret strenge, og der falder en del sne. Det meste af årets nedbør falder om vinteren. I højsommeren plages østkysten og øerne i det Ægæiske Hav ofte af en nordenvind, kaldet meltemie, der hurtigt kan nå stormstyrke.

    • Areal: 131.957 km2
    • Nabolande: Albanien, Makedonien, Bulgarien, Tyrkiet
    • Tid: som Danmark plus 1 time
    • Hovedstad: Athen ca. 3,5 mio. inkl. forstæder.
    • Øvrige større byer:
      Thessaloniki ca. 850.000 inkl. forstæder, Piræus ca. 200.000,
      Patras ca. 190.000, Heraklion på Kreta ca. 150.000.
    • Gennemsnitstemperatur/døgn: Athen 10 grader (januar), 27 grader (juli)
    • Gennemsnitsnedbør/år: Athen 400 mm
    • Højeste bjerg: Olympos (2917 m.o.h.)
    • Vigtigste floder: Evros/Maritsa (grænseflod til Tyrkiet)
    • Største ø: Kreta (8261 km2).

    >> Læs også om charterrejser til Grækenland her